Socialistisk Arbejderavis
Nr. 257 – 7. juni 2006 – side 3
Venstrefløjen og medierne
Martin B. Johansen
Mange af deltagerne i demonstrationerne 17. maj – de største demonstrationer i 20 år – har sikkert følt sig snydt, da de så, hvordan medierne valgte at dække begivenheden.
På selve dagen kunne journalisterne ikke finde ud af, hvor mange der egentlig deltog, og valgte derfor at bruge politiets latterligt lave angivelser, indtil billederne åbenlyst afslørede, at der var mindst dobbelt så mange på gaden.
Efter demonstrationerne er de nærmest gået i glemmebogen. Det er, som om der var tale om en enkelt dags uvejr. Det afspejler sig slet ikke i medierne, at demonstrationerne involverede mere end en gå-tur d. 17. maj – at de var planlagt i forvejen, at de involverede tusindvis af mennesker i arbejdet med at organisere og mobilisere, og at der bliver arbejdet på at fortsætte protesten.
Medierne forstår ganske enkelt ikke, at 17. maj-protesterne er udtryk for en politisk bevægelse på gulvplan. De store medier ser politik som noget, der foregår på Christiansborg som et spil mellem politikerne. I mediernes verdensbillede har almindelige mennesker stort set ingen plads i politik – kun som vælgere eller som ofre for politikernes handlinger.
Medierne ynder desuden at omtale sig selv som en af grundpillerne i demokratiet. Man kunne så forvente, at regeringen og oppositionen blev vægtet nogenlunde ligeligt for at få præsenteret alle argumenter. Eller i det mindste, at politikerne kommer til orde i et omfang, der afspejler deres tilslutning blandt vælgerne.
Men selv inden for mediernes parlamentsfikserede forståelse af politik er der en enorm skævvridning. De borgerlige politikere (V, K og DF) står for næsten 70 procent af den omtale, som politikerne får i de store aviser. Det viser et notat, som Politisk Medieanalyse har lavet for Fagbladet 3F.
Notatet viser også, at SF og Enhedslisten er stærkt underrepræsenteret. Selv om de to partier tilsammen har en stemmeandel på 10-15 procent i meningsmålingerne, så får de kun 3,5 procent af omtalen.
Og det kan faktisk være et demokratisk problem, mener Rasmus Jønsson, forfatter til undersøgelsen.
– Hvis man ikke hører noget om oppositionens idéer og politiske udspil, så bliver dansk politik uden kant og gnister. Det bliver for tandløst. Vi så allerede krisetegnene ved valget i 2005 som mest handlede om talkrige og dankort-gebyrer, siger Rasmus Jønsson til 3f.dk
Den store skævvridning skyldes ikke, at journalister er specielt borgerlige. Den skyldes to andre faktorer, som begge afspejler, at bag de fine ord om demokrati og ytringsfrihed bliver medierne styret af kapitalistisk markedsøkonomi og konkurrence.
Det betyder for det første, at medierne konkurrerer om at få de mest spektakulære overskrifter og udtalelser fra politikere. Det sælger ganske enkelt aviser, hvis man kommer først med en sensationel udtalelse. Og det bliver udnyttet af politikere og spindoktorer i en grad, så det er de partier, der har mest magt og flest penge, der kommer mest til orde i medierne.
For det andet betyder den benhårde konkurrence på mediemarkedet, at alle de store medier gennem de seneste fem år har skåret antallet af journalister kraftigt ned. Resultatet er, at der i dag er meget få ressourcer til den selvstændige og dybdeborende journalistik, som medierne ellers hylder som deres hjertebarn.
Se også:
SAA 257: De stjæler din velfærd:: Nu stopper vi dem
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed