Socialistisk Arbejderavis
Nr. 257 – 7. juni 2006 – side 16
Anmeldelse
Da Vinci-konspirationen
Martin B. Johansen
Columbia Pictures, der står bag filmatiseringen af Dan Browns Da Vinci Mysteriet, håbede utvivlsomt at kunne score kassen på filmudgaven af denne bestseller over dem alle. Men de har nok forregnet sig – filmkritikerne rakker filmen ned, og heller ikke biografpublikummet har været begejstret.
Det er ikke så svært at forstå. Da Vinci Mysteriet er hverken som bog eller film stor kunst, men en tvivlsom konspirationsteori. Som andre af den slags teorier er der en lang række løse tråde, personer og begivenheder, der skal knyttes sammen for at overbevise læseren om, at der er tale om en plausibel teori. Den slags kan fungere i en bog, hvor man som læser lettere accepterer, at handlingen går i stå, fordi der skal forklares en masse. Men som actionfilm fungerer det bare ikke. Plottet er i sig selv kringlet, og filmen forsøger i den grad at skære tingene ud i pap, at den nærmest går i stå igen og igen.
Helt komisk bliver det næsten, da filmen når sit clou og afslører, at kryptografen Sophie Neveau er den sidste levende efterkommer af Jesus – en oplysning, som læsere af bogen allerede kender, og som alle andre for længst har gættet.
Tesen
Bogens centrale tese er, at Jesus fik børn sammen med Maria Magdalene, og at disses efterkommere lever den dag i dag. Det er denne slægt, som er den virkelige Hellige Gral, og som beskyttes mod Vatikanets hævnlyst af en tusind år gammel hemmelig organisation ved navn Priory of Sion. Blandt lederne af Priory of Sion finder vi angiveligt berømtheder som Leonardo da Vinci, Isaac Newton og Victor Hugo.
Som andre konspirationsteorier trækker den på virkelige hændelser og fakta og fordrejer dem, så de passer ind. For eksempel hævder Dan Brown, at Leonardo da Vinci har efterladt sig et vidnesbyrd om Priory of Sions eksistens ved i sit berømte maleri, Den Sidste Nadver, at afbilde Maria Magdalene på Jesus’ højre side.
Om Priory of Sion eksisterer eller har eksisteret, fortaber sig i det uvisse. Der findes ganske vist folk, der mener at have været medlemmer af en organisation ved navn Priory of Sion i Frankrig. Forfatterne til Helligt Blod, Hellig Gral – en af Dan Browns inspirationskilder – har mødt en af dem, en mand ved navn Pierre Plantard, som påstod at være Stormester og efterkommer af Jesus. Men ifølge ham var organisationens mål at placere ham på “Europas trone“, hvilket antyder, at der er tale om en lille, obskur monarkistisk sekt i Frankrig snarere end et broderskab af Jesus’ sande arvtagere.
Nikæa
På ét punkt har Da Vinci Mysteriet dog fat i en helt central pointe, nemlig omtalen af kirkemødet i Nikæa i år 325, hvor biskopperne i den kristne kirke gjorde Jesus til en guddommelig skikkelse. Samtidig med etableringen af Jesus som Gud foretog de en udvælgelse blandt kirkens grundlæggende skrifter og valgte de fire evangelier ud, som i dag udgør Det Nye Testamente. Ophøjelsen af Jesus og udvælgelsen af skrifter skete for at tilpasse kristendommen til en eksistens som statsreligion i Romerriget og måtte derfor samtidig tilpasse sig den tids dogmer og sociale strukturer.
Det er ikke noget nyt, at der findes andre evangelier – i 1945 fandt en egyptisk bonde nogle dokumenter, som viste sig at være Maria Magdalene-evangeliet, Thomas-evangeliet samt Philip-evangeliet, også kaldet de gnostiske skrifter. Disse evangelier afslører et noget andet indhold i kristendommen end det, der bliver præsenteret af de etablerede kristne kirker i dag.
Det er formentlig denne oplysning, der har udløst den enorme interesse for Da Vinci Mysteriet – og som samtidig forklarer, hvorfor fundamentalistiske kristne i f.eks. USA hader bogen, og hvorfor den danske Folkekirke ikke rigtigt bryder sig om den.
Men det er samtidig en oplysning, som bliver forvansket i Da Vinci Mysteriet. Det, som de gnostiske skrifter afslører, er, at der fandtes et meget nært forhold mellem Jesus og kvinderne i hans følge, specielt Maria Magdalene. Det passer ikke ind i en kirke, der ønskede at advokere for, at kvinden er underordnet manden og snarere skal ses som mandens ejendom end hans ligestillede partner. Derfor valgte man at degradere Maria Magdalene til prostitueret, samtidig med at Jesus blev ophøjet til Gud.
I Da Vinci Mysteriet bliver forholdet mellem Jesus og Maria Magdalene imidlertid primært udlagt som et seksuelt forhold. Dette kan naturligvis provokere mange præster og pirre mange almindelige læseres nyfigenhed, men den egentlige pointe i de gnostiske skrifter går tabt. Her taler man nemlig om en enhed på det åndelige plan mellem Jesus og Maria Magdalene frem for på det fysiske. Der er således hverken tale om, at kvinden er underordnet manden, eller om, at kvinder og mænd er modsætninger, der kun kan mødes, når de seksuelle drifter skal tilfredsstilles. Der er tale om forhold, hvor manden og kvinden kan fungere som en enhed, og hvor man kompletterer hinanden snarere end at frastøde eller at skulle eje hinanden.
Dette budskab er der mere sprængstof i, end om Jesus har nulevende efterkommere. Men det egner sig ikke til en Hollywood-blockbuster og næppe heller til en konspirationsteoretiker, der først og fremmest skal have langet nogle bøger over disken.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed