Socialistisk Arbejderavis
Nr. 279 – 12. juni 2008 – side 9
Banksy´s street-party
L Bergmann
Normalt er han en yderst upopulær herre hos de lokale myndigheder, og man får sjældent lov til at se på hans værker i mere end et par dage. Alligevel er han kendt over hele verden for sine værker og må uden sammenligning også betegnes som verdens mest kendte street-art kunstner.
Navnet er Banksy, han er britisk og for en stund er han kommet ind i varmen hos de lokale myndigheder i London, og har fået lov til at dekorere en tunnel under Waterloo stationen i London. Dekoreringen af tunnelen i London fandt sted i starten af maj under event-navnet “Cans-festival“ efter de dåser som giver de vægge han dekorerer liv. Til lejligheden inviterede han et større antal af andre graffitikunstnere til at komme og lege med, der derfor rig mulighed for at tjekke nogle af de allerbedste street-art kunstnere ud.
Politik, provokatør og masser af spraydåser
Banksy er kendt som en provokatør der udfordrer gaderummet – ikke kun fordi at hans billeder er ulovlige men også fordi de ofte er fyldt med politiske budskaber eller kommentarer. På nogle af hans tidligere værker kommer hans mening om fx krig og kapitalismen særdeles godt til udtryk ligesom han også har lavet en del værker på den israelske mur på Vestbredden i sympati for palæstinenserne.
Hans holdning til byrummet er at en hvilken som helst person med en spraydåse burde have lige så meget at sige i vores byrum som arkitekter og reklamemænd. Endnu er hans identitet ikke kendt af nogle, til trods for at adskillige britiske journalister har forsøgt at identificere ham. Ud over at hans værker har en politisk kant er de ofte også tilført en god portion humor. Dertil kommer at Banksy er en super dygtig kunstner hvilket gør et besøg på udstillingen endnu mere interessant. Indtil videre har udstillingen fået lov til at blive, men hvor lang tid vides endnu ikke. Så får du muligheden så kig forbi.
Se også:
SAA 279: Anmeldelse: Naomi Alderman – Disobedience
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe