Socialistisk Arbejderavis
Nr. 261 – 18. oktober 2006 – side 2
Det mener vi
Arbejderklassen i offensiven – en ny æra begyndt
Strejker, demonstrationer og blokader virker! Det er de seneste par ugers protester imod nedskæringer på velfærden et tydeligt bevis på. I 15 kommuner er det lykkedes de såkaldte “socialististe ballademagere“ enten at få besparelserne ryddet af bordet eller få de lokale politikere til at genoverveje besparelserne. Fogh er mere presset end nogensinde før. Dansk Folkeparti går for anden gang på bare to måneder markant tilbage i meningsmålingerne. Socialdemokratiet og oppositionen står for første gang i lang tid til at have flertal, hvis der var valg i dag.
De nye meningsmålinger viser også at Helle Thorning nu kan brøste sig af at være formand for Danmarks største parti. At oppositionen nu har flertal skyldes første og fremmest Fogh-regeringens afmagt over for den folkelige velfærdsbevægelse. Det mest bemærkelsesværdige ved denne bevægelse er, at den har sit udspring og initiativ fra neden.
Det var helt almindelige pædagoger og forældre, der i fællesskab, og i første omgang udenom fagforeningen BUPL, fik stablet en bevægelse på benene. Den udviklede sig med et omfang og en dynamik, der markerer at klassekampen i Danmark har taget hul på et nyt kapitel. I udgangspunktet blev protesterne først rettet mod kommunerne, men hurtigt fik retorikken en anden lyd – og protesterne blev direkte adresseret til Anders Foghs regering. Lars Løkke mistede efterhånden tålmodigheden og rasede imod BUPL’s “løgne-kampange“ – samtidig med at statsmininsteren selv beskyldte de aktionerende forældre og pædagoger for at være “socialistiske ballademagere“.
Alverdens spindoktorer og kommunikationseksperter rev sig i håret over denne, for statsministeren, taktiske bommert, der med al tydelighed viste en mand i afmagt og frustration over at have undervurderet bevægelsens styrke.
Protesterne har vist at det er muligt at presse politikerne fra neden. Hertil kommer at tusindevis af almindelige mennesker har fået selvtillid og tro på at strejker og protester virker. Arbejderklassen har nu vist initiativ til at indtage en aktiv rolle i udformningen af samfundets retning.
Det vi har oplevet, er kun en forsmag på, hvad der er i vente. Men for at de næste kampe kan vindes er det nødvendigt at venstrefløjen er i stand til at agere politisk og organisatorisk i forhold hertil. Noget der netop manglede ved de sidste ugers protester, hvor venstrefløjen på intet tidspunkt tog samlet initiativ til en landsdækkende koordinering af protesterne.
Det er en nødvendighed, hvis fremtidige kampe skal vindes og hvis venstrefløjen skal gøre sig forhåbninger om at indtage en politisk lederrolle i forhold til bevægelsen. Fagbureaukraterne og socialdemokraterne vandt lederrollen i denne omgang, men sådan skal det ikke være næste gang.
Det er venstrefløjens opgave at fastholde initiativet nedefra. Også når der skal formuleres krav til den politik, der skal afløse Foghs. Socialdemokraterne vil ikke af sig selv sikre velfærden eller stoppe Irak-krig og racisme. Venstrefløjen skal starte en debat i bevægelsen, så vi ikke kun får en ny regering, men også en ny politik.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed