Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 287 – 19. marts 2009 – side 4

3F: Ledigheden eksploderer

“Arbejdspladser falder som fluer i yderområderne – også kendt som “Den rådne banan“. Fra juli til januar er ledigheden her steget med 140 procent.“

3F kræver Jobpakke nu (Foto: Svend Espensen)

3F kræver ‘Jobpakke nu’ (Foto: Svend Espensen)

 

Sådan skriver fagforbundet 3F på deres hjemmeside den 18. februar. Til sammenligning er den i København, Århus, Odense og Aalborg “kun“ vokset med 91 procent.

Det er voldsomme tal. Når mellemstore firmaer som fx Hirtshals Mejeri (Arla) fyrer 44 ud af 76 ansatte eller Jensen Denmark på Bornholm fyrer over 100 ud af 358 ansatte, så er det noget, der kan mærkes i mindre byer.

Endnu værre er det, når store firmaer som Danfoss eller B&O fyrer endnu flere. På kort tid kan det trække mange andre mindre virkomheder med sig i lokalområdet og fjerne det økonomiske grundlag, så udsigten til at få et nyt job er meget lille.

Næstved: Hver femte 3F’er arbejdsløs

3F i Næstved er et af de steder, der er hårdt ramt. I oktober havde afdelingen cirka 200 ledige. Nu er tallet oppe på omkring 720. Det er næsten hver femte.

“Første marts kom der så mange nyledige ind i afdelingen, at folk sad i lange køer, og vi måtte bruge frokoststuen som venterum,“ fortæller faglig sekretær Ole Jakobsen. “Det virker næsten, som om det hele er ved at lukke ned“.

Også storbyerne


Men fyringerne er langt fra begrænset til yderområderne.

Faktisk er der fyret endnu flere i storbyerne (4.195) end i de yderområder, som 3F opregner (2.955). Og alt tyder på, at det kun er begyndelsen.

De fyringer og reduktioner, som fx SAS (3.000), TDC (900), Aalborg Portland (130) og mange flere gennemfører, rammer i lige så høj grad de store byer. Mange af dem er endnu ikke med i statistikken pga. opsigelsesvarsler.

Over 2.000 flere arbejdsløse pr. måned

I 3F er ledigheden steget med 2.000 til 2.500 pr. måned de seneste 4 måneder.

I starten af marts var der alene i 3F knapt 30.000 arbejdsløse. Det svarer til, at godt 11 pct. af 3Fs medlemmer var uden arbejde.

I 3F vurderer man, at 100.000 medlemmer af 3F i år vil blive ramt af ledighed i kortere eller længere tid. I 2008 var tallet 51.000.

Se også:
SAA 287: Krisen presser lønnen
SAA 287: USA: 5 mill. flere arbejdsløse på et år
SAA 287: Fra de fattige til de rige
SAA 287: Udtalelse fra Fagligt Ansvar: Nu skal det være!

Flere artikler fra nr. 287

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Siden er vist 3005 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside