Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 12

Kapitalismens lånecirkus

Martin B. Johansen

Mens politikerne slås med hinanden om at forære de rige skattelettelser, så er økonomer og bankfolk ved at gå i panik over faldende aktiekurser og udsigten til en global finanskrise. En krise, der rammer alle andre end de rige.

Panikken på verdens finansmarkeder blev udløst, efterhånden som det viste sig svært for millioner af fattige amerikanere at afbetale deres bolig- og billån. Mange er røget på tvangsauktion, og det har skabt en lavine, der først har fremkaldt et kollaps i boligbyggeri og bolighandel, dernæst sat en bremse på privatforbruget.

Mange steder bliver de såkaldte “subprime“-lån i USA udpeget som skurken. Det er lån, som banker og andre finansvirksomheder i de sidste 10 år er begyndt at give til folk, som normalt ikke bliver anset for at være kreditværdige (som oftest folk, der er blevet ramt af arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse). Men i forventningen om, at den økonomiske vækst ville minimere risikoen, kastede bankerne sig over denne del af kreditmarkedet for at øge deres forretning.

I virkeligheden er subprime-lånene dybt paradoksale. De gives til folk, som kan forventes at få svært ved at betale tilbage – men på grund af den risiko sker det til en kombination af meget høje renter og gebyrer. Når regningen skal betales, kan det ikke undre, at netop disse lån er svære for låntagerne at indfri.

Dette viste sig fra efteråret 2006. Mange fattige amerikanere måtte opgive at betale deres lån og gå på tvangsauktion, og risikoen er, at millioner af andre fattige vil gå samme vej.

Krisen kan vise sig svær at begrænse. For det første udgør subprime-lånene hele 20 pct. af det samlede lånemarked til private i USA. For det andet er lånene blevet finansieret ved, at udlånerne har koblet de risikable lån sammen med mindre risikable lån i særlige obligationer, som er blevet solgt videre til mere etablerede banker og investeringsfonde. På den måde er hele finansmarkedet blevet blandet ind i risikoen med subprime-lånene.

Resultatet er en kredit-krise, hvor mange virksomheder pludselig er begyndt at mangle penge til finansiering af den daglige drift. Og det har igen skabt panik på børserne – først i USA, siden over hele verden – og fået aktiekurserne til at dykke.

I virkeligheden er det ikke de fattige låntagere, der har skabt denne krise, men snarere centralbankerne i USA og EU.

Det hele blev udløst, da centralbankerne begyndte at hæve renten for at lægge en dæmper på den økonomiske vækst siden 2001. Væksten havde skabt en stigende efterspørgsel på arbejdskraft og råstoffer, og af frygt for at det ville føre til stigende inflation, valgte man at sætte renten op.
Da de fleste subprime-lån er rentetilpasningslån, blev låntagerne øjeblikkeligt ramt af den stigende rente, og det fik først subprime-markedet og dernæst den amerikanske byggeindustri til næsten at kollapse.

Når krisen i det amerikanske subprime-marked kan få så store konsekvenser, hænger det sammen med dybere problemer i den vestlige industrikapitalisme. I Europa, USA og Japan oplevede man op gennem 50erne og 60erne meget høje vækstrater, som var direkte forbundet med høje profitter i industrien. Men siden oliekrisen i starten af 70erne har disse økonomier ikke formået at genskabe de høje profitrater.

Det har betydet, at finanskapitalen har søgt ind på andre områder, der så mere lovende ud mht. profit. Det kan være internetfirmaer, der ser lovende ud, eller det kan være et boligmarked, hvor priserne stiger, fordi faldende renter har gjort det nemmere for flere mennesker at låne flere penge.

Spekulation

Problemet er, at de penge, man tjener på spekulation – hvad Marx kaldte “fiktiv kapital“ – skal modsvares af produktion af rigtige varer. Ethvert overskud skal i sidste ende kunne konverteres til produkter – biler, tøj, huse – ellers er det bare tal på et stykke papir. Men fordi finansmarkederne langt hen ad vejen fungerer som selvstændige markeder, der er adskilt fra den egentlige produktion, så kan der nemt opstå en situation, hvor fortjenesten på spekulation er ude af trit med produktionen. Der opstår “bobler“ i økonomien, der kun holder, så længe investorerne har tro på, at deres penge nok skal vise sig at være noget værd i fremtiden.

Men når det viser sig, at det hele bare er investeringer i varm luft, så kan boblen briste og sende rystelser gennem hele det økonomiske system.

Det skete i slutningen af 90erne med den såkaldte “dotcom-boble“, da det viste sig, at milliardinvesteringer i internetfirmaer ofte var værdiløse, fordi firmaerne intet producerede andet end underskud. Denne boble blev afløst af den nuværende boble på boligmarkedet, fordi den spekulative kapital søgte væk fra internetfirmaer og over på fast ejendom, hvilket fik boligpriserne i mange lande til at drøne i vejret.

Nu er der ved at gå hul på denne boble, og konsekvenserne kan blive alvorlige. Det er ikke kun de fattige subprime-lånere i USA, der rammes. Når deres huse går på tvangsauktion, så rammer det også naboerne, og det får boligpriserne generelt til at falde. Det har fået privatforbruget i USA til at styrtdykke – supermarkedsgiganten Wal-Mart har meddelt, at de vil sænke priserne på tusindvis af varer med op til 50 procent for at sætte gang i salget igen.

Det faldende privatforbrug vil først og fremmest ramme importen af billige produkter fra Kina, der allerede ser en begyndende opbremsning i investeringer i industrien, fordi profitraten er faldende. Og det rammer igen Japan og EU, der leverer maskiner og udstyr til den kinesiske industri.

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1667 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside