Socialistisk Arbejderavis
Nr. 259 – 6. september 2006 – side 2
Ny bog
Konflikten om de nye danskere
Poul Erik Kristensen
Uddannelse og personlig kontakt er afgørende for, hvor positivt vi ser på indvandrere og deres efterkommere. Det slår lektor i komparativ politik ved Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen fast i sin bog Konflikten om de nye danskere.
Jo mere kontakt og jo højere uddannelse – desto større er velviljen over for indvandrere.
Bogen bygger på interviews med 1.500 danskere og er dermed den største undersøgelse siden 1993. Undersøgelsen analyserer forholdet mellem holdninger og alder, uddannelse og indkomst.
Ifølge undersøgelsen er 40 pct. af de etniske danskere skeptiske over for indvandrerne.
Men undersøgelsen viser også, at jo højere uddannelse man har, jo mere tolerant og venligt stemt er man over for de fremmede. Men alder spiller også en rolle.
Folk over 60 år er klart mere fremmedfjendske, og det skyldes formentlig, at den generation ikke er vokset op i et multikulturelt samfund. Mange har aldrig mødt en indvandrer, hvorimod unge i dag møder dem fra barnsben i skolen. Ingen andre faktorer betyder noget væsentligt.
Men undersøgelsens vigtigste pointe er, at den personlige kontakt med indvandrerne har stor betydning for holdningen til dem.
Det viser sig nemlig, at hvis man arbejder sammen med indvandrere, bliver man ikke blot mere positiv over for netop dem. Man bliver også mere positiv over for indvandrere i al almindelighed.
Derimod betyder det ikke noget, om de bor i ens lokalområde. Undersøgelsen viser klart, at en god integration er afhængig af, at flygtninge og indvandrere sikres arbejde. Der findes ikke andre veje.
Undersøgelsen viser også, at der ikke er sket noget væsentligt skred i danskernes holdning til indvandrerne over en lang årrække.
Danskerne har altid været ret fremmedfjendske
At fremmedhadet og de racistiske overgreb er vokset, skyldes to faktorer. Danskerne har altid været ret fremmedfjendske, men har bare ikke talt om det højt. Det ændrede sig med Dansk Folkepartis indtog i 1995. Og emnet blev for alvor legitimt at diskutere, da Venstre og de konservative også begyndte at sætte indvandrerne på dagsordenen fra omkring 1998, da de indså, at det virkelig var et emne, der optog folk.
Den anden grund er, at det siden regeringsskiftet og angrebet på World Trade Center i 2001 er lykkedes at dreje begreberne, så vi ikke længere taler om danskere og indvandrere, men danskere og muslimer. Det er lykkedes at dæmonisere islam i en grad, så man skulle tro, 70 pct. af de danske muslimer støtter al-Qaeda.
Undersøgelsen viser da også, at det er islam, folk forholder sig til, når de skal tage stilling til indvandrerne, idet 40 pct. af danskerne i dag mener, at islam er en trussel mod demokratiet.
Personlig kontakt og uddannelse
Det store spørgsmål, som Jens Peter Frølund Thomsens undersøgelse efterlader, er, hvorfor uddannelse spiller så stor en rolle i danskernes holdning til indvandrere.
Er det, fordi de ufaglærte er mere usolidariske og racistiske end resten af befolkningen?
Nej!
Men folks bevidsthed afhænger meget nøje af de forhold, de lever under. Hvad er deres placering i produktionen, og hvordan er deres materielle virkelighed?
Og her kan man som socialist hente mange gode argumenter hos den tyske tænker og socialist Karl Marx, der i midten af 1800-tallet forsøgte at give svar på, hvorfra folk får deres ideer og overbevisninger.
Ifølge Marx er filosofi, religion og samfundsstrukturer ikke et produkt af menneskets bevidsthed og ikke skabt af ideer alene.
I stedet mener Marx, at man ved empirisk undersøgelse vil opdage sammenhængen mellem sociale strukturer og samfundsstrukturer og produktionen. Menneskers materielle adfærd er det, der ligger til grund for produktionen af ideer og forestillinger.
En af grundene til, at det er de ufaglærte, der er specielt skeptiske over for indvandrerne, er, at de umiddelbart kan virke som en trussel mod deres arbejde, at de kan presse lønnen og arbejdsforholdene.
Ligeledes kan de ufaglærte ikke umiddelbart forstå, at indvandrere kan komme til Danmark og modtage hjælp, mens de selv må slide for en forholdsvis lav løn.
Eller som Karl Marx formulerede det: “Det er ikke bevidstheden, der skaber den samfundsmæssige væren, men derimod den samfundsmæssige væren, der skaber bevidstheden.“ Der er hele tiden en vekselvirkning mellem teori og praksis – ideerne udvikles af praksis, men virker også tilbage igen til en ændret praksis. Når samfundet ændres, ændres ideerne også.
De herskende ideer
Marx mente også, at “de herskende ideer i et samfund er de herskendes ideer.“ Men det betyder ikke, at alle ukritisk tager de herskende ideer til sig. Den italienske socialist Antonio Gramsci forklarede det på den måde, at de fleste “har to teoretiske bevidstheder (eller en bevidsthed med modsigelse)“. Den ene del har sit udspring i den oplevede virkelighed, den anden har man “arvet fra fortiden og taget til sig uden kritik“.
I hovedet på hver enkelt af os er der altså en modsætningsfyldt bevidsthed, som på den ene side består af de ideer, vi er opdraget med eller får fra medier eller politikere. På den anden side de ideer, vi får gennem konfrontation med virkeligheden.
At det forholder sig sådan, ses også tydeligt i Jens Peter Frølund Thomsens undersøgelse.
Det viser sig jo netop, at man dropper sin mistænkeliggørelse og sine fordomme, når man kommer til at arbejde sammen med en muslim – så finder man ud af, at der ikke er lighedstegn mellem islam og terrorisme!
Konflikten om de nye danskere
af Jens Peter Frølund Thomsen
Akademisk forlag
299 Kr.
272 sider
Kan købes på www.akademisk.dk
Billedtekst:
Jo mere kontakt og jo højere uddannelse – desto større er velviljen over for indvandrere
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed