Socialistisk Arbejderavis
Nr. 261 – 18. oktober 2006 – side 11
Økonomi for Antikapitalister
Overophedning
Jakob Nerup
Medier og de såkaldte økonomiske vismænd taler ofte om faren for, at den danske økonomi overophedes. De siger, at der er for meget pres på byggebranchen, at den offentlige vækst ikke må tage til, og at forbruget ikke må eksplodere. Oversat til dansk betyder det følgende: at byggebranchen får flere opgaver, end de har mandskab og udstyr til, og dermed kan byggearbejderne presse lønnen i vejret, og prisen på opgaven skrues op.
Den offentlige økonomi betragtes som en faktor, som ikke må medvirke til, at lønninger eller priser på f.eks. byggearbejde stiger. Derfor må renovering af skoler og nybygning af plejehjem holdes nede, så de private ikke skal af med for meget. Bekymringen for, at forbruget eksploderer, handler om, at det store flertal ikke skal have flere penge. Når der snakkes skattelettelser, er det ifølge mainstreamøkonomer godt, at topskatten fjernes for de velhavende 25 pct., mens de er imod skattelettelser til flertallet, fordi det kan skabe inflation.
Bag disse økonomiske betragtninger gemmer der sig en rå dagsorden, der handler om fordelingen af værdierne i vores samfund. Hvem skal nyde godt af økonomisk fremgang, det offentlige eller de private? Hvem skal have overskuddet, arbejderne eller kapitalisterne? Hvem skal beskattes, de mange eller de få velhavende?
Det er logisk, at regeringen, kapitalen og de velhavende ikke kan diskutere denne dagsorden helt åbent. Derfor gemmer de det bag et økonomisk teoretisk røgslør, hvor det går ud på, at vi skal frygte fremgangen, hvis den kommer almindelige mennesker til gode. Det kamufleres som teori, at der skal være ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, og så vil markedet selv ordne det, hvis blot politikerne gør det rigtige.
Men dette grundlæggende økonomiske teorem i den borgerlige økonomitænkning er fiktiv teori. Der har aldrig og vil aldrig være ligevægt, fordi kapitalismen er anarkisk og ustyrlig. Og klassekampen kan ikke forudsiges og kontrolleres i et regneark, men er under konstant udvikling. Styrkeforholdet mellem kapital og arbejderklasse er f.eks. forrykket til vores fordel efter de mange strejker og demonstrationer for velfærden, fordi det tvinger politikerne til at bruge flere penge på velfærd og mindre på erhvervslivet.
Markedet kan ikke klare sig selv, og netop derfor appellerer erhvervslivet til, at politikerne griber ind og regulerer på markedet. Derfor skal de hundredtusinder af arbejdsløse presses, så de kan udgøre den arbejdskraftreserve, kapitalen har brug for til at trykke lønnen. Derfor fastholder regeringen besparelserne på velfærden og kommunerne. Derfor bygger og renoverer det offentlige kun meget lidt. Regeringens politik skal altså tippe lidt ved ligevægten til fordel for kapitalen.
Ser vi verden nedefra, så er der grund til at ønske noget mere overophedning, så vi kan få lønstigninger, offentligt byggeri og mere velfærd.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe