Socialistisk Arbejderavis
Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 4
Ny(liberal) Alliance
L Bergmann
“ Vi vil pege på den statsminister, som vil minimere Dansk Folkepartis indflydelse“.
Sådan lød det, da Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen i sidste uge præsenterede deres nye parti Ny Alliance (NA). Men navnet bedrager, for der er langt fra tale om en ny alliance. Derimod er der ingen tvivl om, at NA, ud fra den begrænsede viden vi pt har om partiets politik, er og bliver et højreorienteret parti.
Det kan godt være, at de proklamerer en mere “human“ flygtninge/indvandrepolitik, men den er ikke mere human, end at partiet ikke vil “rulle tingene tilbage til før 2001“, hvilket må tolkes som, at man forsat støtter den hårde kurs overfor flygtninge og indvandrere.
Dertil kommer partiets skattepolitik, som i allerhøjeste grad er asocial og ulighedsskabende. Her bekender partiet for alvor kulør. Skatten skal sættes ned til 40 % for alle, hvilket vil betyde et hul i statskassen på ca. 26 milliarder. Der er pt ingen forlydender om, hvor de ekstra penge skal komme fra, men boligbeskatningen er fredet, så det er svært at se andre muligheder, end at Khader og NA er godt i gang med at lave en omvendt Robin Hood, hvor man tager fra de fattige og giver til de rige, hvilket betyder yderligere nedskæringer i den offentlige sektor, privatiseringer og mere nyliberal politik.
Hvad vil det betyde for Fogh, DF og for venstrefløjen?
I sidste ende betyder det ikke meget for Fogh, om han taber et par stemmer til Khader. En stemme på Khader er en stemme på Fogh. Med den politik, NA pt har lagt for dagen, bliver et regeringssamarbejde med Helle Torning støttet af Enhedslisten og SF nærmest umuligt. Derfor har Khader intet andet valg end at lege med Anders Fogh.
Dette kan naturligvis bevirke, at han havner i arbejdsfællesskab med DF. Umuligt? Næppe. NA’s størrelse vil have betydning for Dansk Folkepartis vetoret og direkte indflydelse, og spørgsmålet er så, om Pia kan finde sig til rette med det. Men ellers er et samarbejde næppe umuligt. Khader og Pia har nemlig begge blæst til kamp imod islamisering, og har det tilfællles, at de deler indvandrere og muslimer op i de gode, højtuddannede og velintegrerede, heriblandt Khader, og de dårlige, som ikke har noget arbejde og er islamister.
Retorikken er den samme, men udadtil fremstår Khader som mere human og socialbevidst og kan hermed bruges i legitimeringen af Foghs og Pias udlændingepolitik.
Socialdemokratisk frieri
Mens resten af venstrefløjen fra dag ét tog afstand fra det nye borgerlige parti, var Socialdemokraterne hurtigt på frierføder og bød NA velkommen. Dette fordi partiets strategi er fokuseret på at trække vælgere hen over midten, og Khader kan, set i lyset af den radikale nedtur, være nøglen til dette. Derfor vil vi sikkert også i den kommende tid se et Socialdemokrati, der vil forsøge at gøre sig til overfor den nye medie- og vælger-darling ved at rykke yderligere til højre og igen lægger afstand til Enhedslisten og til SF som mulige regeringspartnere.
Venstrefløjen skal tage NA alvorligt, alt andet er dumt set i lyset af flere tusinde betalende medlemmer, og at Khader forstår at promovere sig i medierne. Men med erfaringerne fra “Demokratiske Muslimer“ i baghovedet er det dog langt fra sikkert, at Khader kan holde pusten i længden, med mindre statsministeren vælger at udskrive et hurtigt valg. Derfor må venstrefløjen blive ved med at synliggøre, at Khader er en ulv i nyliberale fåreklæder, og at vi er det eneste reelle alternativ.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed