Socialistisk Arbejderavis
Nr. 277 – 27. marts 2008 – side 13
Boganmeldelse
Der er et yndigt land – om kvindekamp og antiracisme
Jakob L. Krogh
Rikke Andreassens bog er en gave til socialister, feminister og antiracister. Først konstaterer bogen, at kultur har overtaget den biologiske begrundelse for racisme, men at effekten er den samme. Nemlig at skabe ideer om et uforanderligt hierarki mellem en overlegen vestlig kristen kultur, hvor flertallet er hvide, og en underlegen islamisk kultur, hvor flertallet er brune. Hun har analyseret mediernes dækning af synlige minoriteter, dvs. ikke-hvide indvandrere fra 1971 til 2007.
Siden midten af 90’erne har medierne ofte beskrevet de synlige minoriteter som muslimer. Muslimske kvinder portrætteres som undertrykte.
Medierne giver indtryk af, at brugen af tvangsægteskaber er udbredt, selvom der ikke findes statistik, der bekræfter dette, og Socialforskningsinstituttets rapport konkluderer det modsatte.
Medierne fokuserer på såkaldte æresdrab blandt muslimer, men undlader at fortælle, at flertallet af de mænd, der dræber deres kæreste eller ekskæreste er etnisk danske mænd, der dræber etnisk danske kvinder. Medierne rapporterer, at indvandrerkvinder er overrepræsenterede på krisecentrene.
Men de undlader at fortælle, at flertallet på krisecentrerne er etnisk danske kvinder, udsat for vold fra deres etnisk danske mænd, og at 1/3 af indvandrekvinderne på centrerne har været udsat fra vold fra deres etnisk danske mænd.
Parallelt fremstilles muslimske mænd som undertrykkende og i besiddelse af en ustyrlig iboende seksualdrift pga. af deres kultur. Dette eksemplificeres bl.a. gennem dækningen af to gruppevoldtægter: henholdsvis Bispehave-sagen, hvor 9 indvandrere voldtog en dansk kvinde i 2000, og stilladsarbejder-sagen, hvor 11 etniske danskere voldtog en dansk kvinde i 2002.
I Bispehave-sagen bliver der draget generaliserende paralleller: “Gruppevoldtægt er kulturelt betinget ... det er indvandrerdrengenes kvindesyn der er noget galt med.“ Det modsatte gør sig gældende i stilladsarbejder-sagen, hvor det kun er de 11 gerningsmænd, der er noget galt med. På samme måde kæder medierne indvandrevoldtægter sammen med andre voldtægter begået af indvandrere. Herved skabes et billede af, at voldtægt er en del af indvandreres muslimske kultur. Dette sker ikke for voldtægter begået af etnisk danske mænd.
Falsk billede af ligestilling
Fremstillingen af islam som generelt kvindeundertrykkende skaber et falsk billede af, at der er ligestilling i Danmark. Dette billede brugte Troels Lund Poulsen, da han i 2004 var ligestillingsordfører for Venstre. Han argumenterede for, at den danske kvindebevægelse har sejret helt enormt, at kvindekampen derfor skal stoppe med at fokusere på etnisk danske kvinder, og at ligeløn ikke var væsentligt i forholdt til den undertrykkelse muslimske kvinder blev udsat for.
Det overdrevne fokus på muslimsk kvindeundertrykkelse skaber et falsk billede af, at der eksisterer ligestilling i Danmark. Konsekvensen bliver, at kampen for en fair beskrivelse af muslimske kvinder i medierne, og agitation for, at der ikke er et modsætningsforhold mellem kampen for danske og muslimske kvinders rettigheder, bliver en nødvendig del af kvindekampen.
En del af denne kamp er at vise, at det muslimske tørklæde ikke er kvindeundertrykkende, hvilket det ellers har været fremstillet som i medierne. Bl.a. fordi forestillingen om kvindefrigørelse i Danmark er tæt forbundet med ideen om seksuel frigørelse.
Seksuel frigørelse bliver i medierne forvandlet fra retten til at vælge eller fravælge seksuelle relationer, til et krav om accept af rollen som sexobjekt. Et tydeligt eksempel på dette er dækningen af Miss Danmark i 1999, der blev vundet af en pige med tyrkisk oprindelse. Hun blev fremstillet som en succesfuld undtagelse, der har valgt den danske vej – en modsætning til de muslimske kvinder med tørklæde, der er tildækkede og ufrie.
Når brug af tørklæde samtidig begrundes med at: “Jeg kan ikke lide hvis andre kan se mine bryster og min røv. Inden jeg tog tørklædet på, var det som om jeg nogle gange bare var et objekt,“ fremstiller det hulheden i mediernes beskrivelse af, at det at være sexobjekt, er det samme som at være fri.
Den feministiske diskussion om tørklædet belyses gennem 6 interviews på tilsammen 16 sider. bl.a. interviews med en tørklædekritisk feminist fra Iran og danske muslimske kvinder, både med og uden tørklæde. Iraneren, der har oplevet tørklædetvang, er imod tørklæde, mens de muslimske kvinder i Danmark, der oplever diskrimination pga. deres tørklæde og religion, forsvarer retten til at gå med tørklæde.
Socialkonstruktivistisk
Bogens svaghed er dens socialkonstruktivistiske tilgang med fokus på medierne. Det betyder, at den eneste forklaring på det pludselige fokus på muslimsk kultur og religion som årsag til problemer, er den øgede konkurrence om læsere og seere og mediernes brug af bestemte modeller i opbygningen af deres historier.
Dermed bliver medicinen imod muslimhetzen at konstruere et andet mediebillede.
Men mediebilleder er ikke alt, og skabelsen af et nyt mediebillede kræver en viden om, hvem der har skabt det nuværende mediebillede og hvorfor.
Det korte svar er, at den politiske elite skabte hetzen, fordi de havde brug for et nyt fjendebillede, der kunne legitimere krige efter Sovjetunionens sammenbrud. Og for at flytte fokus fra nedskæringerne, og splitte arbejderklassen mellem dem, der ønsker fælles kamp, og dem, der ikke ser flertallet af muslimer og deres organisationer som en del af klassekampen.
Elitens projekt er desværre lykkes. Derfor er socialister nødt til at kæmpe for at tilbagerulle muslimhetzen. Selvom bogen delvist bygger på Rikke Andreasens ph.d. afhandling, er den hverken teori- eller metodetung, men derimod politisk relevant og polemisk. Den er klart værd at læse for alle, der vil stoppe muslimhetzen, som en del af kampen imod nyliberalisme, krig og kvindeundertrykkelse.
Rikke Andreassen
Der er et yndigt land – Medier, minoriteter og danskhed
290 sider, Forlaget Tiderne Skifter
Se også:
SAA 277: Socialdemokraternes integrationsplan: Hvem er bange for den store, stygge ulv?
SAA 277: Hvor vil du hen, Villy?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed