Socialistisk Arbejderavis
Nr. 27 – Februar 1987 – side 2
Er Bertel Bims?
Anders Schou
Når der nu foreligger en gymnasiereform fra undervisningsminister Bertel Haarders side, er det ikke udelukkende fordi, at Bertel er bims. Bertel Haarders reform følger blot en tradition, som er lige så gammel som uddannelsessystemet selv.
Uddannelsessystemet har til alle tider tjent de herskende klassers interesser. Disse interesser skifter imidlertid med den økonomiske udvikling i samfundet og styrkeforholdet mellem klasserne. Og nu er tiden altså inde til at ændre gymnasiets indhold og struktur.
Allerede Karl Marx sagde om uddannelsessystemet, at “intet samfund opdrager dets børn til at gå imod det selv.” Skolesystemet skal opdrage eleverne til forholdsvis ukritisk at indgå i det borgerlige samfund efter endt skoletid. Det sker gennem individuelle undervisningsformer, karakterer og eksamen.
Indholdet i undervisningen er fyldt med borgerlige ideer, samtidig med, at opsplitningen i fag sikrer, at eleverne opfatter virkeligheden som opdelt og ikke som en helhed.
Lydig arbejdskraft
Skolesystemet har en anden hovedfunktion, som indgår i et samspil med den opdragende. Den er at uddanne arbejdskraften til at opfylde systemets behov for kvalificeret arbejdskraft på forskellige niveauer.
Dette behov står delvist i modsætning til den ideologiske indoktrinering. Jo mere man lærer folk om virkeligheden – selv i fordrejet form – jo større er risikoen for, at folk finder ud af, at systemet er sindssygt skruet sammen. Dette kræver selvfølgelig, at der udefra kommer et skub til sådan en tankerække. Som da oprøret i Paris 68 og den danske arbejderklasses offensiv satte gang i den socialistiske gymnasie- og studenterbevægelse i begyndelsen og midten af halvfjerdserne.
Lighed gennem uddannelse?
Det nuværende gymnasium er et produkt af den socialdemokratiske uddannelsespolitik i tresserne og halvfjerdserne. Kapitalismen var ekspansiv og virkede krisefri. Der var brug for en forholdsvis højt og bredt uddannet arbejdskraft, der hurtigt kunne omstilles, når kapitalismens succesrige fremmarch krævede det. Samtidig opstod der krav i arbejderklassen om bedre uddannelsesmuligheder i takt med, at den generelle velfærd i samfundet steg. På denne baggrund kunne Socialdemokratens også på dette område betræde klassesamarbejdets brede landevej under sloganet: “Lighed gennem uddannelse”.
Denne lighed blev dog ikke skabt, selv om gymnasiesektoren voksede så eksplosivt, at op imod en tredjedel af de 16-17-årige gik på gymnasiet i slutningen af halvfjerdserne. Langt størstedelen at de nytilkomne elever var børn af de nye mellemlag og funktionærer, mens det fortsat var meget få børn af ufaglærte, som slap ind på gymnasierne.
Krisen kradser
Med krisens gennemslag kom klassesamarbejdet i vanskeligheder – også på uddannelsesområdet. Kapitalen havde ikke længere råd til langsigtede investeringer i “brede alment-dannende” uddannelser. Man satsede i stedet på at lede folk over i korte specialiserede og umiddelbart erhvervsrettede uddannelser, der gav et hurtigt afkast. Samtidig svækkedes arbejderklassens kamp, og dermed klassens krav og forventninger til uddannelsessystemet.
Den-hurtige-specialiserings-politik slog allerede igennem i den socialdemokratiske regerings sidste år.
Der blev gennemført “oplysningskampagner” i folkeskolens ældste klasser for få eleverne til at vælge tekniske, erhvervsrettede uddannelser i stedet for gymnasiet. Lignende tiltag blev brugt på gymnasierne for at lede eleverne væk fra universiteterne og andre længerevarende uddannelser – selvfølgelig især langt væk fra de uproduktive humanistiske fag. Samtidig ramtes gymnasier og universiteter af omfattende nedskæringer, mens for eksempel korte EDB-uddannelser blev opprioriteret.
Det er i dette lys Bertel Haarders gymnasiereform skal ses. Den tidlige specialisering skal nu føres ind i gymnasiet. Stræberne, som med iver vil kaste sig over erhvervsøkonomi og informatik (EDB-lære), skal have frit slag i bolledejen. Ræset efter de rigtige karakterer og fag vil øges, samtidig med, at den virkelighed eleverne præsenteres for, vil blive yderligere opsplittet. Dette vil mindske mulighederne for samfundskritiske røster på gymnasierne. Derfor bør reformen bekæmpes.
Se også:
SAA 27: Den nye gymnasiereform: Mappedyrene skal frem
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed