Socialistisk Arbejderavis
Nr. 282 – 2. oktober 2008 – side 11
Højrefløjens vold har rystet Bolivia
Mike Gonzalez
I begyndelsen og midten af september gik Bolivias højrefløj til angreb for med brutal vold og racistisk retorik at forsøge at destabilisere Evo Morales’ regering og forhindre radikale reformer. Siden da er der blevet indgået en form for våbenhvile, men situationen er stadig ustabil. Mike Gonzalez, der for tiden bor i Venezuela, fortæller her om begivenhederne i Bolivia og baggrunden for dem.
Maskerede grupper af unge mænd smadrer sig vej ind i regeringskontorer, brænder dokumenter og ødelægger alt, de kan finde.
I byen Santa Cruz lader Amelia Dimitri – leder af en såkaldt civil protestbevægelse – sig filme, mens hun tæsker en ubevæbnet indiansk kvinde.
Lokalt politi og uofficielle styrker overfalder grupper af bønder fra El Porvenir i Pando-provinsen – de har dræbt mindst otte og såret fire gange så mange.
Volden bliver dog sjældent rapporteret, fordi radio- og TV-stationer er blevet ovetaget af dem, der støtter den racistiske vold, der har spredt sig over de fem rige provinser i det østlige Bolivia, kendt som ’Medialuna’, eller Halvmånen.
Rapporter tyder på, at det, der sker i det østlige Bolivia, svarer til, hvad Bolivias præsident Evo Morales kalder et ’civilt kup’.
Eftervirkningerne af den konflikt, der er under udvikling, vil kunne mærkes over hele – og også ud over – Latinamerika.
Den vold, der har været stadigt stigende i løbet af de sidste seks måneder, er eskaleret i den seneste uge uge 37-38, ovs. anm.. Den er strengt organiseret og har et klart formål.
Da Morales blev valgt for snart to år siden, var det centrale grundlag for hans regering nationalisering af Bolivias olie- og gasreserver, og omfordrling af rigdommen i landet til fordel for de indianske samfund i højlandsregionerne.
Halvmåne-provinserne spænder over Bolivias vigtigste ressourcer. Engang var det minerne, der skabte velstanden i Bolivia – først i form af sølv, senere i form af tin.
I dag består Bolivias primære ressourcer af olie, de store gasreserver i øst, og af den højst profitable landsbrugseksport, der er koncentreret omkring soyaproduktion.
De rige i Halvmåne-provinserne forlanger regionalt selvstyre.
Men dette er blot et påskud for de rige jordejere, finans- og industrifolk, som har styret slaget, for at bryde båndene til Morales’ regering i La Paz.
Da Morales foreslog en ny, demokratisk forfatning baseret på kravene fra de masseorganisationer, der havde båret ham til magten, begyndte modstanden fra den rige og magtfulde herskende klasse i øst for alvor.
Til at begynde med blokerede de for al lovgivningsaktivitet, så organiserede de en række selvstændighedsafstemninger i de fem provinser.
Ved hjælp af en hadefuld og udtalt racisme, tilskyndet af vold og organiseret med eksplicit hjælp fra den amerikanske ambassadør Philip Goldberg, lykkedes det at skabe et flertal for selvstændighed i afstemningerne under kontrol af jordejerne og deres folk.
Provinslederne forlangte straks kontrol over de lokale ressourcer, nægtede at betale olie- og gasskatter til centralregeringen og påbegyndte dannelsen af deres egne politistyrker.
Det var tydeligt, at deres intentioner var konfrontation, og at få regeringen til at kollapse – en regering, der er af de fleste Halvmåne-ledere blev karakteriseret som bestående af indianere og bønder.
Angrebene accellererede, da Morales efter at have vundet en national tillidsafstemning den 10. august annoncerede en landsdækkende høring om den nye forfatning tidligt i december.
Men da volden øgedes med angreb fra nyfascistiske organisationer som Santa Cruz’ Ungdomsunion (UJC), var Morales-regeringen langsom til at reagere.
Selv før selvstændighedsafstemningerne, havde minearbejdere, bondeorganisationer og de magtfulde lokalorganisationer fra El Alto omkring La Paz krævet modstand – herunder blokader af motorveje og massedemonstrationer.
Svaret fra centralregeringen var at opfordre til ro og i nogle tilfælde at stoppe protester med magt.
Mærkeligt nok har Morales’ regering vist en tydelig modvilje mod at svare tilsvarende konsekvent igen på den accellererende og systematiske vold iværksat i Halvmånen.
Flere krav om fornyet modstand blev igen mødt med gentagne opfordringer fra regeringens side om at falde til ro og forhandle.
Det står nu klart, at tøven kun har formået at opmuntre oppositionen, som har fortolket denne tøven som svaghed. For nylig nåede erklæringer fra nogle af provinsguvernørerne nye racistiske højder.
Evo Morales annoncerede i sidste uge uge 37, ovs. anm. indførelsen af undtagelsestilstand i Pando-provinsen.
Han har også udvist den amerikanske ambassadør Goldberg, som man ved har mødtes med to af guvernørerne fra Halvmånen umiddelbart inden den seneste voldsbølge.
Venezuelas Hugo Chavez fulgte hurtigt efter ved at udvise sit lands amerikanske ambassadør.
Den virkelige drivkraft bag den aktuelle vold bliver klar i kraft af en enkel kendsgerning – Halvmåne-provinsen Tarija producerer 82% af Bolivias naturgas.
Dem, der står bag den aktuelle vold, ønsker at levere landets olie- og gasressourcerne tilbage til private hænder, samt at sabotere hvert eneste forsøg på at anvende dem til gavn for landets befolkning, der stadig i langt overvejende grad er fattig.
De seneste begivenheder kan ikke efterlade nogen tvivl om, hvor meget der er på spil, og hvor langt storkapitalen og dens politiske allierede er parate til at gå for at genetablere deres kontrol over de centrale ressourcer.
Det er klart, at der er en reel fare for, at volden der er rettet mod de fattige og indianerne vil eskalere yderligere.
De brutale angreb er bevidst rettet mod at destabilisere Morales’ regering.
At appellere til fornuften har ingen effekt overfor maskerede, køllesvingende bøller.
Bolivias massebevægelser har allerede demonstreret den form for styrke og beslutsomhed, der effektivt kan udfordre undertrykkende og reaktionære regimer. Det er tid til igen at mobilisere disse kræfter.
Artiklen blev første gang bragt i Socialist Worker 2119 den 20. september 2008.
Oversat af Mikkel Birk Jespersen.
Mike Gonzales har bl.a. skrevet Che Guevara and the Cuban Revolution, der kan købes på www.modstand.org
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed