Socialistisk Arbejderavis
Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 11
Økonomi for Antikapitalister
Image: De velhavendes alliance
Jakob Nerup
Man skal ikke altid se på, hvad de siger, men snarere se hvem, der støtter dem. Nasar Khader’s nye Alliance står til en masse medieomtale og mandater. De har erklæret sig som socialliberale og socialkonservative uden at definere det nærmere. Derfor er det interessant at se på de kræfter, der har meldt sig som deres støtter. Lars Kolind, Asger Aamund og Don Ø er nogle af de første, suppleret af Saxobanks direktør og venlige hilsner fra Dansk Erhverv og DA. Denne flok udvides sikkert med mange flere fra disse magtfulde direktørers netværk og dermed kan Ny Alliance tilføres millioner til en kommende valgkamp. Og hvorfor støtter de så?
En af de eneste konkrete ting, som det nye parti har sat i gang, er skattediskussionen, hvor de foreslår en skat på 40 %. I årevis har en fjernelse af topskatten og afskaffelsen af en vis progression i skattesystemet været øverst på listen i overdanmark. Dansk Industri fører kampagner for en flad skat på 50 %, mens andre ultraliberale, som fx det nye alliancemedlem Leif Mikkelsen fra Venstre, vil have den endnu længere ned. Så direktørernes støtte handler meget enkelt om, at deres personlige skat skal sættes ned, samtidig med at regeringens meget erhvervsvenlige kurs udbygges yderligere. Men det handler om mere end det.
I den globale konkurrence betyder nationalstatens gennemslagskraft meget for den enkelte multinationale virksomhed. Danske virksomheder har kunnet skaffe sig større kontrakter i USA, fx Asger Aamunds Bavarian Nordic, fordi Fogh støtter Bush. Men disse direktører ser jo verden større end blot det amerikanske marked. De har øjnene rettet mod hele det globale marked, og her er det danske omdømme plettet af det racistiske ry som regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti. Og på sigt giver det færre kontrakter og adgang til markeder, fordi den danske stat ikke kan støtte op. Og et godt image hjælper på indtjeningen.
Det kan Novo og Novozymes tale med om. De er lige blevet udnævnt af 3000 direktører til at have Danmarks bedste image. Måske fordi de har formået at skabe en multinational koncern, der ikke betaler skat, fordi de er fondsejet. Eller måske fordi de får Bush og Fogh til at reklamere for deres fabrikker i USA og Brasilien. Eller måske fordi de dominerer og styrer en masse offentlig finansieret forskning og sundhedsudvikling i Danmark. Intet af dette er gjort for at hjælpe syge mennesker, men blot for aktionærernes skyld.
Khader bygger sit image på plusordet socialliberal, der antyder, at man er socialt sindet. Men hans direktørvenner er alt andet end det, for deres projekt handler om at fortsætte den ulige omfordeling af værdierne fra det store flertal til de velhavende. For Novo betyder image at de fortsat kan opretholde en facade af humanitær virksomhed, mens de tømmer statskassen og lader Fogh være salgsagent.
Image er alt – hvis vi accepterer det.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed