Socialistisk Arbejderavis
Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 10
Brev fra Grækenland
Giorgos Pittas
Vreden over regeringens nyliberale politik og politibrutalitet har sat gang i Grækenland, fortæller Giorgis Pittas.
Millioner af arbejdere deltog i generalstrejken 10. december. Hele landet var lammet, da folk demonstrerede i Athen og andre byer mod den borgerlige “Nyt Demokrati“-regering og råbte “Ned med morderne“.
Den 6. december dræbte politiet den 15-årige Alex Grigoropoulos med koldt blod, mens han legede med sine venner i Exarcheia-kvarteret i Athen. Politiet hævdede, at det var en rikochetteret kugle, der dræbte drengen. Men vidner hævder, at det var mord.
Inden for få timer gik tusinder af unge mennesker på gaden. Urolighederne startede i Athens centrum, hvor beboere kastede ting mod uropolitiet fra deres vinduer. Den næste morgen marcherede 10.000 til politihovedkvarteret på opfordring fra den anti-kapitalistiske venstrefløj. Her blev de angrebet med tåregas af bevæbnet politi.
Den 8. december spredte vreden og oprøret sig over hele landet. Gymnasieelever besatte deres skoler og marcherede til de lokale politistationer. Folkeskolelæreres, gymnasielæreres og universitetslektorernes fagforeninger opfordrede til strejke. Universitetsstuderende, som allerede var begyndt at besætte deres universiteter mod privatiseringer, gik også på gaden.
Om aftenen marcherede titusinder af arbejdere og studerende gennem det brændende Athen, og i alle byer var der skyer af tåregas og angreb fra politiet. Regeringen forsøgte sammen med medierne at fokusere på optøjer, afbrændinger og plyndringer for at stabilisere vreden og komme i offensiven.
Den 9. december forsøgte politiet så under parolen “Lov og orden“ at smadre fredelige demonstrationer. De gik oven i købet til angreb under begravelsen af Grigoropoulos, hvor de smed tåregas ind på kirkegården. Sent om natten fik de støtte fra “borgere“ – i virkeligheden nogle få nazi-bander.
I mellemtiden havde Costas Karamanlis, premierministeren, møder med partiledere for at overtale dem til at støtte ham mod “kaos“. Herefter opfordrede han fagforeningsledere til at aflyse en generalstrejke mod det nyliberale budget – en strejke, som var besluttet før mordet.
Da det kom til stykket, besluttede fagforbunds-lederne at fortsætte med strejken og et massemøde foran parlamentet, men at aflyse demonstrationerne. På opfordring fra den radikale venstrefløj, universitets-besætterne og lærernes fagforeninger, marcherede tusinder af mennesker til parlamentet i fredelige demonstrationer og forenede sig med de arbejdere, der allerede var samlet.
Politikerne fra den herskende klasse og medierne er “forbavsede“. Før mordet var der næsten ingen, der kunne forestille sig, at noget sådant kunne ske. Men, ligesom med krisen, så var vreden tydelig, hvis man var villig til at se den. Der er vrede mod politiet, som gennem det sidste årti ustraffet har slået chikaneret og dræbt immigranter, unge og demonstranter.
Der er vrede mod en regering, som har givet 28 milliarder euro til bankerne, samtidig med at de har gennemført privatiseringer og arbejderfjendske love, mens næsten halvdelen af arbejderne lever under fattigdomsgrænsen. Der er vrede mod en regering, hvor der har været skandaler næsten hver eneste måned, som har ført til, at 6 af dens ministre er trådt tilbage.
Men det er også en svag regering med et flertal på kun ét mandat, og som har mødt stærk modstand fra arbejdere og studerende. For 1½ år siden blev “Nyt Demokrati“ rystet af en enorm bevægelse af universitetsbesættelser, som fik massiv støtte. Den seneste måned har næsten alle fagforeninger været i strejke mod privatiseringer, nedskæringer i den offentlige sektor, fabrikslukninger og fyringer.
Denne magt nedefra kan vælte “Nyt Demokrati“-regeringen, noget som den Pan-hellenistiske Socialistiske Bevægelse (Pasok) og selv de reformistiske venstrepartiers ledere ikke ønsker at gøre.
Mens jeg skriver disse linier dagen efter generalstrejken, har universitetsstuderende landet over stadig gang i deres besættelser, og gymnasieelever er stadig på gaden. På en arbejderkonference under besættelsen af det juridiske fakultet besluttede hundreder af arbejdere at sprede opfordringen til strejke den 18. december, samme dag som parlamentet skal stemme om finansloven.
I de kommende dage, uger og måneder må den anti-kapitalistiske venstrefløj hjælpe med til at gøre vreden til en organiseret bevægelse af arbejdere og studerende, som kan vælte regeringen og opbygge et socialistisk alternativ, mens flere og flere bliver trætte af systemet.
Oversat fra Socialist Review nr. 332, januar, 2009.
Se også:
SAA 285: “Vi er stadig på gaden i Grækenland“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed