Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 5
Interview
Demokrati og velfærd i Irak – set med en oliearbejders øjne
Lene Junker
Midt under besættelse og borgerkrig kæmper irakiske oliearbejdere for en retfærdig fordeling af landets ressourcer
Hassan Jumaa (t.h.), irakisk fagforeningsleder: “Vi kæmper for, at irakerne beholder kontrollen over landets ressourcer, og vi ønsker en social retfærdig fordeling af dem
For en måned siden sad jeg i Friends Meeting House i det centrale London sammen med 2.000 andre og ventede på Hassan Jumaa. Han er formand for de godt 20.000 arbejdere i olie- og gasindustrien i Iraks sydlige Basra-region og deltager i en paneldebat om global modstand mod Bush og Blairs verdensorden.
Lidt forsinket kommer han, en høj og kraftig bygget mand midt i halvtredserne. Hassan Jumaa taler mildt om Basra – hans by – oprindelig kendt for sine mange poeter, dadelpalmer og mængder af olie.
Men mildheden forsvinder, da han kort opridser irakernes mange lidelser og lange modstandskamp: krigen mod Iran, undertrykkelsen under Saddams regime, oprøret i 1991, 12 års FN-sanktioner og til sidst 3 års krig og besættelse.
Gennemskuer Bush
Hassan Jumaa udtrykker også håb og optimisme for fremtiden: ”Mit folk er stærkt, vi holder sammen. Hverken udefrakommende besættelsestropper eller terrorister kan splitte os. Selvom USA vandt krigen, så kan de hverken overvinde vores vilje eller vinde vore hjerter. Vi kan godt gennemskue, hvad der sker. Vi ser tv og går på internettet. Vi ved, at et flertal af befolkningerne i de lande, som besætter Irak, også er imod Bush og Blair. Vi har venner og kontakter i USA og Europa, som hjælper os. Vi har brug for den hjælp, derfor er jeg her i dag.”
Efter paneldebatten i Friends Meeting House fik jeg mulighed for at tale med Hassan Jumaa. Samtalen blev tolket af Sabah Jawad fra det britiske netværk Iraqi Democrats Against Occupation.
Hassan Jumaa er født og opvokset i Basra. Kommer fra en shia-familie, mens hans kone er sunni. De har 6 børn og bor i et lejet hus. Efter 33 år i olieindustrien tjener Hassan 400 dollar om måneden. Han har selv gennemlevet hele Iraks nyere historie som indbygger i Basra, som ansat i olieindustrien og som faglig leder i mange år.
Han har set, hvordan olieindustrien blev udviklet, og hvordan indtægterne fra olien blev brugt til at udvikle hans land og velfærden for almindelige mennesker. Som ung i 70´erne fik han en teknisk uddannelse.
Han genkender undertrykkelsen, når han møder den – uanset hvad den kaldes, eller hvilke begrundelser den har. Som faglig leder var han forfulgt under Saddam Hussein. Ligeledes måtte han og oliearbejdernes fagforening, GOUE, rent fysisk stoppe besættelsesmagtens tanks, som skulle hjælpe det amerikanske selskab KBR i gang med at overtage olieproduktionen i 2003. Olien i Basra området er stadig på irakiske hænder, ligesom ingen andre udenlandske selskaber har fået fodfæste i området.
Hassan Jumaa og GOUE ønsker hverken privatisering eller en PSA-aftale (product sharing agreement) med et multinationalt selskab. De ønsker, at olieindustrien fortsat skal være samfundseje, og at indtægterne ubeskåret skal bruges til at genopbygge Iraks infrastruktur, sundhedsvæsen, uddannelsessystem osv.
For Hassan Jumaa går der en lige linie fra Saddam Husseins ønske om at undertrykke fagforeningerne, over Paul Bremer (den første amerikanskindsatte prokonsul i Irak), til den nye irakiske regerings forsøg på at forhindre fagforeningerne i at eksistere og spille en aktiv rolle i samfundet. Rent faktisk gør den nye regering stadig brug af Saddam Husseins fagforeningslov fra 1987.
Indefryser bankkonti
For kort tid siden blev GOUE’s og andre fagforeningers bankkonti indefrosset, så de ikke længere har adgang til dem. GOUE forsøger nu at få regeringen i tale om olieindustriens fremtid og har sendt et brev til regeringen med deres ønsker og forslag. De har bedt om et svar og sat en deadline. Hassan Jumaa forklarer ivrigt: ”Denne sag er meget vigtig for os. Vi udbygger samarbejdet med de andre fagforeninger i området. Vi er ved at planlægge endnu en konference om privatisering og fremtiden for Iraks industri. Vi er parate til at kæmpe for retten til frie og uafhængige fagforeninger. Vi er parate til at kæmpe for, at irakerne beholder kontrollen over landets resurser, og vi ønsker en social retfærdig fordeling af dem. Vi er i stand til at genopbygge vort land og bestemme over vores fremtid, hvis vi får friheden til det. Derfor ønsker vi, ligesom det store flertal af irakerne, at besættelsestropperne forlader Irak. De står i vejen for et frit, demokratisk og socialt retfærdigt Irak.”
Inden vi skiltes, overrakte jeg Hassan Jumaa og GOUE en invitation til at besøge Danmark til efteråret. Og så skulle der tages billeder! Hassan havde lovet sin kone at tage billeder af alle, han talte med, og fortælle hende om sine oplevelser.
Se også:
SAA 258: Afghanistan: Havnet i en regulær krig
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed