Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 2

Det mener vi

Fuld fart mod Fogh

Folketingsvalget som alle regnede med er tilsyneladende udskudt til næste år. Hvad der helt skete vides ikke, men i hvert fald var ikke mindst regeringen klar til valgkamp, og deres valgmaterialer trykt og gjort klar til distribution.

Men regeringen meldte ærligt ud om deres ønsker og var pludselig i modvind. Selv blandt V og K’s egne vælgere ville 2 ud af tre adspurgte hellere have velfærd end skattelettelser til de rigeste. Og selv om Socialdemokratiet ikke er trådt så meget i karakter som man som socialist kunne ønske, så kom de pludselig med et kvalitativt bedre velfærds udspil end regeringen. Ikke fordi de for alvor ville bryde med nyliberalismen, men de satte konkrete mål på de forbedringer de ville have indført – krav vi kan holde dem op på, og forhåbentlig presse endnu mere til venstre.

Hvordan Fogh så har tænkt sig at stå bedre rustet til et valg til næste år, ved han næppe selv. Efteråret ser nemlig ud til at blive usandsynligt hedt med pædagogstrejker, og velfærdsdemonstrationer den 2. oktober arrangeret af en bred vifte af faglige organisationer. Og til årsskiftet kommer så turen til at de offentlige ansatte skal forhandle overenskomst; også her vil der formentlig helt sikkert komme til massiv faglig kamp, og med Fogh-regeringen som arbejdsgivere der ikke gider betale deres ansatte, vil det næppe få Fogh til at sidde sikrere i sadlen. Spørgsmålet er så om venstrefløjen kan matche situationen, opbygge bevægelsen og protesterne så vi kan vinde – ikke bare over Fogh, men forhåbentlig også presse Socialdemokraterne til at blive et reelt socialt alternativ. I den forbindelse er det ikke mindst afgørende at Enhedslisten kommer i aktivistisk og politisk gear til igen at rykke i samlet flok og rode bod på de dårlige meningsmålinger. Opbygningen af demonstrationerne 2. oktober er alle tiders mulighed for at gøre dette – fuld fart på mobiliseringen.

Det er om disse emner og meget mere du kan læse i denne avis. God læselyst og god kamp!

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Siden er vist 2486 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside