Socialistisk Arbejderavis
Nr. 26 – Januar 1987 – side 2
Mere politi på gaderne
Anders Schou
I efteråret 86 blev en række Shell-tankstationer i Århus og København angrebet på grund af Shells engagement i Sydafrika. Ruder og forskelligt inventar blev smadret, og der blev hældt sukker i nogle benzintanke.
I realiteten lidt uskyldigt hærværk, der ikke udgjorde noget økonomisk tab for et kæmpemæssigt multinationalt firma som Shell.
Pressen gik amok
Til gengæld gik pressen amok i stort opsatte artikler, der mere end antydede, at det her vist lugtede langt væk af terrorisme. Og politiet “tog sagen meget alvorligt”, og isolationsfængslede de to stakler, de fik fat på, i flere dage. Vi var lige begyndt på den søde juletid, da vi alle fik gløggen galt i halsen rundt omkring i de små hjem. Under et forsøg på at besætte et tomt hus i København til aktivitetscenter for unge, havde BZere efter sigende sat ild til en politistation, der lå i stueetagen i en beboelsesejendom. Med molotovcocktails naturligvis.
Brandvæsenet var blevet forhindret i at slukke ilden. Politiet havde vist besindighed, "men var kun få millimeter fra at trække pistolerne". Pressen forsøgte at piske stemningen op: Mordbrænderne fra Ryesgade slår til igen.
En BZer fortæller om episoden: “Vi sloges med strømerne og jagede dem flere gange på flugt hen ad gaden. Nogle folk kastede røgbomber ind gennem vinduerne på stationen. Det var godt nok lidt dumt, for de er ofte så dårligt lavede, at de kan sætte ild på... Men vi var ikke ude på at brænde huset ned, og var da også hurtige til at advare beboerne, da vi fandt ud af, hvad der var sket. Og det er løgn, at vi ikke ville lade brandvæsenet komme frem.”
Som tænkende menneske må man spørge sig selv: Hvorfor kaldes det altid “besindighed” når politiet, som det også var tilfældet under Ryesgadekampene, jages på flugt? Hvorfor blev beboerne, som dog var de nærmeste til at blive sure, men som udtrykte forståelse for de unges kamp, hængt ud som naive i Ekstra-Bladet?
Løgne
Hvorfor al den opmærksomhed omkring nogle betydningsløse hærværksaktioner mod Shell? Aktioner, som man på andre tidspunkter ville have forsøgt at tie ihjel, for ikke at give aktivisterne for meget reklame. Hvorfor alle disse overdrivelser, fordrejninger og løgne?
Danmark er ligesom den øvrige verden ramt af en økonomisk krise. Krisen betyder at modsætningerne i samfundet skærpes. Ikke bare mellem unge boligløse og magthaverne, men også mellem arbejdere og arbejdsgivere – mellem undertrykte og undertrykkere overalt. Hvis krisen skal løses på magthavernes betingelser, skal lønningerne sænkes, og bolig- og hospitalskøerne øges. Hvis folk ikke finder sig i at blive trampet på, og det er en mulighed magthaverne må tage højde for, er det nødvendigt med et magtapparat, der kan knuse modstanden. Og jo mere konflikterne skærpes, jo stærkere må magtapparatet være.
Man kan ikke have at BZere kan jage politiet på flugt, eller at arbejdere kan holde en fysisk blokade over for politiets angreb. Derfor tales der også hele tiden om at øge politistyrken og politiets beføjelser.
Mere politi
Men før Ninn-Hansen og kumpaner kan få den slags til at glide ned hos den almindelige befolkning, er det nødvendigt at skabe en stemning af angst og utryghed.
Derfor bliver Shell-aktionerne udråbt som “den begyndende terrorisme”, og BZerne hængt ud som gale mordbrændere. Altsammen for at skabe en stemning, hvor det er almindeligt acceptabelt, “at politiet trækker pistolerne.”
Alle der kæmper mod den herskende orden vil naturligvis blive hængt ud. Det bedste værn mod dette er at øge forståelsen og solidariteten i arbejderklassen og blandt andre undertrykte for den kamp, man fører. Og ikke at spille fjenden kort på hånden gennem individuelle og løsrevne aktioner, der alligevel ikke ryster systemet en tøddel.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe