Socialistisk Arbejderavis
Nr. 268 – 25. april 2007 – side 2
Fogh‘s Kvalitetsreform
Gammel vin på nye flasker
Poul Erik Kristensen
Dansk fagbevægelse har været uhyggelig passiv gennem mange år. Det skal der nu ændres på.
Men det er vist kun LO-toppen, der helt forstår måden at bringe sig tilbage i offensiven på.
Fagbureaukraterne i LO, 3F, FOA m.v. tordner løs for at få deres medlemmer til at acceptere en dårlig overenskomst. Samtidig vil LO sikre, at Fogh-regeringen kommer igennem med sin såkaldte kvalitetsreform.
Fagtoppen har lagt sig på halen for Venstres ideologiske skifte, som alene har til formål at sikre Fogh endnu en periode i statsministeriet.
Foghs problem er, at især kvinderne flygter fra ham. Det viste en meningsmåling i dagbladet BT d. 29. november. Kvinderne tror nemlig ikke på, at han er i stand til at sikre velfærden.
Derfor har Fogh skiftet strategi i et desperat forsøg på at genvinde regeringsmagten efter det kommende valg. De bløde værdier er kommet i centrum. Væk er midlertidigt snakken om mere privatisering og privat initiativ som et mantra.
Venstres chefideolog, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, var op til Venstres Landsmøde i midten af november ude med et massivt opgør med en stor del af det liberale tankegods. Hidtil har væksten i de offentlige budgetter være på et absolut minimum – nu gør det ikke noget, at de offentlige budgetter stiger mere end de private.
Gammel vin på nye flasker
Helt i tråd hermed har Fogh kastet sig over de bløde værdier. Hans problem er, at oprøret omkring de kommunale budgetter for 2007 sidste efterår, betød at store grupper af offentligt ansatte, forældre og brugere forlod troen på, at brugerbetaling og privatisering er vejen frem.
Kodeordet er derfor blevet en kvalitetsreform af den offentlige service. Kvalitetsreformen bliver i øjeblikket diskuteret på stormøder rundt om i landet.
Det lyder jo godt. Men skinnet bedrager – det er gammel vin på nye flasker.
Foghs vej til øget kvalitet går dog over gammelkendte liberale dogmer om øget lønforskel, smiley-ordninger og mere frit valg.
Individuel belønning
Foghs bud går i sin enkelthed ud på, at belønne offentligt ansatte, der gør en ekstra indsats. Det interessante er imidlertid måden, hvorpå de skal belønnes. “Jeg appellerer til, at man i den ramme, man (dvs. overenskomstparterne) bliver enige om, at der er plads til at afsætte nogle puljer eller en sum penge, som er specielt målrettet til det, jeg kalder bonusløn eller resultatløn“, sagde Fogh på Venstres landsmøde. Baggrunden for den differentierede løn skal være årlige brugerundersøgelser i f.eks. folkeskolen, daginstitutionerne og i hjemmeplejen.
Men de hidtidige erfaringer med ny løn viser, at øget lønforskel ikke skaber bedre kvalitet.
Bedre velfærd kræver en fælles holdindsats. Der skal mere end én god pædagog til at skabe en god børnehave. De ansatte skal samarbejde om bedre vilkår, i stedet for at konkurrere indbyrdes om løn.
Regeringen reducerer omsorg til en vare, der kan måles og vejes, men hvordan vil Anders Fogh måle et godt bleskift?
Og indførelsen af en smiley-ordning virker direkte komisk i en situation, hvor der ikke tilføres flere penge til børnehaverne og skolerne og hvor en større del af budgettet skal bruges til ny løn.
Hvordan skal det hjælpe lille Peter i børnehaven, at der hænger en smiley ved indgangen, når der ikke er tilstrækkeligt med pædagoger til at igangsætte aktiviteter? Og hvad skal det hjælpe gamle fru Larsen, at der er ophængt en smiley på plejehjemmet, når hun er overladt til sig selv det meste af dagen?
Stor skepsis
Ideen om kvalitetsreformen er da også blevet modtaget med stor skepsis.
Ikke kun af kvinderne, de unge og store dele af arbejderklassen, men også af en lang række forskere, som ellers hidtil har bakket op om Foghs politik.
Ugebrevet A4, som er fagbevægelsens ugentlige nyhedsbrev, har gennem vinteren talt med en række forskere, som alle udtrykker tvivl om reformen. Flere tror endda, at den vil føre til dårligere service.
En af dem er professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet, Peter Munk Christiansen, der mener, “at det sågar kan være, at det ender med at forringe kvaliteten af den offentlige service, fordi de ansatte skal bruge en hel masse kræfter på at gennemføre de nye initiativer“.
Og Foghs tro støtte, professor Jørn Henrik Petersen, som var medlem af regeringens Velfærdskommission, udtaler til A4:
“Statsministerens forslag har lidt karakter af gammel vin på nye flasker. Indholdet er fuldstændig det samme, som da »ny løn« blev introduceret. Og de erfaringer, man har med ny løn, er altså, at det er et indholdsløst mantra“.
Fanget i egen logik
På den baggrund kan det være svært at forstå LO’s beslutning om at deltage i treparts-forhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne, om kvalitetsreformen. Særligt også fordi socialdemokraterne stort set er skippet af fra starten.
Problemet er, at LO og fagtoppen har opgivet troen på, at de og de danske arbejdere er i stand til at opstille et alternativ til de liberale ideer om privatisering, ny løn m.v. De har opgivet den ideologiske kamp og det er en katastrofe.
Demonstrationerne, strejkerne og blokaderne i forbindelse med vedtagelsen af de lokale budgetter sidste år, viste tydeligt at folk ønsker et alternativ. Det var i høj grad de aktiviteter, der fik Fogh til at skifte strategi og retorik. Vejen for fagbevægelsen er derfor at bygge på disse erfaringer – ikke at holde røven op på Fogh og hans liberale projekt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe