Socialistisk Arbejderavis
Nr. 277 – 27. marts 2008 – side 10
Kosovos løsrivelse
Optrapning af koldkrigsspændinger
Chris Bambery
USA, England, Frankrig, Tyskland og Italien har meget hurtigt anerkendt den unilaterale uafhængighedserklæring, hvor Kosovas parlament erklærede deres selvstændighed fra Serbien. Dette træk kan kun forstærke de etniske spændinger i regionen. Det skaber også en farlig optrapning af den “nye Kolde Krig“, imellem Vesten og Rusland, der fungerer som Serbiens vigtigste allierede.
Serbien var mål for en NATO-ledet krig i 1999. Den strakte sig over 78 dage med luftangreb, rettet mod den tidligere jugoslaviske republik, fra amerikanske, engelske og andre vestlige bombefly, der bombede broer, fabrikker, kraftværker, og i et berygtet angreb, landets største TV-station. Bill Clinton, USA‘s daværende præsident, og Tony Blair, retfærdiggjorde krigen ved at hævde, at 225.000 kosovo-albanere var forsvundet, og at dette folkedrab blev udført af de serbiske sikkerhedsstyrker i Kosovo-provinsen.
Der blev aldrig fundet massegrave. Journalist og prismodtager, Robert Fisk rapporterede, at “antallet af serbere, der blev dræbt i løbet af de fem måneder efter krigens start, ligger tæt op ad antallet af albanerne der blev myrdet af serberne, i løbet af de 5 måneder, der gik forud for starten på NATO’s bombardement.“
Hashim Thaçi, Kosovos nye premierminister, var leder af Kosovos Frihedshær under krigen. Han har en lang liste af dræbte og torturerede politiske modstandere bag sig og er også blevet anklaget for at profitere på Frihedshærens miltære våbenhandel. Thaçi og hans tilhængere vil skabe et “Stor- Albanien“ med sigte på at forøge sit territorium i Serbien og Makedonien
Minoriteter
De vil også gerne flytte serberne og andre minoriteter væk fra Kosovo, som af bitter erfaring har lidt eller ingen tro på, at Nato vil beskytte dem. Igennem krigen gik Kosovos Frihedshær fra at være listet som terrororganisation af CIA til at blive en hovedallieret med USA og Nato. Imens de vestlige bombefly bombede Beograd og andre serbiske byer, stod Frihedshæren i Kosovo for landtropperne, mens Nato gav dem støtte fra luften.
Det lykkedes til sidst Vesten at fjerne de serbiske styrker fra Kosovo. Nato‘s tropper overtog sikkerheden, og FN overtog administrationen af området. Frihedshæren benyttede chancen til at iværksætte forfølgelser af serberne og romaerne i Kosovo. Dette faktum blev indrømmet af det såkaldte Frihedshus, en institution opbygget af amerikanske selskaber og regeringsinstitutioner. “Siden internationale styrker rykkede ind i Kosovo i midten af 1999, har et feltog af modsat etnisk udrensning fundet sted,“ skrev det i 2002.
Mere end 250.000 serbere, romaere, bosniere, kroatere, tyrkere og jøder er blevet tvunget til at flygte fra provinsen. Til gengæld for at have trukket sine tropper tilbage, opnåede Serbien en forsikring fra FN om, at Kosovo ikke ville blive anerkendt som selvstædnigt. Denne forpligtigelse er nu blevet brudt med USA og dets allieredes beslutning om at anerkende Kosova som selvstændig stat.
Den albanske befolkning er det overvældende flertal i Kosovo, og det er ubenægteligtm at de var genstand for diskrimination under det serbiske styre.
Men Nato‘s krig mod Serbien var ikke motiveret af vestlige humanitære bekymringer for Kosovos albanere. Som Richard Holbrooke, USA’s udsendte diplomat i Balkan, indrømmede, handlede krigen i virkeligheden om “Nato‘s troværdighed“. Nu forbliver omkring 16.000 Nato-tropper i området, mens FN har planlægger at overdrage administrationen af provinsen til EU. Bosnien, en anden tidligere jugoslavisk republik, forbliver under Nato‘s kotrol, i praksis drevet som en vestlig koloni
Rivalisering
Da Jugoslavien faldt fra hinanden i halvfemserne, prøvede tidligere kommunistiske ledere at kanalisere den stærke utilfredshed i nationalistisk retning. Dette antændte rivaliseringer, som hurtigt eksploderede i krig og etnisk udrensning Det tidligere Jugoslavien og Balkan generelt er hjemsted for en kompleks blanding af forskellige grupper. Historisk set har ethvert forsøg på at skabe en stat hos en af disse grupper resulteret i etnisk urensning. Det er derfor, at venstrefløjen i regionen har forsvaret en socialistisk føderation på Balkan, baseret på lighed og retfærdighed for alle.
Oversat af Danny Morck, fra Socialist Worker 2089, 23 februar 2008.
Se også:
SAA 277: En bonde på det imperialistiske skakbræt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed