Socialistisk Arbejderavis
Nr. 271 – 15. august 2007 – side 2
Valg, flæsk og jungletrommer
Klaus B. Jensen
Valgrygterne svirrer. Partierne ruster sig til valgkamp inden for kort tid. Medierne går i selvsving og spår en hurtig valgkamp inden Folketingets åbning første tirsdag i oktober.
Den eneste, der ved, hvornår det bliver, er manden, der var skør nok til at sende danske soldater i krig i Irak, som sidste efterår hånligt kaldte de protesterende pædagoger og forældre for “socialistiske ballademagere“, og som stædigt fastholder regeringens stadigt mere upopulære alliance med et racistisk højrefløjsparti. Man kunne tro, at han dermed havde fyret sig selv – desværre har Anders Fogh samlet sig en række trumfer.
Krigsherren Fogh?
Han har (næsten) afsluttet det danske engagement i Irak og erklæret, at man med den danske krigsindsats opnåede det, man ville – nemlig at give irakerne mulighed for demokrati. Et stort flertal i den danske befolkning var imod den danske krigsdeltagelse, så det var en vigtig forhindring at få ryddet af vejen inden et valg. Danske tropper er også i fuld sving i Afghanistan, man har tilmed øget antallet af tropper til over 600, men det er en krig, der ikke har den samme folkelige opposition som krigen mod Irak. I Afghanistan bekæmper man de onde muslimske Talibanere og Al Qaeda, sådan fremstilles det under alle omstændigheder i medierne. Vi hører sjældent noget om, hvor mange civile de danske tropper dræber, om hvor udhungret landet er, hvor stor arbejdsløsheden er, eller hvor korrupt genopbygningsarbejdet er.
Velfærdsslagter Fogh?
Især pædagoger og social- og sundheds-arbejdere har i det seneste år formået at sætte fokus på de massive velfærdsforringelser, som Foghs skattestop og kommunale forbrugsloft har medført. Den 17. maj 2006, hvor over 140.000 mennesker demonstrerede for velfærd over hele landet, var Fogh hovedskurken. For at bløde op på det åbenlyse image som velfærdsslagter, indgik Fogh og regeringen i foråret en aftale med fagbevægelsens hovedorganisationer – en aftale der giver 6,4 milliarder kroner til øget velfærd.
De mange milliarder skal bruges på at optage flere på PGU (pædagogisk grunduddannelse) og SOSU (Social og sundheds-hjælpere og assistenter), samt voksenelever og opkvalificering.
Derudover er der hensat 600 millioner til en seniorordning ved overenskomstforhandlingerne næste år. Men der er ikke kommet flere hænder, mere tid til brugerne eller bedre arbejdsmiljø for de 900.000 offentlig ansatte. Aftalen giver ikke mindre kontroltyranni, mindre stress, mere løn, eller bedre service til borgerne – men Fogh har fået noget meget værdifuldt ud at aftalen: Han har købt og betalt fagbevægelsen. Om de vil det eller ej, så kan Fogh til enhver tid henvise til hans store vilje til at forhandle med de faglige organisationer og dermed afvise al kritik.
En stærk opposition?
En stærk opposition har man lov til at drømme om, men den findes ikke i det øjeblikkelige politiske billede. Socialdemokraterne har en svag leder i Helle Thorning, de er så småt begyndt at have interne gnidninger. Helle Thornings problem er, at hun dybest set vil føre næsten den samme politik som Anders Fogh – derfor tør hun ikke som Pia Kjærsgaard give løfter om for eksempel lønforhøjelser, for vælgerne kunne jo tage hende på ordet. Det er svært at fremstille Socialdemokraterne som et troværdigt alternativ.
SF har streget kraftigt ud i programmerne og sat alt ind på at blive et regeringsparti og gøre Villy Søvndal til minister, og det bliver spændende at se hvor meget af deres egen politik, de vil give køb på for at få taburetpladser.
De Radikale mistede stemmer efter Nasar Khaders exit og er begyndte at flirte med regeringen for at genvinde det tabte. Om Ny Alliance overhovedet er i opposition til regeringen eller Dansk Folkeparti, ser vi nok først rigtigt, når de har fundet ud af hvad de mener – men et parti sponsoreret af det danske erhvervsliv kan nærmest ikke være i opposition til Fogh.
Problembarnet
Pia og hendes fætre i Dansk Folkeparti er en torn i øjet især på de Konservative. Dette regeringsparti, og især deres bagland, har svært ved at acceptere at være bundet op på Dansk Folkeparti. Den seneste tid har der været utallige gnidninger mellem de to partier. Der er ingen tvivl om, at de Konservative, og såmænd også Venstre gerne så et samarbejde med Ny Alliance og/eller de Radikale.
Da SOSU-arbejderne strejkede i juni og juli, var Pia hurtigt ude og love dem mere i løn. SOSU-arbejdernes krav har rejst krav om massive lønstigninger blandt stort set alle offentlige ansatte. Krav som Fogh ikke vil honorere, og det ville derfor være bekvemt for ham at slippe af med Pia og Dansk Folkeparti som regeringens halehæng, inden de offentlige ansatte skal forhandle løn i foråret, hvor regeringen muligvis vil blive tvunget til et indgreb overfor en overenskomststrejke.
Fogh står stærkt
Alt dette giver et billede af en gunstig situation for Fogh. Der er ingen ubehagelige krige, der kan spolere en valgkamp. Fogh har fedtet for fagbevægelsen og forsøgt at ryste sit image som velfærdsslagter af sig, oppositionen er svag – og senest har Fogh luftet sine intentioner om skattelettelser til de lavestlønnede. Med andre ord, chancerne er store for et valg inden for den nærmeste fremtid.
Modstand
Om der bliver valg eller ej, ved som sagt kun Fogh og hans spin- doktorer. Men en ting er sikkert: Han skal ikke få det let. Socialistisk Arbejderavis opfordrer til at stemme på Enhedslisten, og at man deltager aktivt i Enhedslistens valgkamp. Hvis der bliver udskrevet valg, så tjek Enhedslisten hjemmeside på www.enhedslisten.dk eller kontakt din lokale afdeling for at give en hånd med i valgkampen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed