Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 13
Brug for en pause fra reklamer?
Noel Douglas
Hvis du har oplevet dette, så tag det helt roligt, du er ikke ved at blive sindssyg. Blot er du udsat for et par af de nyeste opfindelser fra firmaer som JC Decaux, der promoverer udendørs reklametricks for at få dig til at forbruge endnu mere. Udendørsreklamer udgør kun 9 pct. af den samlede indtægt fra reklamer i England, men den psykologiske effekt, som udendørsreklamer har på mennesker, er svær at måle, og derfor er det økonomiske udbytte heraf måske i virkeligheden meget højere.
Hver person modtager hvert år 40-50 kg reklamer og anden junk-post i postkassen
Selskabet Clear Channel skriver på deres webside: ”Når mennesker er sværest at nå, så har reklamer den største magt til at informere, overtale og underholde. De er uundgåelige, man kan ikke slukke for dem, de er frie til at blive forbrugt, og det er omkostningsmæssigt effektivt at nå ud til tusindvis af forbrugere hver dag.”
År efter år er markedet for udendørsreklamer steget. Statistikker fra år 2003 viser en årlig vækst på 10,4 pct. Selskaber som Clear Channel, JC Decaux og Primesight dominerer dette marked i Englands vejkanter. Disse selskaber er også politiske aktører. For eksempel understøtter JC Decaux økonomisk det, som kaldes ”vejmøbler”, det vil sige, at de bl.a. installerer og vedligeholder busstoppesteder, lyssignaler og informationskiosker. Til gengæld får virksomheden så retten til at reklamere på disse steder.
Støtter Bush‘s krig i Irak
Clear Channel er et selskab, der afsætter medier i 66 lande; selskabet ejer 700.000 plakatsteder og har aktivt givet støtte til George Bush’s krig i Irak. Der er ingen, eller i hvert falde meget lidt, debat om, hvor udemokratisk denne brug af det offentlige rum er, hvis interesser det gavner, og den effekt, reklamerne har på os og de omgivelser, vi lever i. Denne brug af det offentlige rum siger meget om den strategi, man anvender til distribution af varer, der netop er indbefattet i den nyliberale økonomiske ekspansion, der er kommet til at dominere vores eksistens både geografisk og psykisk. Men modstand imod dette eksisterer. Ligesom på andre områder er de franske aktivister også her gået forrest med deres ”Anti-Pub bevægelse”.
Tradition
Vokset ud af den antikapitalistiske bevægelse er dette en tradition, der kan spores tilbage til surrealismens fascination af bylivet og begivenhederne i Paris i maj 1968. I 1968 producerede Atelier Populaire fra det besatte universitet Ecole des Beaux-arts plakater for revolutionen. Imens blev de parisiske mure udsmykket med graffiti, der var inspireret af hele situationen. I dag er der to grupper, Resistance a l’Aggression publicitaire og Brigades Anti-pub, der virkeliggør ånden af kollektive og kreative gadeprotester imod kapitalismens varegørelse og reklamesystem.
Begge grupper er organiseret i et netværk af mindre lokale grupper rundt om i hele Frankrig. Disse lokale grupper går jævnligt ud på gaderne, hvor de bl.a. laver graffiti på reklameplakaterne, tager plakater ud af deres rammer for at efterlade busstoppestederne frie, hænger hvidt blankt papir hen over dem eller skriver deres egne slogans på dem. Denne civile ulydighed har ført til en del arrestationer for vandalisme, men overraskende nok har Brigades Anti-pub haft succes med at få bøder reduceret af dommere, som accepteret deres argument om, at det er udemokratisk at opsætte reklamer i det offentlige rum.
Brigades Anti-pub kom første gang i aktion i år 2003 – omkring det tidspunkt, hvor der var European Social Forum i Paris. Der fandt to aktioner sted med et par ugers mellemrum. Ved disse aktioner gik omkring 100 personer sammen rundt i metroerne i Paris og rev alle de reklameplakater ned, de kunne, eller overmalede dem med graffiti. Disse aktioner var en del af en langt større bevægelse, der var imod velfærdsforringelser.
Sluk dit TV!
Denne bevægelse fik bl.a. gjort opmærksom på sin modstand ved at besætte operahuse og lukke de fleste af sommerens festivaler i Frankrig i år 2003. Desuden blev der forårsaget forstyrrelser ved den franske udgave af ”Pop Idol” og ”Star Academy”, hvor en gruppe aktivister brød ind i live-transmissionen. Aktivisterne forlængede udsendelsen ved at læse deres krav til regeringen højt, samtidig med at de stod med et banner, hvorpå der stod: ”Sluk dit TV nu!”.
I øjeblikket er Resistance a l´Aggression publicitaire ved at organisere protester i 13 franske byer imod junk-post. De vil sætte fokus på det ressourcespild, som junk-post forårsager – i gennemsnit får en person per år 40 kg junk-post. Der opfordres til, at folk i hele landet på en bestemt dag medbringer deres junk-post og symbolsk smider dem på et passende offentligt sted, som eksempelvis kunne være på rådhuspladsen i deres by eller lignende.
Brigades Anti-pub stiller krav om, at der ved lov kun tillades reklameplakater, der maks. måler 50 cm gange 70 cm (dette krav gør sig allerede gældende for politiske plakater i Paris). Desuden stiller Brigades Anti-pub krav om en indskrænkning af reklamernes tæthed i gadebilledet og om, at oplyste reklameskilte og -skærme fjernes. I et forsøg på at få realiseret deres krav er Anti-pub ved at organisere civil ulydighedsaktioner, der skal finde sted hver måned i seks franske byer.
Hvis gader? Vores gader!
Find Resistance a l’Aggression publicitaire på http://antipub.net
Noel Douglas
Socialist Review, july 2006
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed