Socialistisk Arbejderavis
Nr. 259 – 6. september 2006 – side 11
Røde Wilfred
Hvor blev krigerne af?
Danny Morck Jensen
Flugten fra fagforeningerne er i maksimum gear, og vendingen: “Fagforening, hvad kan jeg bruge det til?“ høres oftere. 3F mistede alene 15.000 medlemmer sidste år, ergo sker der muskelsvind i den styrke, som solidaritet og arbejderorganisering igennem mange år har bygget op. Lysten til at spytte efter min fagforening nager da også ...
Jeg har nu været medlem af fagforeningen i nogle år, da jeg ved, hvilken betydning det har personligt for mig som dyrepasserstuderende. Jeg har dog alligevel også været så heldig at få fortællingen fortalt videre af min farfar og far, der selv er medlemmer. Dog synes jeg, at vi er af hver sin sort og fra hver sin tid. Der er noget, som li’som mangler i den her generations fagforening, og det er bl.a. dens mangel på autoritet, fællesskab og organisering.
Det nye nummer af Fagbladet er lige kommet ind ad døren, og jeg må indrømme, at hver eneste gang er jeg skeptisk over for dens indhold. Forsiden præges denne gang af forsangeren fra Kandis.
Nederst står der med gult: “Danskerne vil med til lønfest“ (der burde stå: “Danskerne SKAL med til lønfest“, tænker jeg). Ellers er der temasektionen og andre historier med vundne kampe. Det skal der nu også være plads til, men come on, jeg kan sgu da lige så godt købe Se og Hør, hvis jeg vil lulle mig selv i søvn med bedøvende underholdning.
Over halvdelen af befolkningen mener p.t., at vi stadig lever i et klassesamfund. Lad os lige tage en nedtur med rutschebanen:
Vi, folket, har en såkaldt (anti)socialminister, som mener, at skellene imellem rig og fattig er blevet mindre, og så var der jo alt det der med dynamik i samfundet.
Socialdemokratiet er flyttet ind sammen med den borgerlige regering og siger stolt: “Hvor er vi glade for, at vi er med i disse forhandlinger med regeringen“, mens der efterfølgende nikkes ja og skrives under på udhuling af velfærden. Sikke en sællert med Socialdemokratiet, hva´, og så til lavestbydende. Se, det er lavt.
Venstrefløjen er splittet, og ingen taler rigtigt for os. Vi synes ikke at få øje på nogen, som siger, hvad vi tænker ...
For dette er Danmark i dag: Klasserne bryder op af samfundets jord som aldrig før.
De mange med anden etnisk baggrund, der faktisk gerne vil arbejde, fordi de også gerne vil vise, at de er nogen, at de kan noget. Hvordan vil DU have det med at komme hjem til din familie og så fortælle dem, at jobansøgning nr. 33 heller ikke gav bonus i dag? ... Jeg siger til kamp mod arbejdsgiverne!
De enlige kvinder under 23 med barn og ingen uddannelse andet end 10. klasse, som alene skal opfostre deres børn, og de er mange, kan jeg sige ... Jeg siger ja til kvindekampen, for de undertrykkes stadig i det moderne Danmark.
De, der slider sig selv hurtigst ned på arbejdsmarkedet, men som skal rammes af et velfærdsforlig med hævet efterlønsalder og folkepension, og så siger de, at danskerne lever længere?... Jeg siger ta’ fra dem, der faktisk lever længere, og det er dem med en tung pengepung.
Et er, at vi er klassesamfund, og det formår 3F selv ikke at sige, i en åbenbart alt for moderne verden, hvor krigerne ikke længere kaldes ud i krigen. Hvor blev krigerne egentlig af?
Jeg er den her generation af unge, og vi er fulde af sprællende energi, men kom nu i gang 3F med at udstyre os med de værktøjer, min farfar kæmpede med dengang!
Jeg vil ik’ have Kandis på forsiden af mit fagblad, nej jeg vil have overskrifter, der hiver fat i mig og viser, at jeg kan bruges, at vi kan bruges, at vi sammen lukker vores skoler eller arbejdspladser ned, når det virkelig gælder. Jeg vil ha’ forsider, der inviterer alle medlemmer til debatmøder om, hvordan vi får en anden dagsorden på Christiansborg, men også i vores hverdagssamfund, for det er DIT og MIT liv.
Ungdommen, jeg repræsenterer, og I burde være vores lærere, men selv I, min fagforening har mistet troen på, hvad der engang var kernen i det hele: solidaritet og organisering. Og jeg siger det igen: solidaritet og organisering.
Sats nu, eller knæk sammen under jeres vægt af tung mistro og Kandis!
Danny Morck Jensen er dyrepasserstuderende fra København
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed