Socialistisk Arbejderavis
Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 9
Socialistisk Arbejderavis anbefaler
Anti-capitalism: Where now?
”Anticapitalism: Where now?” er en samling af kommentarer fra folk, der er dybt involveret i denne bevægelse. De giver hver sit bud på, hvordan antikapitalismen har udviklet sig, og hvor vi står i dag.
”Anti-capitalism: Where now?” rejser og diskuterer en lang række aktuelle spørgsmål, der er særdeles aktuelle, for alle der vil en anden verden, der er imod krigen, der er imod Fogh’s nedskæringer og nyliberale politik. Samtidigt prøver den at give nogle svar og alternativer. Hvis man vil en anden verden, er ”Anti-capitalism: where now?” et must. Det er en fed bog.
Køb den på www.modstand.org
Arbejdernes historie
Lars K. Christensen m.fl.: “Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000“
Arbejderbevægelsen har været den drivende kraft i skabelsen af velfærdssamfundet. Og trods Foghs påstand om, at klassekampen er død, så er den faglige organisering i Danmark stort set intakt.
På trods af disse kendsgerninger, så fylder arbejdslivet og arbejdernes historie ofte meget lidt, når der skrives Danmarkshistorie.
Dette vil denne bog rette op på. Den fortæller om, hvordan den moderne arbejderklasse blev til i Danmark, og om hvordan arbejderne organiserede sig fagligt og politisk.
“Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000“ udmærker sig ved at fastholde, at der fortsat findes en arbejderklasse, som står i modsætning til kapitalejerne, der som klasse har ejendomsretten til produktionsmidlerne.
Bogen anmeldes i næste nummer af denne avis. Den er på 464 sider og koster 250 kr. Kan købes i boghandlere eller direkte fra forlaget.
www.sfah.dk
Ansigtsløftning på Modkraft.dk
Modkraft har fået nyt layout på sin side, og det ser brandgodt ud. Siden 2000 har Modkraft fungeret som venstrefløjens internetportal. Her kan du læse nyheder fra venstrefløjen og bevægelsen i ind – og udland, finde information om kommende arrangementer og meget meget mere.
Men det fedeste er klart deres debatforum, hvor man frit kan diskutere politiske perspektiver på højere teoretisk plan såvel som forskellige aktuelle politiske problemstillinger.
Tjek: www.modkraft.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe