Socialistisk Arbejderavis
Nr. 27 – Februar 1987 – side 8
Roland Joffe: “The Mission”
Med sværd og bibel i hånden
Jason Meyler
EN GANG IMELLEM kommer der en film, hvor helten ikke er en eller anden frygtlig Rambo-skikkelse, som skal redde verden for Gud, Kapital og Amerika.
The Mission med Robert de Niro og Jeremy Irons er en god slagkraftig film, hvor skurken for en gangs skyld er kolonimagten.
Året er 1750 og Jesuitterne har oprettet en missionsstation blandt Guarani-indianerne i grænselandet mellem de spanske og portugisiske kolonier, nutidens Brasilien og Argentina.
KOLONIHERRERNE KOM med både bibelen og sværdet i hånden. Men sværdet repræsenterede deres virkelige interesser. Befolkningen blev enten udryddet, som på Cuba og andre af de caribiske øer, for at bane vej for deres plantager. Eller de blev taget som slaver for at arbejde på dem.
Jesuitternes missionsstationer var et sikkert flugtsted for indianerne mod slavehandlernes togter. Men kirken var lige så vigtig en del af den spanske og portugisiske kongemagt, som slavehandlerne var.
KIRKEN GREB IND for at opløse missionsstationer, når de blev en hindring for kongemagternes planer om at dele kontinentet mellem sig og ophobe yderligere rigdomme.
Pavens udsending beklager, at de må opgive stationerne. De må ikke stå i vejen for jesuitternes magt og indflydelse i Spanien og Portugal. Som med alle herskere går magt, land og penge forud for de ædle principper.
Filmen viser de Niro i en pragtfuld rolle som Mendoza, en slavehandler som bliver omvendt til jesuit. Vi ser, hvordan han ændres fra at jagte indianerne til at være deres beskytter.
Roland Joffe, som tidligere har instrueret The Killing Fields, viser i en række smukt instruerede scener indianernes og jesuitternes modstand mod kolonialisterne.
MEN MODSTAND KAN altid forstås forskelligt. Præsten Gabriel, spillet af Jeremy Irons, går overbevisningens og kærlighedens vej. Men Kristus og en flot iscenesat katolsk messe midt i regnskoven gav kun et øjebliks tøven blandt de ligeså kristne spanske soldater.
Mendoza vil en anden slags modstand, selv om indianernes buer og pile har svært ved at hamle op med krudt og kanoner.
Her er filmen både god og dårlig. Vi ser, hvordan indianerne bliver slagtet. Amazon-indianerne kæmper stadig med bue og pil, men i dag er det i en kamp mod total udryddelse. Kolonimagterne har gennem tiderne massakreret folk. Fra Wounded Knee til Mai Lai. Men hvor der er undertrykkelse, har der været, og vil der fortsat være, modstand. Fra Little Big Horn til Saigon.
DET DÅRLIGE VED filmen er dog, at vi kun får et glimt af dette. Historien handler mere om præsterne end om indianerne. Jesuitterne er ikke blot større fysisk, men dominerer handlingen.
Men alle modstandsbevægelser og slaveopstande har afsløret nye ledere og nye evner. Spartakus i antikkens Rom og Toussaint L’Ouverture på Napoleons Haiti er de mest kendte.
I The Mission er præsterne stadigvæk de overordnede, mens indianerne bare er statister i et flot landskab. Mendoza er en frelser – de frelste kommer desværre ikke til orde.
Billedtekst:
The Mission, en flot film, hvor kolonimagten er skurken
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe