Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 276 – 20. februar 2008 – side 11

Økonomi

“Vi har ikke oplevet en lignende nedgang siden Depressionen“

Alex Callinicos

Fire måneder efter den eksploderede, ser det ud som om at den internationale kreditkrise forværres. I mandags [10. december 2007, red.] offentliggjorde den schweiziske storbank UBS tab for op mod $10 mia.

Den tidligere finansminister under Bill Clinton, Lawrence Summers, advarede for nyligt om, “at omstændighederne taler for en amerikansk lavkonjunktur, der vil bremse den globale vækst væsentligt.“

De problemer som USA og verden står over for kan ses fra forskellige vinkler. Først og fremmest i forhold til der, hvor krisen startede; nemlig det amerikanske ‘subprime’ marked, der beskæftiger sig med huslån til fattige med dårlig kreditværdighed.

Det amerikanske boligmarked synes nu at være i frit fald. “Vi har ikke oplevet en lignende nedgang siden Depressionen“, har en investeringsekspert for nyligt udtalt. Den nuværende finansminister, Hank Paulson, har udarbejdet en plan, der vil gøre det muligt for folk med lån, som de ikke kan tilbagebetale, at beholde deres hus.

Paulsons motiver er ikke altruistiske. Han er bange for, at de store banker vil blive trukket med ind i krisen på grund af de mange dårlige lån. Tabene i forbindelse med de manglende tilbagebetalinger anslås til at være på omkring $150-300 mia.

Misligholdelse i en sådan størrelsesorden vil sandsynligvis sprede sig, så folk ikke længere kan betale deres overtræk, billån og lignende. Disse dårlige lån kan udgøre helt op til mellem $700-800 mia., et niveau, der svarer den mængde gæld, der paralyserede det japanske banksystem i et helt årti efter 1989.

Dog er store dele af det internationale banksystem allerede paralyseret. Siden august er bankerne i realiteten stoppet med at låne penge til hinanden, og har således afskåret sig fra at benytte en af de grundlæggende mekanismer i det internationale system. Dette reflekterer den usikkerhed, der hersker omkring, hvem der skal påtage sig tabene, og hvor store de er.

Indtil videre har bankerne vedkendt sig tab på omkring $70 mia. Men fordi boliglånene blev solgt videre til andre investorer gennem smarte metoder som “structured investment vehicles“, der er designet til at få bankernes regnskab til at se godt ud på papiret, har den dårlige gæld spredt til resten af det internationale finansielle system.

“Der sprænger hele tiden bomber i systemet, og ingen ved hvad de skal tænke, eller hvad de skal forvente“, sagde en politikker til The Financial Times. “Der er en frygt for det ukendte.“

Lammelsen forstærkes af frygten for realøkonomien. Den nuværende krise har sin rod i starten af det nye årtusind, da US Federal Reserve Board sammen med andre centralbanker oversvømmede verdensøkonomien med billige lån som reaktion på at IT-boblen brast.

Forbrugerne blev opfordret til at optage flere lån og blive ved med at forbruge. Faren er nu, at dette vil ændre sig. Når lånene bliver færre og dyrere vil de enkelte husholdninger søge at mindske deres udgifter, og derved vil efterspørgslen på vare og tjenesteydelser falde.

Indtil videre er denne udvikling kun på et tidligt stadie. Beskæftigelsen og produktionen er stadig forholdsvis høj i USA og Storbritannien, de to lande, der er mest påvirket af krisen. Der er dog tegn på at privatforbruget er under pres på begge sider af Atlanten.

Hvorfor gentager centralbankerne ikke bare kunststykket fra for en seks-syv år siden og sænker renten? Problemet er at inflationsraten stiger. Sidste år lå den over det tilsigtede niveau i USA, Storbritannien og euro-zonen.

Højere inflation skal ses i lyset af, at verdensøkonomien er vokset relativt hurtigt de senere år. Højere efterspørgsel er med til at presse priserne på mad, olie og andre ressourcer i vejret.

Dette sætter centralbankerne i en svær position. Hvis de gør for meget for at stimulere økonomien, kan dette være med til at øge inflationen, så den når sit højeste stadie i 15 år.

Men hvis de ikke sænker renten, kan det betyde en verdensomspændende lavkonjunktur for dem – og for alle os andre.

I lyset af dette dilemma sænkede Bank of England i sidste uge renten med en kvart procent, mens den europæiske centralbank ikke foretog sig noget.

Denne forsigtighed synes at lade meget stå tilbage overfor denne tiltagende krise.

Flere artikler fra nr. 276

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Øk. kriser: 2000-

Se flere artikler af forfatter:
Alex Callinicos

Siden er vist 1999 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside