interviewet i fuld længde.">
Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 263 – 6. december 2006 – side 3

Interview med talsmand for Ungdomshuset (som bragt i avisen)

Politikerne har ansvaret for “Ungeren“

Danny Morck Jensen

Ungdomshuset står til at blive ryddet i den nærmeste fremtid. Socialistisk Arbejderavis har snakket med en af husets talsmænd.

Hvad hedder du og hvad er din relation til Ungdomshuset?

Jeg hedder Adam, er 26 år, studerer filosofi på Københavns Universitet og er kommet her i næsten 10 år og fungerer som talsmand for Ungdomshuset.
  
Nu står huset jo til at skulle ryddes. Er kampen for huset slut?

Selvfølgelig er den ikke slut. Vi arbejder stadig intenst på at finde en politisk løsning og har prøvet at råbe politikerne op gennem de sidste 7 år for at få slået fast, at vi ikke ønsker at få det løst igennem en konfrontation, men at det altså er et politisk problem. Det var allerede et politisk problem, fordi huset i sin tid i 1982 var blevet givet os som en gave, og så alligevel valgte Borgerrepræsentationen at sætte det til salg i 1999.

At de så ydermere havde valget om enten at sælge det til en fond, der ville drive huset videre, og dermed overdrage det politiske ansvar til anden side eller at sælge det til et selskab, der ønsker konfrontation og ønsker at rive huset ned, viser jo, at politikerne efter min mening har taget en meget uheldig beslutning. Det var en bevidst politisk beslutning, at man søgte konfrontation i og med, at man ikke solgte til den fond. Derfor vil vi gerne holde politikerne til ansvar for situationen, som den er nu. Der er stadig håb om en politisk løsning, og det er stadig det, vi arbejder for som udgangspunkt.
 
Nu er det jo, som du selv nævner, en politisk kamp. Hvad hvis den ikke kan vindes, og konfrontationen imellem husets brugere og politiet er uundgåeligt?

Hvis huset bliver angrebet fysisk, så vil det også blive forsvaret fysisk. Om man kan forsvare huset, er nok ikke helt sikkert, da politiet militært er stærkere end os. At forsvare huset er jo en nødløsning. Vi er kede af, at overborgmesteren ikke for længst er kommet på banen og har forsøgt at gøre noget, og folk er jo frustrerede og kede af, at politikerne har taget de beslutninger, som de har taget, for derefter at melde ud, at de støtter vores aktiviteter, og at en fondsløsning er en god ide. Alligevel er de ikke villige til at tage de fornødne skridt for at finde en løsning, og det er dybt beklageligt.
 
Hvad er det for nogle aktiviteter i huset, som er værd at kæmpe for?
Der er folkekøkken hver onsdag. Vi har øvelokaler og studie, hvor man kan indspille musik. Vi arrangerer koncerter. Vi har håndværkerværksted for håndværkerlavet, der går og sætter bygningen i stand. Huset bliver også brugt til cirkus og teaterforestillinger, og fungerer som biograf en gang om ugen, men vigtigst af alt fungerer det jo som en undergrundens musikscene. Det lyder jo ligesom noget, der også kunne være andre steder, men der er nogle grundlæggende ting, der gør, at vi har nogle arrangementer, der er anderledes.

For det første er vi i forhold til andre spillesteder ikke drevet af jagten på profit, alle arbejder frivilligt og dette gælder også musikerne. Det betyder, at vi har nogle arrangementer, som ikke får plads andre steder, da vi er villige til at booke bands, som har et lille publikum, og som kan give underskud. Der er selvfølgelig også politiske arrangementer og møder m.m. Vigtigst af alt er det, at huset er styret basisdemokratisk, hvor vi har et ugentligt fællesmøde, der fungerer som husets overordnede myndighed.

Grundlæggende prøver vi at lave demokrati på en anden måde, end man gør i resten af samfundet, ved at afvige for den hierarkiske lederstruktur og flertalsbestemmelse, der styrer dagsordenen. Jeg synes, at vi med det viser, at man kan tænke demokrati på en anden måde end flertalsdiktatur.
 
Hvordan er det med støtte fra lokalområdet, når der har været rejst kritik af netop optøjer og hærværk ved demonstrationer i området?

Det er rigtig, at der har været denne kritik, men der er nu langt flere naboer, som støtter os og som hellere vil have et ungdomshus end en religiøs kristen sekt, og som synes, at vi er blevet behandlet fuldstændigt urimeligt. Selvfølgelig er det jo et irritationsmoment, at demoerne skal udvikle sig på den måde, som de gør, og det er jo heller ikke noget, vi ønsker. Det man skal huske på er, at da der var demonstration for huset for ikke så længe siden med omkring 3000 mennesker, var det en fredelig demonstration uden politiets indblanding. Det var grundet størrelsen af demonstrationen, at politiet valgte at holde sig i ro, da vi ganske enkelt var for mange, siger kilderne internt i politiet.

Dagen efter, hvor en mindre demonstration var i gang med et mindre antal mennesker, valgte politiet så at slå ned på demonstrationen ved at opløse den, omringe folk og køre ind i dem med bilerne. Derfor valgte folk så at lave barrikader og forsvare sig imod dem, for de finder sig ikke i at blive behandlet på den måde, eller i det hele taget, at sagen om huset bliver behandlet sådan. 

Er det rigtigt, at Ungdomshuset har været lukket og afsondret fra den generelle venstrefløj, og hvorfor skal netop venstrefløjen være med i kampen for huset?

Det, at huset til tider har været lukket i perioder, er nok rigtigt i forhold til nu, hvor det bestemt ikke er lukket. Grunden til, at venstrefløjen skal forsvare huset, er et spørgsmål om demokratisynet. Man kan se demokrati som ideen om at skabe et flertal i de repræsentative borgerorganer, som folketinget, hvor så flertallet har ret til at kanøfle mindretallet, der så skal rette sig ind. Det, der bestemmes af et flertal, betyder bare ikke, at det er mere “rigtigt“. I stedet for at demokratiet bliver sådant opdelt i “sort og hvidt“, skal man i stedet give plads til diversiteterne og se det positive i det, fordi der er masser af ressourcer i dette.

Så hvis man havde det udgangspunkt at diversitet er noget positivt, og at mindretallet også skal have muligheder og rettigheder, så ville man opnå et meget bedre samfund, og det tror jeg, resten af venstrefløjen er enige i.
   
Vi står med en regering, der har ført os i krig i Irak, en regering der smadrer borgenes velfærd, men som også har et racistisk støtteparti. Burde I ikke i stedet for gå til angreb på den dagsorden, som regeringen med flere har stillet op?

Jo det er vigtigt, hvilket rigtigt mange i huset faktisk også gør. Det vigtige er at sige i den forbindelse, at uanset hvilken delkamp man fører, så synes jeg, det er problematisk at prioritere disse delkampe, hvis det betyder, at man kun må arbejde med det allervigtigste. Der skal selvfølgelig kæmpes på alle fronter, og vi vil gerne se os selv som en del af den bevægelse, der er et modtræk i den kulturkamp, som den borgerlige regering har indledt. I den kulturkamp er der jo en hel klar tendens til, at man prøver at normalisere alting, som er anderledes, som huset her er, men hvilket Christiania jo også er. Man fjerner gruppeeksamenerne og skærer ned på velfærden. Vi ser jo selvfølgelig det her hus som en del af en strømning, der går imod de tendenser og tankegange. 
 
Hvad kan folk gøre for at støtte Ungdomshusets kamp?

Man kan lægge pres på politikerne ved at henvende sig til dem pr. brev. Man kan skrive læserbreve, lave debatindlæg i aviser og dagblade. Folk kan dukke op til vores annoncerede demonstration d. 16 eller d. 14. hvor der er pro-ungdomshusdemo, arrangeret af naboer. Man kan dukke op i aktioner eller happenings. Folk må gerne byde ind med forslag, eller bare gå ud og lave et eller andet selv. Og så kan man jo også støtte huset økonomisk, selvfølgelig.
  
Læs interviewet i sin fulde længde på www.socialister.dk

Flere artikler fra nr. 263

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Danny Morck Jensen

Siden er vist 2265 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside