Socialistisk Arbejderavis
Nr. 257 – 7. juni 2006 – side 13
Økonomi for antikapitalister
Tudefjæs på direktørgangen
Jakob Nerup
Den administrerende direktør for Dansk Industri (DI), Hans Skov Christensen, var i slutningen af maj ude med en skarp påmindelse til de danske politikere og regeringen i særdeleshed: “Hæv tilbagetrækningsalderen, og få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet – eller hæv skatten, og skær i velfærden“.
Baggrunden for den hævede stemme er, at DI har regnet ud, at danske virksomheder har tabt mere end 20 milliarder på grund af mangel på arbejdskraft. Derfor ønsker de pisk til de arbejdsløse, tvang over for de kvalificerede, som ikke vil flytte, og green card-ordninger til udenlandsk arbejdskraft og yderligere fleksibilitet af de ansatte.
Direktørerne fra DI påstår, at det er samfundets skyld, at der ikke er arbejdskraft, og at der er for meget velfærd, som passiviserer folk. De glemmer at fortælle, at deres virksomheder tager stadig færre lærlinge. De fortæller heller ikke, at de som virksomheder ikke videre- og efteruddanner deres ansatte til fremtiden, men kun til deres kortsigtede behov. De undlader at nævne, at det er dem, som finansierer de borgerlige partier, der år efter år har sparet på uddannelserne. Direktørerne mener, som borgerlige økonomer i almindelighed, at 800.000 på overførselsindkomst er ubrugelige. De tusinder af arbejdsløse ingeniører, datafolk og højtuddannede skal mangedobles, så de kan konkurrere på pris og arbejdsforhold. Når markedet giver mulighed for mere afsætning, skal vi være parate, og nærmest opfatte det som samfundsnyttigt.
Samme krav stiller direktørerne imidlertid ikke til sig selv. Det danske erhvervsliv modtager årligt 35 milliarder kr. i støtte fra staten. 7 mia. i direkte erhvervsstøtte, 8 mia. i kommunale støttekroner og 20 mia. i skattefradrag. Hertil kommer 10 mia. i EU-støtte til dansk landbrug, hvoraf hovedparten havner hos Arla, Danisco og Danish Crown. De samme tre multinationale står også for hovedparten af den direkte erhvervsstøtte. Skattefradragene på 20 mia. anvendes som skjult erhvervstilskud, fordi de ikke forhandles for åbent tæppe som en del af finansloven. Her kan virksomheder overføre udgifter til forskning og uddannelse til det offentlige, eller de kan skabe særordninger. I særklasse står service og specielt rederierne. Mærsk er berygtet for ikke at betale meget i skat, men de andre store danske rederier som Torm, Norden og Lauritzen kan også. De havde i 2005 et overskud på 5,5 mia., men de betalte kun 239 millioner i skat.
Direktørerne fra de danske multinationale siger, at de mange milliarder fra staten er nødvendige for at klare sig i den globale konkurrence. Nu skal det ikke forstås som, at hvis de ikke fik pengene, så lukker de. Det er et kodesprog i borgerlig økonomi, som betyder, at aktionærerne skal have et konkurrencedygtigt overskud, hvis ikke de skal flytte pengene. Vi skal altså som skatteydere betale for deres overskud. Når vi så tillægger, at de store danske virksomheder kun betaler 28 pct. i selskabsskat, vel at mærke efter at de har kunnet trække et tilsvarende beløb fra til afskrivninger og tab, så er det svært at have forståelse for deres piveri over den manglende forståelse for deres ønske om pisk til arbejdsløse og nedskæringer af velfærden.
Se også:
SAA 257: De stjæler din velfærd:: Nu stopper vi dem
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed