Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 271 – 15. august 2007 – side 13

Anmeldelse

Material Girls

“Material Girls: Women, men and work“ er en ny bog om ligestilling, skrevet af den engelske socialist Lindsey German.

At det netop er hende, Lindsey German, der har skrevet bogen, gør den i sig selv interessant, for Lindsey German har nemlig været en af hovedpersonerne i opbygningen af Stop The War Collalition (StWC), den brede antikrigsbevægelse, der uofficielt har spillet en væsentlig rolle i Tony Blairs farvel til engelsk politik. Det er derfor interessant, hvordan Lindsey sammenkæder de to ting, ligestilling og StWC.

Krigen mod Afghanistan blev delvist ført på en løgn om kvinders befrielse, og Lindsey German mener, at resultatet af krigen bl.a. har været islamofobien, der har givet os et falskt og stereotypt billede af muslimske kvinders livsvilkår. Modstanden mod krigen har vist, at kvinder har stillet sig i spidsen for StWC. Den erfaring bruger Lindsey German som et positive argument for, at der er gode muligheder for at organisere en kamp med kvinders engagement.

På den anden side af dette optimistiske billede af kvindekampens muligheder stilles den herskende neoliberalistiske dagsorden. Nok har neoliberalismen udviklet den kapitalistiske produktionsmåde og medført store forandringer i den måde, hvorpå mennesker lever og arbejder over hele verden, men hun mener, at kvinder, der har draget nytte af neoliberalismen, har søgt individuelle løsninger på kvindeundertrykkelsen. Individuelle løsninger, mener Lindsey German, har stagneret kvindekampen, som hun groft sagt ordner i to grupper: der findes dels dem, der mener, at kvinder skal være mere selvhævdende for at vinde lighed, og dels findes der dem, der mener, at en kamp for lighed skal kombineres med en kamp for socialisme.

Når man kombinerer kampene for lighed og socialisme, betyder det, at man fokuserer på at analysere den sammenhæng, der eksisterer mellem klasseforhold, produktionsmåde og graden af ligestilling i samfundet. Derfor kritiserer Lindsey German, at “top“ kvinders livsstil beror på lavere stående kvinders arbejdskraft, og at disse kvinder er med til at idealisere individualistiske sociale løsninger.

“Top“-kvinder oplever ikke de samme problemer, som almindelige kvinder gør. De tjener måske dobbelt så meget, har længere ferier og har tilgang til helt andre goder. At Lindsey German har taget erfaringerne med fra StWC er tydeligt. Hun argumenterer nemlig i ligestillingsdebatten som i StWC for kollektive sociale løsninger, og en god begyndelse er kravet om 35 timers arbejdsuge.

Lindsey German:
Material Girls: Women, men and work
Engelsk, 213 sider
120 kr.
Køb den på www.modstand.org

Flere artikler fra nr. 271

Flere numre fra 2007

Siden er vist 2250 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside