Socialistisk Arbejderavis
Nr. 272 – 12. september 2007 – side 13
Marxismens ABC: B for Brugsværdi
Hvorfor er kapitalismen så pervers?
Martin B. Johansen
Slår man op på de første sider i Karl Marx’ hovedværk, “Kapitalen“, så finder man ikke en kritik af kapitalismens udbytning, men en gennemgang af det, han kalder “varens dobbeltkarakter“ – om forholdet mellem en vares brugsværdi og bytteværdi.
Bag denne lidt tørre indledning gemmer der sig et indhold, der rækker ud over den overfladiske forargelse over kapitalismens uretfærdigheder og bliver til en egentlig forståelse af, hvordan kapitalismen perverterer stort set alle sider af vores liv.
Lad os først tage Marx’ definition: Alle varer fremtræder for os som noget dobbeltsidet. De har dels en brugsværdi, dvs. de opfylder et konkret behov, dels en bytteværdi, dvs. de kan udveksles med hinanden. “Som brugsværdier er varerne først og fremmest af forskellig kvalitet, som bytteværdier kan de kun være af forskellig kvantitet.“
Det er der hverken noget mærkeligt eller kritisabelt i. I alle samfund med arbejdsdeling er der brug for, at man kan udveksle varer, for at alle kan få deres behov opfyldt.
Det kritisable ligger i, at under kapitalismen træder opfyldelsen af behov i baggrunden for varebyttet. Det egentlige formål bliver varebyttet i sig selv, fordi varebyttet bliver et middel til at tjene penge – til at akkumulere kapital.
Det har nogle konsekvenser:
For det første reduceres alle varer til at være bærere af en bestemt bytteværdi, deres konkrete brugsværdi træder i baggrunden. Om man producerer fødevarer eller klyngebomber er principielt ligegyldigt, bare de kan sælges dyrt nok. Det medfører også, at visse varer overproduceres, fx billige plastikdimser til køkkenet, mens andre underproduceres, som fx billige boliger til fattige mennesker.
For det andet bliver købmanden snarere end håndværkeren den sociale rollemodel nr. 1. Det vigtigste er ikke, om du udfører et godt stykke håndværk, men at du kan præsentere (sælge) dit arbejde som godt håndværk. Indpakningen bliver vigtigere end indholdet.
For det tredje breder bytteværdi-tanken sig til flere og flere områder af vores liv – tanken om, at alt kan måles og oversættes til kroner og ører. Således bliver SOSU-assistentens arbejde ikke vurderet ud fra klienternes tilfredshed, men i det antal minutter, hun bruger på hver klient.
Den tyske ungdomsforsker Freerk Huisken skrev for 10 år siden, at visse typer ungdomskriminalitet har en direkte sammenhæng med bytteværdi-tanken, idet unge begyndte at stjæle fra andre unge for at etablere sig selv som vindere og de andre som tabere ud fra en tanke om, at vindere er mere “værd“ end tabere.
Vi ser det også i politik, hvor målestokken mere og mere er antallet af stemmer, mens det politiske indhold er trådt i baggrunden.
Kort sagt betyder kapitalismen, at bytteværdien bliver et mål i sig selv i stedet for at være et redskab til udveksling af brugsværdier. Konsekvensen er, at alt vendes på hovedet: indpakningen er vigtigere end indholdet, status vigtigere end personen. Derfor er kapitalismen så pervers.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed