Socialistisk Arbejderavis
Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 52
Valgtillæg: Et nederlag til Fogh
Uanset udfaldet af valget vil resultatet være et nederlag til Fogh og en sejr for venstrefløjen.
På alle vigtige spørgsmål om velfærd, løn og arbejdsforhold, deltagelse i Bush’s krige etc, er der et massivt flertal i befolkningen mod Foghs politik. Folk er trætte af udhulningen af den offentlige velfærd og uddannelsessystemet. Folk vil have hospitaler, plejehjem og skoler, der fungerer og er gratis for alle.
Et stort flertal vil hellere betale mere i skat, hvis de får velfærd for pengene. Folk er imod skattelettelser til de rigeste.
Et flertal synes også, at udlændinge-politikken er for stram og ønsker en mere human behandling af flygtninge, asylansøgere og indvandrere.
Med andre ord – folk er trætte af Foghs politik, og uenige med alt hvad han står for.
Men ikke nok med det. De store demonstrationer for velfærd den 2. oktober, såvel som den rekordstore deltagelse i civil ulydighed den 6. oktober i forbindelse med aktionen for et nyt ungdomshus, viser også, at en voksende del af befolkningen også er parate til at slås for en ny politik.
Strejker til foråret
Blandt de offentligt ansatte har der mange steder været aktioner og strejker siden foråret, og det er helt tydeligt, at der bliver organiseret og varmet op til en massiv strejkebevægelse til foråret, når overenskomsterne skal forhandles. Hvis kommunerne ikke får flere penge, men i stedet må fortsætte med at skære ned, vil det også blive mødt af protester som dem, vi har set blandt forældre og pædagogisk personale i København, og der vil mange steder blive kæmpet til nedskæringerne er taget af bordet.
Problemet med at få væltet Fogh til fordel for en ny politik ligger altså ikke i befolkningens holdninger.
Det er snarere Socialdemokraternes manglende ønske om at være et alternativ, der er problemet. Selvom Socialdemokraterne er blevet presset til venstre, og fx på velfærdsspørgsmålet står for nogle helt konkrete forbedringer, de kan holdes op på, bryder de ikke for alvor med den nyliberale politik. Man gør sig umage for at forsikre sin opbakning til både skattestoppet og en fortsat stram udlændingepolitik.
Bejler til Ny Alliance
Samtidig forsøger man at bejle til Ny Alliance, selvom deres asociale og hardcore borgerlige skattepolitik vil gøre det umuligt at føre en mere social politik. Om folk vil føle, at Helle Thorning reelt er et troværdigt alternativ til Foghs politik, er derfor tvivlsomt, og det kan meget vel tænkes at Fogh bliver genvalgt på valgdagen.
Socialdemokraternes eneste chance for at give Fogh et nederlag er at melde klart ud, at de ønsker et opgør med Fogh’s ulighedsskabende politik – på samme måde som det skete i Norge for et par år siden.
Det vil sikkert spænde ben for parlamentariske alliancer med Radikale og Ny Alliance. Men en sådan koalition vil kun betyde mere borgerlig politik, uanset om det så er med Helle Thorning ved roret. Det vil være en regering, som venstrefløjen i SF og Enhedslisten kun ville få meget lidt parlamentarisk indflydelse på. En socialdemokratisk regering med Radikale og Ny Alliance vil være en regering, som ikke vil indfri de forventninger om en anden politik, som 100.000‘er har demonstreret for.
Socialdemokraterne vil kun føre en anden politik, når der er et massivt pres fra bevægelser uden for Christiansborg.
Det er bevægelserne uden for Christiansborg, der har presset Socialdemokraterne (lidt) til venstre. Det er bevægelser og protester, som har skabt interne slagsmål i Fogh-alliancen om velfærd, skattelettelser og asylpolitik. Modsætningerne i den borgerlige blok er simpelthen for store til, at en Fogh-regering ville kunne fortsætte, uden at møde massiv modstand. Selv hvis han bliver genvalgt, med Ny Alliances hjælp, vil venstrefløjen have vundet en sejr, da hans taburet vil blive meget mere usikker, end den er i dag.
Venstrefløjen
Udfordringen for venstrefløjen, og i særdeleshed Enhedslisten, bliver at opbygge bevægelsen fra neden, så Fogh ikke kan gennemføre sin politik, eller at Helle Thorning bliver presset til venstre. Det er der de bedste muligheder for længe.
For folk vil slås. Men skal protesterne også sejre, kræver det at vi styrker opbygningen på gulvplan – på arbejdspladser, skoler osv. Vi har brug for en aktivistisk venstrefløj, der kan organisere protesterne og levere politiske svar til kampen. Både dem der skal til for at organisere strejker, og dem der skal til for at gå imod den racistiske og islamofobiske hetz, som de borgerlige bruger til at aflede og splitte modstanden mod deres asociale politik.
En stærk bevægelse og en styrket venstrefløj ved valget, som støtter bevægelsernes krav, er hvad dette valg handler om. Det har ikke Socialdemokraternes interesse. SF’s fremgang luner, men tidligere erfaringer viser, at de let lader sig presse fra højre.
Et godt valg for Enhedslisten er den bedste garanti for, at bevægelserne har et talerør – og ikke mindst en venstrefløj, som kan udvikle dem til en reel trussel mod Foghs og Thornings nyliberalisme.
Billedtekst:
SOSU-arbejderne har med sommerens strejker sat dagsordnen for de kommende overenskomstforhandlinger (Foto: Svend Espensen)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed