Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 11

Gaza-demonstration forsøgt ødelagt af politiet

Mette Hermansen

“Utilpassede unge“ “Masseanholdelse“ “De ville volden“. Det fortæller overskrifterne os ovenpå den ellers største demonstration i Danmark siden de offentligt ansatte demonstrerede for overenskomst i foråret sidste år.

Tirsdag d. 13. januar afholdtes den hidtil største demonstration i København mod Israels massakre i Gaza. Mellem 7000 og 10.000 mennesker var samlet foran Christiansborgs Slotsplads.

Mellem 7000 og 10.000 mennesker deltog i demonstrationen mod massakren i Gaza. (Foto: Svend Espensen)

Mellem 7000 og 10.000 mennesker deltog i demonstrationen mod massakren i Gaza. (Foto: Svend Espensen)

 

Dette antal gør demonstrationen større end både den foregående weekends fakkeldemonstration for et anstændigt Danmark og G13-aktionen i 2007. En bred demonstration imod Fogh.

Politi- og medieløgne

På trods af denne massive protest mod Israels krig og den danske regerings manglende fordømmelse af den, vælger de danske medier over en bred kam udelukkende at viderebringe politiets løgne om den “ballade“, der opstod i kølvandet på demonstrationen.

Ifølge indsatslederen på stedet blev der foretaget anholdelser på baggrund af stenkast og brug af molotovcocktails mod politiet. Men det er simpelthen løgn.

Demonstrationen forløb derimod helt fredeligt med kampråb og sange. Formålet var, at gå samlet fra den netop afsluttede demonstration foran Christiansborg hen til den næste demonstration på Israels Plads.

Men da demonstrationen når Stormgade, er enden op mod Vester Voldgade blokeret af politiets mandskabsvogne. Da folk opdager blokaden, prøver de fleste at vende om for at undgå sammenstød med politiet. Men da er den anden ende af Stormgade allerede spærret af, og demonstranterne er fanget.

På dette tidspunkt er det eneste, der har været kastet, 3 kanonslag – i lang afstand fra demonstrationen. Det er tvivlsomt, hvorvidt politiet erklærer demonstrationen for opløst, før de hurtigt rykker frem fra Vester Voldgade-enden og får lukket omkring 90 tilfældige demonstranter inde mellem en husmur og deres mandskabsvogne.

Billedet viser, hvordan politiet efter demonstrationen foretog over 100 anholdelser (Foto: Svend Espensen)

Billedet viser hvordan politiet efter demonstrationen foretog over 100 anholdelser (Foto: Svend Espensen)

 

Her foretages den masseanholdelse, som man dagen efter kunne læse om i mediernes overskrifter. De 106 anholdelser, der af politiet betegnes som præventive for at forhindre “volden“ i at eskalere, er altså forårsaget af 3 kanonslag, ikke af de påståede sten- og molotovcocktailkast.

Foghs politi

Det er let at blive frustreret over politiet efter sådan en svinestreg. Det er tydeligt, at politiet ikke forsøgte at undgå en konflikt, men derimod søgte den.

Politiet ageren er ikke tilfældig, den er en del af regeringens politik. Muligheden for at lave præventive anholdelser er en politisk tilskyndelse til at gribe hurtigere, oftere og voldsommere ind i demonstrationer.

Det er en gummilov, som politiet kan skalte og valte med, som det passer dem. Det passer godt i Foghs retorik om at stemple alle demonstranter som socialistiske ballademagere.

Politiets nye våben, pebersprayen, skulle ellers kun bruges som erstatning for tjenestepistolen, men bruges i dag i flæng. Politiet får løbende flere beføjelser, som gør, at de opfordres til at opføre sig, som de gjorde efter den store anti-krigsdemonstration d. 13. januar.

Se også:
SAA 285: Frit Palæstina: Et undertrykt folk har ret til modstand
SAA 285: Det mener vi: Socialister er anti-imperialister

Flere artikler fra nr. 285

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Politiet
Krigsmodstand (DK) 2001-?
Krigsmodstand (DK) Gaza 2009

Se flere artikler af forfatter:
Mette Hermansen

Siden er vist 3578 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside