Socialistisk Arbejderavis
Nr. 268 – 25. april 2007 – side 5
Zimbabwe
Fra befrielse til diktatur
Martin B. Johansen
Det afrikanske land Zimbabwe anno 2007 er ensbetydende med benhård undertrykkelse under ledelse af en aldrende despot, den 83-årige Robert Mugabe. Men da landet for snart 30 år siden vandt sin selvstændighed, var Mugabe et symbol på frihed og retfærdighed. Transformationen af Zimbabwe og Mugabe er et resultat af Vestens indblanding.
I 1980 blev Zimbabwe, som et af de sidste lande i Afrika, selvstændigt. Mugabe var den store frihedskæmper og havde lovet, at “ingen af de hvide udbyttere vil få lov til at beholde så meget som én tønde land af deres jord.“
Han lovede også en ende på den massive ulighed i landet, hvor mere end 80 procent af den industrielle produktion blev kontrolleret af udenlandsk kapital, og hvor blot 7.000, især hvide farmere kontrollerede 70 procent af de mest frugtbare landområder.
Arthur Mutambara, som nu er en af oppositionens ledere, beretter om, hvordan han tilbad Mugabe: “Han var min helt, og jeg idoliserede ham. Jeg var helt solgt til den socialistiske dagsorden og til Zanu (Mugabes parti, red.) som vores revolutionære parti.“
Men Zimbabwes uafhængighed havde restriktioner. Mugabe blev tvunget af den britiske kolonimagt til at acceptere, at de hvides ejendomsret ikke måtte angribes. Også på andre områder blev det nye regime tvunget til at acceptere de tidligere “kolonialister“ og “imperialister“ som samarbejdspartnere.
For at opfylde folks forventninger til uafhængigheden blev der i starten af 1980erne investeret massivt i sundhed og uddannelse.
Men i midt-1980erne begyndte økonomien at stagnere. Fra 1986 faldt bruttonationalproduktet drastisk, og udlandsgælden voksede fra 400 mio. pund i 1980 til 1.500 mio. pund i 1990.
Så greb Verdensbanken ind og forlangte som betingelse for nye lån, at Mugabe gennemførte en sand økonomisk hestekur. Restriktionerne på import skulle fjernes, ligeledes skulle arbejderbeskyttelseslovgivningen ophæves, og de omfattende reformer af sundhed og uddannelse skulle rulles tilbage.
Effekten af denne hestekur var katastrofal. Bruttonationalproduktet styrtdykkede, og arbejdsløsheden nåede 1,3 millioner ud af en samlet befolkning på 10 millioner.
Men resultatet var også, at der blev født en ny opposition i landet. I august 1996 kom den første nationale generalstrejke. Der blev organiseret demonstrationer og strejker, og landets fagbevægelse, ZCTU, der tidligere var kontrolleret af Zanu, brød med Mugabe og dannede sit eget parti, Movement for Democratic Change (MDC) i 1999. Ved valget i 2000 vandt MDC 57 af 120 pladser i parlamentet.
Mugabe mærkede nu, at hans magt var truet, og han reagerede på to måder: For det første ved en delvis ophævelse af de reformer, som Verdensbanken havde påtvunget landet, samt ved at give grønt lys for, at veteraner fra befrielseskrigen besatte de hvides farme. For det andet gennemførte han en sand terrorkampagne mod oppositionen, som til dels har lammet MDC.
Konsekvensen har været, at Mugabe har kunnet udradere oppositionen i sit eget parti, Zanu, og har sikret sig opbakning som en leder, der kæmper imod imperialisme og globalisering.
Realiteten er imidlertid, at nedskæringerne fortsætter. Priserne på brændsel og fødevarer stiger, og det er kun Mugabes håndplukkede folk, der nyder godt af omfordelingen af de hvides ejendomme. Økonomisk hjælp til de fattigste er skåret helt væk, arbejdsløsheden er oppe på 80 procent, og Mugabe har genoptaget tilbagebetalingen af lån til Den Internationale Valutafond.
Men Mugabe regerer på en knivsæg. Der er fortsat en stærk modstand på gulvplan, og så sent som i starten af april organiserede ZCTU en to dages landsdækkende strejke for højere løn og i protest mod Mugabes diktatoriske styre. Det er den slags protester og organisering nedefra, der kan knække despoten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed