Socialistisk Arbejderavis
Nr. 281 – 22. august 2008 – side 5
Ulighed og uddannelse
Mikkel Birk Jespersen
Enhedslisten kører i øjeblikket en kampagne mod ulighed i uddannelsessystemet under overskriften ’Uddannelse til alle’. Baggrunden er netop de stadigt tydeligere konsenvenser af den borgerlige uddannelsespolitik. Mikkel Birk Jespersen ser her nærmere på argumenterne.
Ved gymnasiernes skolestart i år er der igen flere eksempler på, at der i klasserne sidder op til 35 elever. Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at problemet er “overdrevet“ – men faktum er, at i halvdelen af 1.g-klasserne i hele landet sidder der over 28 elever i lokaler, der oprindeligt er bygget til 24.
Konsekvensen bliver dårligere undervisningsmiljø, mindre tid til den enkelte elev og dermed større frafald.
Dette er efterhånden en gammel historie, der gentager sig – for den borgerlige regering har, siden den kom til magten, presset uddannelsesinstitutionerne på økonomien, og øgede klassekvotienter er et af de tydelige udtryk for dette pres. Før den borgerlige regering kom til i 2001, var der ingen klasser med mere end 28 elever.
Enhedslisten kører i øjeblikket en kampagne mod ulighed i uddannelsessystemet under overskriften ’Uddannelse til alle’. Baggrunden er netop de stadigt tydeligere konsenvenser af den borgerlige uddannelsespolitik.
Kampagnen retter sig især mod de tekniske skoler og gymnasier, der er hårdt ramt af regeringens nedskæringer.
Nedskæringerne er ikke kun et resultat af, at regeringen generelt ønsker at omfordele fra fælles velfærd til privat profit. Det er også en konsekvens af regeringens og erhvervslivets ønske om at omdanne og omstrukturere hele uddannelsessystemet efter nyliberale principper.
Regeringen har ikke iværksat et direkte frontalangreb på uddannelsessektoren, men har i stedet valgt at stramme grebet om uddannelsesinstitutionerne gennem en langsom økonomisk udsultning.
Dette kan især mærkes på erhvervsskolerne. Her er de såkaldte ’lærerfri timer’ efterhånden blevet en del af hverdagen. Resultatet er dårligere uddannelser til de unge, der vil have en faglært uddannelse.
Og samtidig med at uddannelsernes kvalitet falder, bliver flere unge skubbet helt ud af systemet og ender helt uden en ungdomsuddannelse.
I dag får 23% af alle unge ikke en ungdomsuddannelse. Dette er netop et resultat af regeringens politik, hvor nedskæringer, tests og omstruktureringer er med til at skubbe de dårligst stillede elever ud af systemet. Hele 41% af børn af ufaglærte forældre får således aldrig en ungdomsuddannelse.
Der er altså langt fra plads til alle i Haarders og Foghs nyliberale uddannelsessystem.
Ulighed gennemsyrer det danske uddannelsessystem. Hvor lang og hvor god en uddannelse, man får (hvis nogen overhovedet), har altid været et spørgsmål om ens klassemæssige baggrund – men under Fogh-regeringen er problemet kun blevet større.
Det er ikke noget tilfælde, men netop fordi en essentiel del af en nyliberal uddannelsespolitik består i at sortere ’de svage’ fra ’de stærke’. Eliten skal forkæles – og massen skal presses så hurtigt som muligt gennem systemet og komme ud på arbejdsmarkedet.
Men nyliberal uddannelsespolitik er ikke kun et spørgsmål om færre kroner og ører – det er i høj grad også et spørgsmål om indhold og strukturer. Sammen med de økonomiske nedskæringer kommer en ensretning af undervisningens indhold og en nyliberal omstrukturering af hele uddannelsessystemet.
Således ønsker regeringen, at de enkelte uddannelsesinstitutioner i langt højere grad kommer til at fungere som små virksomheder, der ligger i konkurrence med hinanden. Det er derfor gymnasierne i dag fungerer som selvejende institutioner.
Dette åbner op for en voksende ulighed også mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvor nogle kan markedsføre sig som ’elite-skoler’, mens andre må satse på at udbyde discountuddannelse til massen.
Samtidig er markedsgørelsen af uddannelsesinstitutionerne et angreb på det lokale demokrati, idet fokus i stedet bliver på såkaldt ’professionel ledelse’ – dvs. ledelse som i det private erhvervsliv.
Også det øgede fokus på tests og karakterer er med til at øge den sociale udskilning i uddannelsessystemet. Tests og karakterer er ikke objektive kriterier, der måler elevers og studerendes evner – det er i stedet instrumenter til at sortere ’de svage’ fra, idet elever og studerende med velhavende og veluddannede forældre favoriseres.
Tests, karakterer og fokus på eksamener kommer til at stå i stedet for pædagogik og kreative uddannelses- og læringsformer, der netop ville kunne give plads til alle og rumme mangfoldigheden.
Samtidig handler Bertel Haarders fokus på såkaldt ’faglighed’ om snævert at fremme de naturvidenskabelige fag efter ønske fra erhvervslivet – plus at indføre ensrettende kanoner i dansk og historie.
Når regeringen taler om ’uddannelse i verdensklasse’ betyder det således i realiteten uddannelse for eliten – og så kan resten ellers sejle deres egen sø. Eller rettere: begynde at vænne sig til en underordnet placering i samfundet.
Årsagen er, at regeringen ønsker et uddannelsessystem, der fra de første klasser i folkeskolen til højeste niveau på universiteterne er tilpasset erhvervslivets behov for en bestemt type arbejdskraft.
Derfor er kampen om uddannelsessystemet også klassekamp. Både når det gælder kampen mod nedskæringer og for bedre rammer og indhold.
Således er argumentet for investeringer i uddannelsessystemet heller ikke, at uddannelse er Danmarks ’råstof’ – det handler om overhovedet at gøre op med den logik, der siger, at uddannelse kun har en betydning som økonomisk ressource.
Alternativet til regeringens politik er dels nye investeringer, dels et opgør med den nyliberalistiske ensretning af uddannelsessystemet. Der skal være plads til at undervisnings- og uddannelsesfor4mer, så alle får mulighed for at tage den uddannelse, der passer til dem – ikke til erhvervslivets snævre behov for profitmaksimering.
Få materialer til kampagnen hos din lokale Enhedslisten-afdeling og se mere på www.enhedslisten.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed