Socialistisk Arbejderavis
Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 5
Enhedslistens årsmøde: Interview med Line Barfod, MF for Ø
Vi skal stille krav, der rykker ved magtforholdene
Jesper Juul Mikkelsen
Efter de store protester i efteråret har der været en pause – hvordan kommer vi videre?
– Vi skal have stillet nogle krav, som folk har lyst til at kæmpe for. Derfor siger vi, at vi skal have 100.000 flere offentligt ansatte, og de skal have 2000 kr. mere i løn om måneden. Det vil virkeligt give en velfærdsforbedring, hvis vi får så mange flere offentligt ansatte, som kan være med til at tage sig af vores børn, vores syge og vores gamle – og i det hele taget få samfundet til at fungere.
Kan Enhedslisten spille en rolle i at samle de sporadiske oprør, der har været?
– Der er jo ingen tvivl om, at Enhedslisten har en meget stor rolle i at være med til at formulere nogle krav, og så være med ude i bevægelserne. Vi har jo også taget de krav, som FOA, Danmarks Lærerforening og BUPL har stillet i deres “Vilje til Velfærd“.
Der var en stor diskussion om regeringsspørgsmålet, og en af de grundlæggende ting var, at vi skulle rykke dagsordenen til venstre.
– Det gør vi ved at blive ved med at stille venstrefløjskrav – krav der rykker ved magtforholdene i samfundet. Det gør vi, når vi siger der skal være 100.000 flere offentligt ansatte, og når vi siger, at vi ikke vil acceptere, at 800.000 mennesker er sat uden for arbejdsmarkedet, det rykker for alvor på den måde, vores samfund er skruet sammen på.
Da folk i efteråret sagde, at de ikke kunne forstå, at der var råd til fladskærme og nye køkkener, men ikke til ordentlige børnehaver, så kunne vi se, at budskabet om, at der er råd til velfærd, var nået ud.
Hvordan ser du udviklingen i Enhedslisten?
- Jeg synes det er skønt med al den energi, der er. Vi har også den mangfoldighed, som er med til at udvikle vores politik, og som er med til at holde os fast på, at vi skal have frihed, at vi skal have lige vilkår, at vi skal have en åbenhed.
Tilsvarende omkring hele diskussionen med tørklæder har vi grundlæggende den holdning, at man skal have plads til også at have en religion, selvom det kan være svært for ikke-troende at forstå. Det viste sig i debatten om religion og socialisme – hvordan kan man været både religiøs og socialist på en gang?
Lad os antage, at protesterne vokser i styrke, og at konfrontationerne med magthaverne på den ene eller den anden måde bliver skærpet. Hvilken slags Enhedsliste skal vi udvikle os frem imod?
– Vi skal være meget større, end vi er i dag, og vi skal have netværk, som vi er begyndt at opbygge for dem, der sidder i forskellige bevægelser – ikke fordi de skal ind og styre bevægelserne, men fordi det er godt at diskutere “mit udgangspunkt er at være socialist“.
Og så skal vi have udviklet endnu mere end i dag, at alle får bedre mulighed for at deltage i partilivet, og man skal give mulighed for, at folk kan gå i gang med egne initiativer, uden at der er bindinger på, at man skal gøre det i en bestemt struktur.
Det er en vigtig opgave at få udviklet med alle de nye medlemmer, vi får. Det er jo noget helt andet at være et lille parti med folk, der har været på venstrefløjen i mange år, og så nu at være et meget større parti med folk med mange forskellige baggrunde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed