Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 259 – 6. september 2006 – side 11

Genstart Danmark – En modsætningsfuld konference

Genstart Danmark konferencen som blev afholdt den 1. september, var startskuddet til et samarbejde imellem de tre ungdoms organisationer DSU, SFU og SUF samt en del af fagbevægelsens ungdomsorganisationer.

Formålet med konferencen var at ungdomsorganisationerne skulle finde fælles fodslag omkring projektet “Vælt-Fogh“. Konferencen blev indledt med en partilederrunde, hvor debatten efterfølgende tydeligt bar præg af at en ny regeringen ikke i sig selv er nok, men at det er nødvendigt at presse socialdemokraterne til at sætte en anden politisk dagsorden.

Frank Åen (Ø) udtalte til Socialistisk Arbejderavis: “Hvis socialdemokraterne kommer til regeringsmagten kan det godt være at vi får en mere spiselig regering, men vi skal også have en anden politik, og der er kun en ting der kan få socialdemokraterne til at ændre politik og det er sådan et arrangement som det her i dag eller bevægelser som den vi så 17. maj“.

På konferencen blev der rejst et forslag om at Genstart Danmark skulle opfordre til national demonstrationsdag på Folketingets åbning. Forslaget blev nedstemt, fordi toppen i organisationerne argumenterede imod forslaget.

Det er dog vigtigt at holde fast i at de folk/aktivister, der rent faktisk havde været ude og bygge lokale netværk op i protest imod kommunale nedskæringer, var for en national demonstrationsdag.
Mange aktivister vil ikke længere lade sig stille tilfreds med bare at være en teater-hær der kan kaldes på gaden når det passer toppen.

Flere artikler fra nr. 259

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
SUF (Socialistisk UngdomsFront)
Velfærdskampe 2006

Siden er vist 2905 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside