Socialistisk Arbejderavis
Nr. 271 – 15. august 2007 – side 13
Marxismens ABC: A for Arbejde
Hvorfor er arbejde så kedeligt?
Martin B. Johansen
De fleste mennesker går på arbejde dels for at tjene de nødvendige penge, dels for at have en social omgangskreds. Men spørger man folk, om de kunne tænke sig at bruge resten af livet på et hotel på Mallorca med alle deres venner og med alt betalt, så ville de fleste takke nej, efter at have tænkt sig lidt om.
Så når det gælder det at arbejde, handler det om mere end penge og kollegaer. En del af forklaringen er, at næsten alle mennesker henter en stor del af deres selv-identifikation gennem den jobfunktion de udfører – udover at have et køn, en alder, en etnicitet osv., så er man journalist, mekaniker, kontorassistent...
Men der er mere på spil her. Selve det at arbejde har en betydning på et dybere plan, end at man borer huller i et stykke træ, passer børn, eller hvad man nu finder på.
Lad os se på, hvordan Karl Marx så på tingene (eftersom dette jo er “marxismens ABC“).
Karl Marx kaldte mennesket et arbejdende dyr, “arbejdet er menneskets væsen“: “Det er netop i bearbejdelsen af den objektive verden, at mennesket ... viser sig at være et artsvæsen. Denne produktion er dets aktive artsliv. Gennem og på grund af denne produktion fremtræder naturen som dets arbejde og dets realitet.“ (Økonomisk-Filosofiske Manuskripter, 1844).
Mennesket er nødt til at arbejde for at kunne overleve. Dette har mennesket til fælles med dyrene, men forskellen er, at mennesket – samtidig med at det bearbejder den objektive verden – er i stand til at forstå, hvad det gør.
Mennesket kan reflektere over, at det arbejder, og dermed opbygge en bevidsthed om det. I og med at vi bearbejder verden, så lærer vi også at forstå, hvordan den hænger sammen, og hvordan vi kan forme den efter vores egne forestillinger. Og vi er i stand til at finde nye og mere sofistikerede metoder at bearbejde verden på. (Hvis dette lyder lidt kryptisk, så tænk på, hvordan små børn gradvist erkender, hvordan verden hænger sammen, og hvordan de selv kan agere i den).
På det helt abstrakte plan er arbejdet en forudsætning for al erkendelsesmæssig virksomhed. Et menneske, der holdes spærret inde i et lukket rum, vil ikke være i stand til at erkende verden uden for rummet.
Med andre ord har arbejdet en betydning, der rækker langt ud over, hvad vi gør helt konkret her og nu. Det har en betydning for, at vi overhovedet erkender os selv som mennesker – og for at vi kan erkende, at vores artsfæller også er mennesker.
Med det i baghovedet, er det ikke så underligt, at de fleste mennesker har en ambivalent holdning til at gå på arbejde. På den ene side udgør det selve livsnerven i vores tilværelse. På den anden side sørger kapitalismen og klassedelingen for, at arbejdet som erkendelsesmæssig virksomhed bliver forvrænget på alle mulige planer: Der er altid ledere og chefer, der bestemmer. Arbejdet bliver tømt for mening og indhold af hensyn til budgetter og profit. Arbejdsdeling og specialisering betyder, at jobbet drænes for kreative og selvstændige funktioner.
Arbejdet burde være fyldt med mening for os, men er det som regel ikke. Derfor er arbejde så kedeligt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed