Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 3
Den militante kant
Drop snakken, begynd at kæmpe
Jan Hoby
Hvad er det lige, der sker med vores velfærdskamp? Hvorfor er det lige, at fagbevægelsen ikke forbereder sig på at slås? Det er det spørgsmål, som mange arbejdere har stillet sig selv sommeren over. Var 17. maj blot en engangsforestilling? Hvor fagbevægelsens top brugte medlemmerne som cirkusheste, der kan trækkes ind i manegen efter deres ønske?
Regeringen, Dansk racistiske Folkeparti og socialdemokraterne er i gang med at smadre livet for millioner af arbejdere. For det vil være konsekvensen af forringelserne af efterlønnen. Angrebet på efterlønnen er en krigserklæring mod arbejderklassen – en krigserklæring, der slår mennesker ihjel!
Kendsgerningen er, at de, som har brugt efterlønnen, er de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet: de kortuddannede, de ufaglærte, de nedslidte, de arbejdsløse og kvinderne. Omkring 2/3 af modtagerne af efterløn er kortuddannede, omkring 20 pct. nedslidte, og en nylig undersøgelse fra A-kassernes Samvirke har vist, at omkring halvdelen af de under 62 år, som går på efterløn, er ledige.
Halvdelen af de, som ”efterlønsreformen” tvangsudskriver til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil ikke være eller komme i beskæftigelse. Reformen vender ikke blot den tunge ende nedad og rammer socialt og arbejdsmarkedspolitisk skævt – der er tale om ren afstraffelse. Over halvdelen vil i stedet for efterlønnen søge førtidspension eller ende på sygedagpenge/kontanthjælp eller på arbejdsløshedsdagpenge/kontanthjælp, og det er meningen.
Konkurrenceevne
I arbejdsgivernes jagt på profit og øget konkurrenceevne angriber den europæiske kapital den europæiske arbejderklasses tilkæmpede pensionsrettigheder. Det har nemlig ikke været muligt for den herskende klasse i Europa at angribe lønningerne og arbejdstiden i sådan en grad, at man har kunnet nå amerikanske tilstande. Hvor den gennemsnitlige arbejder arbejder 1½ måned mere om året og til meget lavere løn end den europæiske.
Slaget om efterlønnen er det store symbol på kampen om velfærden! Mere end 2 millioner arbejdere stilles direkte over for velfærdsangreb. Men ikke nok med det – kommende generationer af arbejdere stilles endnu dårligere.
Derfor handler 2. september-konferencen om at omsætte ord til handling og forsvaret for efterlønnen som det centrale kampspørgsmål. For vi kan ikke fortsætte meget længere med ikke at kæmpe. Hvis vi udsætter spørgsmålet om at tage kollektive kampskridt, opmuntrer vi blot regeringen til at fortsætte deres nyliberalistiske offensiv. Fogh er svag, når vi viser kollektiv styrke som d. 17. maj, men Fogh føler sig stærk igen, for fagbevægelsens top har blåstemplet ”velfærdsreformen”.
2. september vil på mange måder blive en lakmusprøve for fagbevægelsen. Enten træder fagbevægelsens ledere i karakter og forbereder fællesskabets styrke på at slå en streg i sandet d. 3. oktober og vise, hvem der skaber værdierne her i landet. Eller også fortsætter fagbevægelsens ledere med at stikke hovedet i busken og håbe på bedre tider, alt imens flere arbejdere melder sig ud af fagforeningerne, fordi de ikke kan og vil forsvare en skid!
At genskabe fagbevægelsen som et visionært politisk projekt – kræver håb og begejstring. Det kræver, at vi gør fagbevægelsen til demokratiske kamporganisationer. Vi starter 2. september.
Se også:
SAA 258: Velfærdsforlig fyldt med forringelser
SAA 258: Interview med Lars Grenå, faglig sekretær i PLS: – Husk at velfærdsforliget endnu ikke er vedtaget
SAA 258: Interview med Anders Olesen om 2. septemberkonferencen: Startskud til en ny politisk udvikling
SAA 258: 2. september velfærdskonferencen: Ja til udvikling – nej til afvikling
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe