Socialistisk Arbejderavis
Nr. 260 – 27. september 2006 – side 5
Oprøret i Mexico fortsætter
Jesper Juul Mikkelsen
Over en million delegerede deltog lørdag den 16. september i en National Demokratisk Forsamling på den centrale plads, Zocalo, i Mexico City. På Mexicos uafhængighedsdag udnævnte forsamlingen præsidentkandidaten Amlo ikke bare til leder af oppositionen, men til Mexicos legitime præsident.
Igennem 1990’erne har Mexico oplevet flere oprør imod nyliberalismen – bedst kendt er nok zapatisterne, der kæmpede for indianernes rettigheder i det sydlige Mexico – men ingen af disse oprør formåede at skabe en national bevægelse, der for alvor kunne true magthaverne på et nationalt niveau, og derfor opnåde disse bevægelser kun minimale indrømmelser, og ofte blev de slået massivt ned af den mexicanske stat.
Lederne af den nuværende bevægelse fortæller, at Mexico ikke har oplevet en bevægelse som denne siden nationaliseringen af benzinproduktionen i 1930’erne. Og bevægelsen i dag er både bredere og har et større potentiale end studenternes oprør for demokrati i 1960’erne.
Kampen for en omtælling af stemmerne til præsidentvalget var det, som startede bevægelsen, men denne bevægelse sammenkobler de manges kamp.
Denne bevægelse har samlet de offentligt ansatte, som er imod nyliberalismens nedskæringer og for et stop for privatiseringer. Den har samlet alle, der kæmper for et mere demokratisk Mexico, og den har samlet kvinderne, som kæmper for kvinderettigheder, og de gamle, som kæmper for en solidarisk pension, og de oprindelige folk, som kæmper for selvbestemmelse.
Et af de store spørgsmål er, hvordan militæret vil forholde sig til bevægelsen. Men både Almo (PRD) og den borgerlige officielle sejrherre i valgkampen, Filip Calderon (PAN), har støtter i hæren. Hæren er altså splittet og er ikke til at stole på, hvis den blev sendt ud for at slå bevægelsen ned. Politistyrken i hovedstaden menes at være på bevægelsens side, og derfor vil det medføre store politiske problemer, hvis magthaverne søger at slå oprøret ned ved militær magt.
Mexico har i dag to politiske kræfter, en højreorienteret nyliberal regering, som planlægger nye privatiseringer og nedskæringer, og på den anden side en slags oprørsregering, som i sig bærer muligheden for at følge efter lande som Venezuela og forkaste nyliberalismen og den amerikanske dominans.
Situationen i Mexico er stadig åben, og en masse forskellige fremtidsscenarier er mulige, men en ting er sikkert: Venstrefløjens opblomstring i Sydamerika er ved at rykke nordpå.
Se også:
SAA 260: Afghanistan: “En forbandet håbløs krig“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed