Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 288 – 30. april 2009 – side 7

Reclaim your Education

Fra vidensproduktion til profit

Mette Hermansen

Mens den økonomiske krise burde føre til en erkendelse af markedsfanatismens fallit, fortsætter politikerne med at lægge en nyliberal skabelon ned over den offentlige sektor. Dette kan tydeligt mærkes på universiteterne, hvor viden bliver gjort til vare, og hvor fri forskning tilhører fordums tid.

Det har været en travl vinter for studerende verden over. Fra 118 dages besættelse af universitetet i Barcelona til protesterne i Athens gader har budskabet fra de studerende været det samme: Stop kommercialiseringen af vores uddannelser.

Markedsgørelsens indtog på universiteterne har taget overhånd og i Global Week of Action, som løb fra d. 20. april til d. 24. april, har studerende i over 30 lande lavet forskellige aktioner med det fælles formål at tage deres uddannelser tilbage. I Danmark udmøntede Reclaim Your Education-initiativet sig i en tre dage lang besættelse af Københavns Universitets centraladministration.

Slankepiller frem for demokrati

De danske studerende protesterede mod en ikke-demokratisk valgt ledelse, som med profit for øje implementerer nyliberale rammer for vidensproduktion. Viden bliver i stigende grad gjort til en vare til gavn for særlig en bestemt del af samfundet, nemlig erhvervslivet.

Der sættes lighedstegn mellem relevant viden og viden, som giver resultater på bundlinjen. Derfor gennemgår uddannelserne i dag en omfattende evaluering og akkreditering for efterfølgende at kunne påklistres en tydelig varedeklaration, som gør det lettere og mere gennemskueligt for erhvervslivet, hvilke kompetencer de studerende har tilegnet sig.

Denne udvikling kan ikke lade sig gøre uden at afskaffe demokratiet på universiteterne. Hvilket man derfor er i fuld gang med.

På Københavns Universitet er bestyrelsen direkte udpeget af videnskabsminister Helge Sander og består overvejende af eksterne medlemmer med erfaring fra eller stadig ansættelse i det private erhvervsliv. Til eksempel kan nævnes: en tidligere koncern- og administrerende direktør i H. Lundbeck, tidligere direktør i Danmarks Nationalbank samt Lykke Friis, som forlod Dansk Industri for at betræde stillingen som prorektor.

Denne bestyrelsessammensætning er en logisk forlængelse af sloganet: “Fra forskning til faktura.“ Ud fra denne parole skal universiteterne åbne sig mod erhvervslivet og i stigende grad lade private investeringer afgøre, hvad der forskes i.

Dette kan med et banalt eksempel resultere i, at forskning i slankepiller får forrang for forskning i AIDS-medicin, da virksomhederne er sikrere på at kunne afsætte et produkt som slankepiller på markedet end den mere risikable AIDS-medicin.

Protesterne mod kommercialiseringen af uddannelserne viser, hvorfor det er nødvendigt at afskaffe demokratiet på universiteterne: Studerende og forskere vil være tilbøjelige til at beskæftige sig med områder, som ud fra et humant eller samfundsmæssigt perspektiv giver faglig mening, men som ikke nødvendigvis passer ind i markedets optik, altså: AIDS-medicin frem for slankepiller.

Maersk University

Denne markedsgørelse af viden hænger sammen med begrebet om, at vi lever i et ’videnssamfund’. Dette er efterhånden blevet en bredt accepteret betegnelse for vores nuværende samfund. Et samfund, hvor den primære ressource ikke er arbejde, men viden.

Begrebet er blevet båret frem af politikere, der i øvrigt ser markedet som den primære drivkraft, og som agiterer for et samfund, hvor viden på lige fod med andre varer kan udbydes og sælges på markedets vilkår.

Videnssamfundet kan derfor ses et dæknavn for det, som også er blevet kaldt ’den kognitive kapitalisme’. En kapitalisme, som udmærker sig ved at skabe profit på baggrund af menneskers tanker, idéer og viden. Den kognitive kapitalisme fungerer ud fra nogle af de samme grundforudsætninger som den ’traditionelle’ kapitalisme; nemlig den private ejendomsret og profitskabende produktionsenheder.

Uden privat ejendomsret kan viden ikke sælges. Det er derfor nødvendigt at monopolisere den gennem copyrights og patenter.

Men dette er en kunstig begrænsning af viden som ressource, for viden bliver ikke – ligesom andre varer – mindre af at blive delt. Manglen på vidensdeling kan have alvorlige konsekvenser for store dele af verdens befolkning, da de eneste der har interesse i at sætte grænser for en spredning af viden er de, der sidder inde med lukrative patenter og kan hindre alle andre adgang til f.eks. livsvigtig medicin.

Også den anden grundforudsætning, profitskabende produktionsenheder, vinder indpas på universiteterne. Med universitetsloven fra 2003 fulgte en effektivisering og standardisering med markedets behov som pejlemærke. Universiteterne er gjort konkurrencedygtige og målrettede mod at producere en viden, som efterfølgende kan afsættes på et globalt marked.

At universiteterne fra politisk side identificeres med en produktionsenhed afspejles i videnskabsministerens sidste udmelding, som kom midt under de studerendes besættelse: Privatuniversiteter. Muligheden for Danfoss eller Maersk University ligger således ikke utallige år ud i fremtiden og dermed heller ikke den fri forsknings endelige dødsstød.

Se også:
SAA 288: Reclaim your Education: Tre dage uden markedslogik

Flere artikler fra nr. 288

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Uddannelse

Se flere artikler af forfatter:
Mette Hermansen

Siden er vist 2348 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside