Socialistisk Arbejderavis
Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 9
Anmeldelse
1984: Mareridtet om Big Brother
Martin B. Johansen
George Orwell’s berømte roman, 1984, blev skrevet i 1948 som en advarsel mod totalitære regimer. Når man læser bogen i 2007, så minder dagens Danmark på foruroligende mange punkter om Orwell’s skrækscenarium
Når politikerne siger én ting, men mener det stik modsatte, så taler man ofte om “nysprog“. I 1984 er nysprog statens redskab til at kontrollere, hvad folk mener, idet man simpelt hen omdefinerede ord eller slettede dem af ordbogen. Ideen var, at hvad der ikke kan siges, kan heller ikke tænkes.
Begrundelserne for at gå i krig i Irak minder påfaldende meget om nysprog. Med henvisning til fred og bekæmpelse af terror indledte bl.a. Bush og Fogh en meget blodig krig. Besættelse bliver kaldt “befrielse“, og overgivelse af Iraks oliefelter til USA’s multinationale kaldes “demokrati“.
I den aktuelle debat om krigen er der også et interessant eksempel, når forsvarsministeren skændes med Forsvarets Efterretningstjeneste, om man kan kalde situationen i Irak for en borgerkrig. Det er ikke bare en strid om ord – for hvis det er en borgerkrig, så kan man ikke bare tvangsudsende flygtninge. (Bemærk desuden, at det er en “forsvars“minister, der er med til at invadere lande som Irak og Afghanistan).
Debatten om skattelettelser viser også, hvordan nysprog fungerer. Regeringen ønsker at lette skatten for de rige, men hvordan kan man retfærdiggøre det, når skattesystemet er tænkt til bl.a. at udjævne forskellen mellem klasser, mellem rige og fattige? Man siger simpelt hen, at klasserne er væk, at klassekampen er død, og at der ikke er sociale skel af betydning. På den måde forsvinder de fattige helt fra debatten, selv om der fx er over 700.000 på overførselsindkomst, og så er en sænkning af topskatten noget, som vi alle har en personlig interesse i.
I 1984 er konsekvensen af nysprog, at når staten af en eller anden grund har omdefineret eller afskaffet et begreb, så skal leksika, ordbøger og selv gamle aviser skrives om, så de passer med den nye betydning. Den form for redigering af fortiden dukker op i tankerne, når Den Kolde Krig bliver diskuteret. Højrefløjen ønsker, at venstrefløjen bliver stemplet som skurke og forrædere under Den Kolde Krig. Derfor blev der i 2000 iværksat en stor undersøgelse, “Koldkrigsudredningen“, som blev afsluttet i 2005, og som til Fogh-regeringens store fortrydelse ikke udpegede nogen skurke. Men i stedet for at erkende dette vedtog regeringen at oprette et nyt forskningscenter under ledelse af den stærkt højreorienterede professor Bent Jensen, så man kan få den “rigtige“ sandhed om Den Kolde Krig på bordet.
Big Brother
Det mest kendte begreb fra 1984 er “Big Brother“ – overvågningsstaten, der har sine øjne overalt og ved alt om selv de mindste detaljer af vores liv. I 1984 er der tv-skærme overalt, der ikke bare sender billeder, men også kan overvåge seerne – derfor er det strafbart at slukke for dem. Vore dages fjernsyn kan heldigvis slukkes uden problemer, men udbredelsen af overvågningskameraer flere og flere steder – i butikker, i trafikken, i S-togene, på arbejdspladsen – minder uhyggeligt meget om Big Brother.
I 1984 betyder Big Brother’s overvågning, at privatlivet er ikke-eksisterende. Krigen mod terror har bragt os tættere på denne situation. Med henvisning til at bekæmpe terrorister har staten fået stærkt øgede beføjelser til at overvåge os alle gennem telefonaflytning og overvågning af e-mails. I USA kan myndighederne uden videre checke, hvilke bøger folk låner på biblioteket, og hvilke internetsider de besøger.
Den permanente krig
De mest skræmmende ligheder mellem 1984 findes dog et helt andet sted, nemlig i spørgsmålet om krig og hvad krig kan bruges til.
I 1984 er verden opdelt i tre supermagter, som konstant er i krig mod hinanden, selv om de aktuelle allianceforhold pludselig kan skifte – ven bliver til fjende og omvendt. Nutidens verden ser anderledes ud, men det er tankevækkende, at Vestens stormagter siden afslutningen af Den Kolde Krig i 1989 i stigende grad har kastet sig ud i krige. Ligesom i 1984 er det krige, der foregår langt fra stormagternes centre, men har alligevel en enorm betydning for dagliglivet.
Ligesom i 1984 bliver fjenden portrætteret som gemene forbrydere: “Krigshysteriet er kronisk overalt, og voldtægt, plyndringer ... betragtes som noget ganske normalt, ja som noget fortjenstfuldt, når det gøres af ens egen stat,“ skriver Orwell – en betragtning, der minder meget om mediernes dækning af Irak-krigen, i det mindste i begyndelsen.
I 1984 kan gårsdagens ven være morgendagens ven – fuldstændigt som Saddam Hussein, Taleban og Osama Bin Laden alle er blevet støttet og bevæbnet af USA for siden at falde i unåde. De pludselige allianceskift gør det svært for almindelige mennesker at forholde sig til den egentlige grund til krigene – det eneste, der er tilbage, er selve krigens realitet, den permanente krig.
Selv om meget af Orwell’s inspiration til 1984 uden tvivl kom fra forholdene i Stalins Rusland, så skal bogen ikke opfattes som en kritik af stalinismen, som vi i Vesten ikke behøver at føle os ramt af. Tværtimod er der en vigtig pointe i, at bogen foregår i London, og at den officielle ideologi hedder “Engsoc“ – nysprog for “engelsk socialisme“. Orwell ønskede at advare imod nogle træk i datidens engelske samfund, som han mente pegede frem mod totalitære tilstande, fx brugen af nysprog og tankekontrol.
Selv om nutidens samfund på mange måder ikke lever op til Orwell’s skrækscenarium, så er der mange, der kan nikke genkendende til den måde, hvorpå han beskriver magthavernes forsøg på at kontrollere folks tanker og handlinger. Derfor fortjener 1984 den store udbredelse, som bogen fortsat har.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed