Socialistisk Arbejderavis
Nr. 264 – 17. januar 2007 – side 9
Rytmisk modstand
– 10 gode grunde til musikalsk optimisme i 2007
Alexander Billet
Uanset om du åbner for radioen eller tv’et, uanset om du lytter til 20.000 forskellige radiostationer eller zapper mellem en milliard tv-kanaler – så er der standardisering, ensformighed og ensretning i lydsporet.
Hvad fanden hjælper det, hvis du synger med på nummeret eller følger rytmen med foden, hvis du aldrig får følelse eller finder følelsen af magt i stedet for afmagt? Hvornår var sidste gang, at en sang, en sanger eller musiker relaterede sig til dig, skar igennem fremmedgørelse og utilfredshed og fik dig til at føle dig som ... et menneske?
En sang behøver ikke være et politisk manifest for at få dig til at tænke, at du kan være med til at forandre verden. Men en sang behøver mere end kun et godt beat og et godt omkvæd.
2006 blev et fantastisk år. Hugo Chávez skruer op for den revolutionære proces i Venezuela, og den danske arbejderklasse viste sine muskler – flere gange. Israel og USA fik tæsk i Libanon, den irakiske modstand tvang imperialismen i knæ, flere millioner amerikanere gik på gaden i solidaritet med landets indvandrere, og amerikanske vælgere viste deres vrede over krigen i Irak. Vi taler ikke Paris 1968 eller Rusland 1917, men vreden er synlig, og viljen til kamp er stigende, og 2007 kan måske blive et vendepunkt?
På samme måde blev 2006 et utroligt år for den progressive musik – der blev åbnet en ladeport af alternativ, antikrigs- og antikapitalistisk musik, hvor vi taler om virkelige forandringsprocesser i selve musikkens grundsubstans. Den nøgne Back-to-basics-lyd af ”indie-rock” og den ”alternative hip-hop” har udvidet deres lytterbaser. For ikke at tale om den alternative folk-country-musik.
Så, kære læser, hvis du er træt af alt det lort og mainstream-trivialitet, som kommer fra MTV, VH1, FM100 og alle andre kandiserede kanaler, så præsenterer jeg dig for en række kunstnere, som har noget på hjertet og udtrykker det fandens godt.
1. Son Volt – “The Search”
“Okemah And The Melody Of Riot” (anmeldt i SAA nr. 246) var et af 2005’s bedste alternative countryrock-album fra det legendariske band Son Volt! Efter en længere pause på 5 år gendannede Jay Farrar sit band. Der er tale om fokuseret og intelligent musik med en udviklet sans for retfærdighed og håb. Det nye album kommer til at sparke røv.
2. The (International) Noise Conspiracy – Untitled
Antikapitalistisk og revolutionær musik og lyrik i sin yderste potens er ikke hverdag på den internationale musikscene. Men i hjertet af Skandinavien findes et band, som er stor undergrundsrock i USA. The (International) Noise Conspiracy kom til verden i 1998 i Umeå i det nordlige Sverige.
Gruppens fem medlemmer bruger deres musik til at angribe den kapitalistiske kultur, magt og undertrykkelse. Deres musik er en blanding af garagerock og soul fra 60’erne mixed med punk fra sidst i 70’erne. Deres ”Armed Love” fra 2004 blev anmeldt i SAA nr. 234.
Conspiracy henter deres musikalske og politiske tradition fra den store singer-songwriter Phil Ochs, der repræsenterer det ypperste inden for folkemusik. Fascineret af et citat fra Phil Ochs, som siger “the perfect rock outfit would be a combination of Elvis and Che Guevara“.
Se frem til Stones-møder-Clash. Den perfekte musik, når vi går på barrikaderne.
3. Steve Earle – Untitled
Politisk musik fås ikke mere markant, modigere og lyrisk end Steve Earle. Er du til en blanding af country og rock med afsæt i Woody Guthrie, Johnny Cash, Phil Ochs og Bob Dylan, så lyt med. Albummet fra 2004, ”The Revolution Starts Now”, var et slag, en uppercut til forholdene i USA og starter der, hvor det fantastiske album ”Jerusalem” fra 2002 sluttede (anmeldt i SAA nr. 233). Siden det cantabile album ”Copperhead Road”, som gav fingeren til ”The War on Drugs”, har han været en af mine favoritter, og jeg ser frem til hans nye udgivelse.
4. Ozomatli – “Don’t Mess With the Dragon”
LA’s bedste mix af rock, worldbeat og hip-hop, siden ordet “fusion” blev udtalt. ”Don’t Mess With the Dragon” vil udkomme i marts 2007.
5. The Good, The Bad, and The Queen
Begrebet “supergruppe” giver en dårlig smag i munden, men her er et band, som giver begrebet mening. Medlemmerne inkluderer tidligere Blur-frontmand og Gorillaz-guru Damon Albarn, guitarist fra The Verve Simon Tong, trommer Tony Allen og Clash-bassist Paul Simonon.
6. Sage Francis – “Human the Death Dance”
En af de mest politisk bevidste musikere, som er kommet fra Providence, Rhode Island (nogensinde!), vil udgive sit nye album i maj 2007. “Makeshift Patriot” var et fantastisk intelligent musikalsk antikrigsopråb efter 9/11 i USA.
7. Talib Kweli – “Ear Drum”
Grænserne mellem ”undergrunds-” og ”mainstream”-hip-hop er blevet udviskede de sidste par år. Men der er stadig dem, som formår at fastholde undergrundens værdier, såsom kreativitet og bevidsthed.
8. Wynton Marsalis – “From the Plantation to the Penitentiary”
Denne jazz-legende har altid haft meget på hjertet, og det gælder også hans nye udgivelse, som kommer i marts 2007. “It’s been in my mind for a while,” udtaler han i forbindelse med den nye udgivelse. “Every decade I like to do one piece that has that kind of social involvement with American culture.” Titlen, “From the Plantation to the Penitentiary”, siger det hele!
9. Johnny Cash – American VI
The Man in Black giver stadig lyd fra sig, selv tre år efter hans død. Og det er stadig den sociale, solidariske og politiske Johnny Cash.
10. The Almanac Singers – “Which side are you on”
En genudgivelse af en af den politiske musikhistories vigtigste bands. The Almanac Singers var ikke blot en sanggruppe, de var også et politisk og filosofisk kollektiv. Der stadig sætter markante fingeraftryk på nutidens musik og dens udøvere.
Artiklen er oversat og bearbejdet fra www.zmag.org af Jan Hoby
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed