Socialistisk Arbejderavis
Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 54
Valgtillæg: Villy kører med klatten
Alexander Lassithiotakis
SF går frem. Og det er ikke så mærkeligt. Partiet har, med Villy Søvndal i spidsen, formået at profilere sig skarpt som alternativ til Foghs og Pias Politik.
Valgkampen har været forberedt og professionaliseret igennem længere tid, og resultatet er ikke til at tage fejl af – det virker! Med sloganet ”det ku’ være så godt” rammer de på en catchy måde ind i stemningen, som folk føler den – ”og så er det faktisk skidt” svarer man automatisk for sig selv. Med den overskrift langer SF ud mod Foghs dårlige velfærd og kræver bedre uddannelse, med færre elever i klasserne, bedre forhold for de ældre, og en bedre indsats for miljøet.
Hvor SF til sidste folketingsvalg i 2005 fik omkring 6% af stemmerne, har de igennem den seneste tid ligget stabilt omkring de 10% med stemmer, der først og fremmest er trukket fra Socialdemokratiet og de radikale. Det er stærkt gået!
I en sådan situation er det ikke mærkeligt, at mange overvejer, om ikke de skulle stemme SF frem for Enhedslisten. Det bliver vi i Enhedslisten nødt til at kunne svare på. For det første er det vigtigt, at vi anerkender, at en fremgang for SF er en styrkelse af venstrefløjen, og et afsæt til at presse en evt. ny socialdemokratisk ledet regering til venstre. Derfor skal vi usekterisk hilse SF’s fremgang velkommen.
For det andet er det vigtigt, at vi overbeviser folk om, hvorfor de skal stemme på Enhedslisten. For der er gode grunde til stemme Enhedslisten frem for SF. Enhedslisten er et revolutionært parti, der tror på, at det er gennem folks egne kampe, at vi får et bedre samfund – det er ikke nok at have repræsentanter i Folketinget til at stille kritiske spørgsmål.
Desuden stemmer SF ofte helt anderledes, end deres holdninger giver indtryk af. SF føler, ligesom Socialdemokraterne, et ansvar for at administrere det kapitalistiske system ”forsvarligt”. Dvs. at SF i praksis stemmer for masser af nedskæringer af velfærden, i kommuner såvel som i Folketinget, frem for at rejse en bevægelse, der kan kæmpe dem tilbage.
SF er heller ikke konsekvente modstandere af nyliberalisme, krig og racisme. Således har SF støttet flere privatiseringer, blandet andet været med til at sælge Energiselskabet DONG. Partiets miljøpolitik bliver dermed i praksis undermineret af, at de underlægger sig markedets profitbehov.
SF har lagt stemmer til, at der stadig er danske soldater tilbage i Irak, frem for at kræve alle tropperne hjem.
Og de anbefaler at stemme ja til den nye nyliberale EU-traktat, hvis den kommer til folkeafstemning.
Problemet bunder i SF’s brændende ønske om at vise ”ansvarlighed”, og at de gerne vil i regering. Ved dette valg er det eneste ultimative krav, at Anders Fogh skal væltes – alle andre krav er til forhandling. Selv kravet om at afskaffe 24 års reglen. Modstand mod denne regel har ellers været en af partiets mærkesager, men nu er Enhedslisten det eneste parti i Folketinget, der kæmper for afskaffelsen af denne racistiske lov.
SF’s regeringsdrømme kræver indrømmelser – allerede længe før drømmen er blevet til virkelighed.
Enhedslisten bilder sig ikke ind, at man får noget ud af at stille ultimative krav til en socialdemokratisk ledet regering og peger derfor på Helle Thorning som statsminister. Men Enhedslisten vil ikke lægge stemmer til forringelser. Partiets parole er at stemme ja til den mindste forbedring og nej til den mindste forringelse. Og det er noget andet end at fokusere på ministerposter og give køb på sin politik.
SF har øjnet chancen for at komme i regering, men partiet risikerer at grave sin egen grav ved at tilpasse sin politik til Socialdemokraternes. Det ville styrke venstrefløjen langt mere – og lægge pres på den ny regering – hvis SF og Enhedslisten stod sammen om at knytte an til den aktive bevægelse, der findes for at vælte Fogh-regeringen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed