Socialistisk Arbejderavis
Nr. 278 – 29. april 2008 – side 3
Tag ikke fejl: OL i Peking 08 drejer sig om
Sport, penge og politik
Lene Junker
Enhedslistens Per Clausen deltager ikke som politisk gæst i OL, selvom han er inviteret. Han mener, det er at blåstemple Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne. Punktum!
Kulturminister Brian Mikkelsen deltager måske heller ikke, men han har ikke taget endelig stilling endnu. Anders Fogh træder vande, for han kan jo ikke være lodret uenig med sin kulturminister, som var den første i regeringen til at sige boykot.
Men på den anden side kunne en politisk boykot stille danske virksomheder i et dårligt lys overfor Kina. Det vil også være pinligt for Kronprinsen, der jo gerne vil udpeges til den nye olympiske komite.
Så Anders Fogh afventer en samlet indstilling fra EU. Den lader vente på sig. Imens svirrer luften med forskellige meldinger fra de europæiske statsledere. Spørgsmålstegn!
Man kan grine eller græde over de dobbelte standarder, som gælder i forhold til OL og Kina. Kinas manglende respekt for menneskerettigheder, brug af dødsstraf, undertrykkelse af Tibet, religiøse mindretal, fagforeninger og partier er en kendt sag. Derfor må man undre sig over, at Kina overhovedet er blevet valgt som værtsland for De Olympiske Lege.
Europa og især USA er helt afhængige af Kina. Europæiske og amerikanske virksomheder har investeret i Kina og out-sourcet store dele af deres produktion til Kina. Der er fortjenesterne store, fordi arbejderne har meget få rettigheder og en lav løn. Der kan man producere uden hensyn til natur og miljø.
Men Kina er også en konkurrent med den hurtigst voksende økonomi i verden, og på vej til at blive en supermagt som kan udfordre USA og EU.
Vestlige lederes vaklen og uklare meldinger overfor Kina har ikke forhindret omfattende protester i at udfolde sig overalt, hvor den olympiske flamme er kommet frem.
Det startede i Athen, hvor den olympiske flamme blev tændt den 28. marts. Senere er den olympiske flamme blevet mødt med protester i bl.a London, Paris og San Francisco.
The Color Orange
Nogle af de mere synlige protester har været kampagnen Farven Orange/The Color Orange. Initiativet til den kampagne er kommet fra Jens Galschiøt, billedhugger og mangeårig global aktivist.
Allerede i forbindelse med massakren på studenterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 var han med til at protestere. Han knyttede kontakt til kinesiske menneskerettighedsaktivister. Og i 1997 opsatte han The Pillar of Shame/Skamstøtten i Hong Kong som et minde om studenternes kamp for demokrati. Kampagnen sker i samarbejde med kinesiske menneskerettighedsaktivister.
Når den olympiske flamme ankommer til Hong Kong den 2. maj vil Jens Galschiøt og kinesiske demokrati-aktivister male Skamstøtten orange.
Jens Galschiøt siger om kampagnen:
“Der er i virkeligheden slet ikke tale om en kampagne i traditionel forstand. Eventen skal fungere som katalysator for en slags bølge eller følelse der går i selvsving og skyller hen over kloden. Den er langt mere beslægtet med poesi og kunst end egentlig politisk aktivisme. Det er en global historie som fortæller sig selv. Man kan sige at vi indleder en kamp med det totalitære styre om fortolkningen af virkeligheden.
Inden for meteorologien og fysikken opererer man med en ’sommerfugle-effekt’ der siger at verden er så kompleks og sammenhængende, at en sommerfugl der basker med vingerne i Kina vil kunne udløse en storm i Californien. Projektet Farven Orange kunne blive en sådan sommerfugl“, fortæller Jens Galschiøt og fortætter “Jeg vil udfordre og teste grænserne for de strukturelle og kommunikationsmæssige muligheder som globaliseringen har frembragt.“
Projektet vil i kraft af sin dynamik fungere som det, Joseph Beuys kaldte et ’Gesamtkunstwerk’.“
Grænser udviskes
“Grænserne mellem kunstner, kunstværk og beskuer er udvisket. Alle bliver en del af værket, om de vil det eller ej, enten i kraft af det de gør eller det de undlader at gøre.
Mange vil bevidst støtte kampagnen ved at tage farven orange til sig. Andre som i forvejen går klædt i orange vil måske foretrække, eller føle sig tvunget til, at skifte til en anden farve. Hvad end de gør, vil udtrykket være markant. En uforudsigelig faktor er hvordan myndighederne (undertrykkerne) vil reagere.
De vil meget let kunne bringe sig i en situation hvor de fremtræder ufrivilligt komisk“
Se mere på “The color orange“ www.thecolororange.net og bliv selv en del af kampagnen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed