Socialistisk Arbejderavis
Nr. 271 – 15. august 2007 – side 4
SOSU kontaktperson
“2. oktober strejker vi“
Jakob Nerup
SOSU’erne har hverken tabt kampgejsten eller glemt kravene til politikerne hen over sommeren. De vil stadig have flere hænder og højere løn.
“Vores krav er fortsat 5000, kr. mere om måneden“ siger Charlotte Ørsted-Petersen til Socialistisk Arbejderavis. Charlotte er kontaktperson for SOSU’erne på Amager-Nordvest i København. De var med i strejkerne i juni og demonstrerede på Christiansborg for at råbe politikkerne op.
På spørgsmålet om de har fået noget ud af det, svarer Charlotte, “ikke endnu. Men jeg hører politikkerne love noget og det lyder som om vi skal sige tak. Det synes jeg ikke vi skal, for højere løn er en selvfølge nu – det er must.“
SOSU’erne har via deres diskussioner over mail besluttet at de skal samles igen på Christiansborg d. 2. oktober til Folketingets åbning. Men inden da skal de have organiseret sig, for de har endnu ikke holdt noget fælles møde i København eller på landsplan. “Nu skal vi have fat i alle kontaktpersonerne så vi kan organisere et stormøde“, fortæller Charlotte.
Det kan jo synes indlysende at fagforeningen bakker op om strejken og hjælper med at organisere de kommende aktiviteter. Men desværre vil fagforeningen FOA ikke støtte deres medlemmer. “Fagforeningen vil ikke stille et lokale til rådighed, hvis der skal snakkes om strejke“. Og det skal der ifølge Charlotte, for et fælles stormøde skal også bruges til at snakke om de kommende aktiviteter.
“Herefter gælder det 2. oktober, hvor vi skal strejke og demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Jeg håber vi mødes med rigtig mange andre den dag.“
Strejke-støtte
Det er dyrt at strejke.
Derfor opfordrer Socialistisk Arbejderavis til at støtte SOSU og plejerne ved at indsætte penge på den landsdækkende konto i Danske Bank:
Reg. nr.: 4440
konto: 4440625363.
Du kan også bestille støtte-mærker hos Helene på telefon 2299 7514 eller på strejke@hotmail.com
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe