Socialistisk Arbejderavis
Nr. 274 – 29. november 2007 – side 3
Sundhedssystemet i Danmark
Profit og ulighed i verdensklasse
Jesper Juul Mikkelsen
Det sker næsten uden debat. Kun få råber vagt i gevær, for hvem kan være uenig i at vi skal have sundhed i verdensklasse? Og hvem billiger ikke en behandlingsgaranti så vi alle har garanti for at blive behandlet? Og ingen ønsker ufrie valg, så frit valg er jo ganske godt. Men deres ord er som hentet ud af George Orwells roman 1984. For de taler nysprog. Deres ord dækker over en dagsorden som vil ændre grundlæggende på det vi kender som basale elementer i det daske velfærdssamfund.
VKO regeringen har med Lars Lykke Rasmussen som chefideolog startet en belejring og udsultning af det danske offentlige sundhedssystem. Men det sker ikke som et nyliberalt frontalangreb. Det vi ser ligner små administrative ændringer. Gemt bag et slør af spin og tom snak ser vi præcise og effektive skridt imod opbygning af en privat sygehussektor og samtidig udhulingen af den offentlige sektor.
Privat opbygning betalt af dig og mig
I år 2002 indførte man behandlingsgaranti på 2 måneder og denne blev i 2007 nedsat til en måned. Garantien betyder at man har ret til at blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning. Og det er dyrt for det offentlige at benytte de private sygehuse. Et eksempel som er taget fra avisen 24timer viser os at en scanning for knogleskørhed koster ca. 300 kroner at foretage på det offentlige Herlev Sygehus, mens de private hospitaler tager 2.600 kroner for den samme scanning.
Desuden har man indført fradrag på private sundhedsforsikringer. Dermed kan virksomhederne trække udgifterne fra i skat. Dette har betydet at antallet af disse forsikringer i løbet af få år er eksploderet. I 2001 havde ca. 45.000 en privat sundhedsforsikring mens man regner med at tallet vil kommer over 800.000 i 2008. Dette er altså forsikringer delvist betalt af skattekroner, men de mennesker som får fingre i sådan en forsikring fortrinsvis er højtuddannede, i sikre job, mens vi andre må nøjes.
Disse to ordninger er grundstenen i opbygningen af en privat sundhedssektor. Indtil for få år siden gav det underskud at drive private hospitaler i Danmark, men dette billede er vendt. Ved hjælp af skattekroner opbygger man nu en konkurrerende privat sektor. Ifølge Folketingets økonomigruppe kostede det private sundhedsvæsen i 2006 skatteborgerne omkring 3,1 milliard kroner.
De private sygehuse lever på nas
Nogle vil påstå at denne udvikling bare handler om at aflaste de hårdt trængte offentlige sygehuse. Men denne påstand tåler ikke et nærmere eftersyn.
De private sygehuse står nemlig ikke for aflastning af den offentlige sektor, det giver tværtimod meget bedre mening at se den private sektor som en sektor som lever på nas og som udsætter det offentlige for en ødelæggende konkurrence.
For det første kan en læge og sygeplejeske kun være et sted af gangen. Så når det private ansætter flere vil disse folk selvfølgelige komme til at mangle i det offentlige. Og flugten fra det offentlige er i gang, det siges at en sygeplejeske kan få op imod 8000 kr. om måneden højere løn i det private end i det offentlige.
For det andet skal de private sygehuse ikke stå for uddannelse af nyt sundhedspersonale, de tærer tværtimod på de folk som er uddannet i den offentlige sektor.
For det tredje kan den private sektor selv vælge hvilke behandlinger de vil udbyde. Det handler jo om at kunne tjene penge og derfor er det de lette og ukomplicerede behandlinger der let kan tjenes penge på de tager, mens det offentlige er tvunget til at tage det hele.
For det fjerde er det ikke de private sygehuses ansvar at rette fejlbehandlinger, det er derimod de offentlige sygehuses arbejde.
Den offentlige sektor ødelægges systematisk
Andre vil sige at de offentlige sygehuse har spillet fallit og der derfor ikke er nogen vej uden om at opbygge en privat sektor.
Det er da også rigtigt at der er store problemer i det offentlige sygehussystem, men disse problemer skyldes ikke dovne arbejdere, eller mangel på mere ødelæggende konkurrence, men derimod den kontrol, nedskæringer og økonomistyring som er den anden side af privatiseringen og nyliberalismen.
For tendensen er klar: De nye styringsredskaber som er blevet indført, er inspirerede fra det man kalder ’new public management’. Det betyder at man flytter magten væk fra faglige prioriteringer og beslutninger til økonomisk og centraliseret styring. Det er en grundlæggende mistillid til arbejderne, man ser udfolde sig.
Man ødelægger arbejdet og arbejdsglæden ved at indføre kontrol, test og centralisering. Desuden er bugetterne skåret ind til benet, og deraf følger elendige arbejdsforhold med stress og udbrændthed. Det er hovedårsagerne til ødelæggelsen af den offentlige sektor.
Opbygningen af et klassedelt sundhedssystem er godt i gang.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed