Socialistisk Arbejderavis
Nr. 281 – 22. august 2008 – side 11
I skovens dybe, stille ro...
Kristina Vinci
Det er juli 2008, og min veninde og jeg har besluttet at tage på blaffertur. Egentlig havde vi ikke regnet med at nå længere end Kroatien, men held og andre uforklarlige årsager gør, at vi nu befinder os i Bosnien.
Den smalle asfaltvej snor sig gennem ingenmandsland, hvor skovbeklædte bjerge strækker sig mod himlen. Vi drejer op ad en grusvej og mødes af et stort skilt, der byder velkommen til Zelenkovac. Bortset fra lyden af et kraftfuldt vandløb er der bomstille.
Hovedbygningen er et træhus i flere etager og med et tårn, der ser ud til at kunne vælte når som helst. Uanset hvor vi kigger hen, er tingene lavet af træ: den lille bro, der fører over vandløbet; de borde og bænke, som giver plads til adskillige folk, der snakker over en øl eller en kop kaffe; stigen op til en lille dør på første sal ...
Vi bliver mødt af en kvinde med langt, gråt hår og batikkjole. “You must be the new couchsurfers se faktaboks,“ udbryder hun glad og på klingende amerikansk. Det er hun også, viser det sig, men er imidlertid blevet så forelsket i stedet (og en bartender), at hun nu har været der to måneder. Hvorfor, hun er blevet, bliver også hurtigt evident for os.
En oase
Bosnien er et land af kontraster. Krigen er stadig allestedsnærværende i form af gennemhullede bygninger, sønderbombede landsbyer, arbejdsløshed, traumer og alkoholisme. Samtidig er menneskene så gæstfri og humoristiske, og naturen så smuk og frodig, at det er svært at fatte, at krig nogensinde skulle have fundet sted.
I særlig kontrast til krigens efterdønninger står Zelenkovac, som er en ¸ko-zone cirka 14 kilometer uden for byen Mrkonjiã Grad i Republika Srpska. Det hele startede med en gammel vandmølle og en kunstner ved navn Borislav Jankovic, som havde en drøm: Han ville lave en oase, hvor mennesker kunne komme tættere på naturen og sig selv. Han byggede den gamle mølle om og indrettede den med sovepladser, badeværelse, køkken, bar og galleri.
De lokale kaldte ham “Crazy Boro“ og kunne ikke forstå, hvad han dog ville derude i skoven. Men langsomt begyndte folk at komme på besøg i Zelenkovac, og i dag er navnet kendt i miles omkreds. Der er bygget træhuse, som udlejes, ligesom Boro altså giver plads til couchsurfere, campister og andre, som har lyst til at nyde og hjælpe med at forbedre øko-zonen.
Øko – i Bosnien
Ordet øko-zone skal dog forstås med det forbehold, at det er efter bosnisk standard, hvilket vil sige, at ikke alt rent faktisk er bæredygtigt. Stedet er selvforsynende med vand fra bjerget, og hovedbygningen bliver varmet op af en stor pejs. Men Zelenkovac er stadig afhængig af elektricitet udefra, biler har lov at køre helt op til hovedbygningen, og da økologi endnu ikke rigtigt har fundet vej til de bosniske supermarkeder, er det heller ikke at finde i Zelenkovac.
Det vil Boro imidlertid gerne lave om på. Derfor har han flere gange holdt work camps, hvor frivillige fra alverdens lande er kommet for at hjælpe med idéer, planlægning og udførsel. Men projektet er langt fra færdigt, og Boro ser meget gerne, at flere kommer til – også selv om man kun kan blive nogle få dage.
Personligt ærgrer jeg mig dog over, at vi kun havde to overnatninger i Zelenkovac. Dels fordi vi ikke rigtigt kunne nå at bidrage med noget på så kort tid, og dels fordi vi straks blev en del af “familien“, hvis varme er overvældende og svær at forlade. Det er virkelig lykkedes Boro at skabe en oase af ro og glæde, og jeg vil stærkt opfordre andre til at opleve Zelenkovac. – Ikke mindst fordi man får mulighed for at sætte sit eget præg på fremtidens klima og være med til at opbygge en bæredygtig mikro-by.
Faktaboks:
Couchsurfing er et community på nettet, hvor man tilbyder rejsende et gratis sted at sove, en rundvisning i sin by eller noget tredje – og omvendt kan man så selv gøre brug af det på ens rejse.
Idéen med couchsurfing er at se mere end de gængse attraktioner og hoteller og i stedet få mødt nogle lokale og komme tættere på kulturen.
At det er en billig rejseform, er så bare et ekstra plus. Pt. er 231 lande repræsenteret ved knap 690.000 medlemmer. Se mere på www.couchsurfing.com og kig forbi Zelenkovac’s profil (“Borislav Jankovic“)
Læs også mere på www.zelenkovac.org
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed