Socialistisk Arbejderavis
Nr. 288 – 30. april 2009 – side 14
Sandheden om svineinfluenzaen
Overskrifterne de seneste dage har været alarmerende – et nyt udbrud af svineinfluenza truer med at brede sig verden over.
Der er grund til at være bekymret. Den almindelige A-influenza dræber op mod en million mennesker på verdensplan. Blot en lille stigning i sygdommens ondartethed kan forøge dødstallet dramatisk. Det alvorligste udbrud af influenza hidtil var i 1918-19, hvor 40-50 millioner døde i løbet af en enkelt vinter – det var 2 procent af den samlede befolkning i verden.
Det var forudsigeligt, at der er opstået en svineinfluenza, som smitter mellem mennesker. Influenza-virus muterer konstant og danner nye stammer. Der har allerede været flere tilfælde, hvor en influenza-stamme er sprunget fra en art til anden og har udløst en voldsom pandemi.
Udbruddene i både 1957 og 1968 menes at stamme fra, at der hos svin opstod en blanding af virus fra både fugle og mennesker.
En af de vigtigste faktorer, der bestemmer, hvordan et udbrud spreder sig, og hvem det rammer, handler om koncentration af fattigdom. Mindst 20 millioner af de døde i 1918-19 levede i de fattigste dele af Indien.
Udbruddet af HIV/AIDS især i Afrika samt de to millioner, som årligt dræbes af malaria, bør advare os om, at kapitalismen godt kan leve med, at folk dør, selv af sygdomme, der kan kureres.
WHO siger, bakket op af Vesten, at pandemier kan inddæmmes, hvis blot de lokale sundhedsmyndigheder reagerer hurtigt. Ideen er, at når en ny virus er identificeret i et område, så handler det bare om at forsyne den lokale befolkning med tilstrækkelig meget medicin.
Vaccination
Det ville være mest optimalt, hvis medicinalfirmaerne arbejdede sammen om at udvikle vacciner, der retter sig specifikt mod hver enkelt type influenza. Det er imidlertid ikke profitabelt, fordi de færreste nye udbrud nogensinde når pandemisk niveau. Derfor støtter regeringerne sig til bredspektrede vacciner som fx Tamiflu.
Men det sker, at selv en moderat influenza-epidemi overskrider den samlede mængde vaccine i selv de rigeste lande. I et land som Danmark findes ca. 1 million Tamiflu-vacciner, dvs. langt fra nok til hele befolkningen.
De tilbagevendende nedskæringer på sundhedsvæsnet, som er en del af den nyliberale dagsorden, har gjort det sværere at håndtere problemet.
En vigtig faktor bag nye sygdomme som svineinfluenzaen handler om den stigende koncentration af animalsk produktion. Produktionen af fødevarer kontrolleres af relativt få, gigantiske globale selskaber. Det betyder, at et stadig stigende antal dyr koncentreres på enkeltfarme for at maksimere profitten.
Over 60 procent af fjerkræproduktionen i Danmark er samlet på kyllingefarme, der producerer over 100.000 kyllinger om året. 60 procent af svineproduktionen er samlet på blot de 20 procent største gårde. I USA er svineholdet vokset fra en gennemsnitlig besætning på 53 i 1965 til over 1.000 i dag.
I så store enheder er dyrene mere udsatte for sygdomme, der hurtigt kan sprede sig og udvikle sig til mere dødelige former.
For at fremme vækst og sikre imod sygdomme, pumpes dyrene fulde af antibiotika – men herved opnår man, at der udvikler sig nye bakterier og vira, som er resistente overfor medicin.
Markedets dominans inden for både landbrug, sundhed og medicinalindustri bidrager samlet til udbredelsen af influenza pandemier.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe