Socialistisk Arbejderavis
Nr. 288 – 30. april 2009 – side 4
Sverige
Venstrefløjen afventende – nazister lurer i kulissen
Finanskrisen slår hårdt igennem i Sverige med stærkt stigende arbejdsløshed. Interview med Åsa Hjalmers fra Internationella Socialister om krisens udvikling og venstrefløjens svar
- Kan du give en kort beskrivelse af, hvordan krisen indtil nu har udviklet sig i Sverige?
Den nuværende krise kan bedst beskrives som en dobbelt krise, for det første en voksende økonomisk krise, for det andet en politisk krise for en paralyseret venstrefløj, som er ude af stand til at formulere et politisk alternativ.
- Hvordan har regeringen reageret på krisen?
Den nuværende konservative regering, Alliansen, har været decideret passiv i sin reaktion på krisen. Den har sænket skatterne med 85 milliarder S.kr. og arbejder i øjeblikket med et budgetunderskud på 120 milliarder S.kr. Den ser krisen som en mulighed for yderligere at undergrave velfærden.
Det skyldes ikke, at der mangler penge – statskassen har i årevis kørt med økonomisk overskud på mange milliarder. Og trods det nuværende budgetunderskud er den svenske stats finanser fortsat meget robuste. Grunden til, at den offentlige sektor skal bløde, skyldes ikke mangel på ressourcer, men er politisk motiveret. De har allerede formået at redde kollapsede banker, så pengene er der selvfølgelig.
Meldte sig ud af A-kasserne
- Hvordan har krisen påvirket hverdagen for arbejdere, studerende, ældre osv.?
I 2007 hævede den konservative regering kontingenterne til a-kasserne drastisk, samtidig med at den sænkede understøttelsen til arbejdsløse. Da dette foregik i en periode med økonomisk vækst, meldte mange sig ud, fordi de anså risikoen for arbejdsløshed for at være lav. Da krisen kom, stod mange over for arbejdsløshed uden noget økonomisk sikkerhedsnet.
Hvad angår de ældre, så ser vi nu resultatet af den massive omstrukturering af pensionssystemet, som blev gennemført sidst i 90’erne, hvor dele af pen–sionerne automatisk investeres i pensionskasser. De bliver med andre ord bundet til udsvingene på aktiemarkedet. Med nedgangen i den finansielle sektor står mange pensionister i Sverige over for reducerede pensioner. Der er også mange unge, som ender i dyb gæld.
- Hvad med arbejdsløsheden? Vi har hørt om Volvo, hvilke sektorer er hårdest ramt?
Arbejdsløsheden forventes at stige til hele 12 pct. det kommende år, sammenlignet med det nuværende niveau på seks pct. Ung–domsarbejdsløsheden (personer under 24 år) forventes at blive hele 25 pct., hvilket er blandt de højeste i Europa.
Den første sektor, der blev ramt, var bilindustrien, men mere eller mindre alle eksportindustrier har mærket krisen, og de udgør en vital del af den svenske økonomi. Men det er sandsynligt, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af krisen i den grundlæggende økonomi.
Vi begynder også at se nedskæringer i den offentlige sektor, hvilket den konservative regering forsvarer ved at henvise til svindende skattegrundlag – samtidig med at den selv fortsat argumenterer for lavere skatter.
Fagforbund accepterer lavere løn
- Har der været nogen protester eller kampe?
Endnu ikke mange. Titusinder er blevet arbejdsløse, men i stedet for at tage kampen op mod fyringerne, har stemningen mere rettet sig mod at indgå aftaler med arbejdsgiverne. IF Metall, som er det næststørste fagforbund i Sverige og repræsenterer store dele af fremstillingsindustrien, accepterede for nylig lavere lønninger.
Krisen har afdækket problemerne i de bureaukratiserede fagforeninger. De har vænnet sig til et passivt system med nationale lønforhandlinger og har kunnet leve komfortabelt. Nu står de over for en meget aggressiv regering og kompromisløse arbejdsgivere, som stiller store krav til arbejderne.
Fagforeningerne bliver før eller siden nødt til at møde deres meget vrede og bitre medlemmer og indrette sig efter de nye omstændigheder, men indtil videre er der ikke tegn på nogen kamp.
- Hvordan har krisen påvirket den politiske stemning. Er folk gået til venstre eller til højre?
Troen på nyliberalisme og troen på det selvregulerende marked er helt klart blevet miskrediteret i et vist omfang, men i mangel på et aktuelt politisk alternativ er dette endnu ikke slået igennem i form af øget opbakning til partierne på venstrefløjen.
Det parti, som opsamler mest af utilfredsheden, er det gamle nazi-parti, Sverigedemokraterne. De forsøger at opstille en respektabel facade og kan komme over spærregrænsen på fire pct. ved næste valg og dermed komme i parlamentet.
Venstrefløjens passivitet
- Hvad har venstrefløjens svar været indtil videre?
Den parlamentariske venstrefløj har indtil videre lagt ud med katastrofal passivitet. Frem til udbruddet af den økonomiske krise sidste efterår var den konservative regering dybt upopulær og stod til et ydmygende nederlag ved valget i 2010. Det har ændret sig. I april viste meningsmålingerne dødt løb mellem den røde blok og Alliansen.
Socialdemokrater går til højre
Det er meget sigende om oppositionen, at en upopulær regering har været i stand til at forøge sin opbakning i en periode med økonomisk krise og voksende arbejdsløshed. Socialdemokraterne, det største politiske parti og historisk det mest indflydelsesrige i svensk politik, blev dybt influeret af ”Den tredje vej” op gennem 90’erne. Resultatet var, at partiet gik til højre og appellerede til ”middelklassen” med en politik, der er svær at skelne fra højrefløjens.
Efter nederlaget ved det seneste parlamentsvalg besluttede Socialdemokraterne, Vänsterpartiet og De Grønne sig for at danne en koalition for at matche Alliansen. Denne koalition har imidlertid ingen reel substans og mangler svar på krisen. Koalitionens eneste effekt har været at gøre Vänster–partiet komplet passivt, da det ikke ønsker at tage nogen initiativer imod krisen for at undgå at skabe uro.
- Hvad er dine forventninger til det næste år – og dine håb?
Fremtiden for venstrefløjen og velfærdssystemet er afhængig af, at der opstilles et magtfuldt politisk alternativ, som lægger stem–me til arbejderklassen. Som ikke blot forsvarer velfærden og den offentlige sektor, men også styrker den og forfølger en offensiv strategi. Dette vil kræve, at man involverer aktivister, arbejdere, fagforeninger og almindelige medlemmer af alle partier på venstrefløjen.
Der sker ikke meget i øjeblikket i form af kampe, men som vi har lært af resten af Europa, er det en flydende og uforudsigelig situation, som hurtigt kan ændre sig.
Se også:
SAA 288: USA: Snart 14 millioner arbejdsløse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed