Socialistisk Arbejderavis
Nr. 288 – 24. maj 2009 (Kun online)
Larmedemonstration foran integrationsministeriet
“Når love er urimelige, må de laves om ...”
Den 20. maj deltog et par hundrede mennesker i en larmedemonstration foran det såkaldte “integrationsministerium” i Holbergsgade i København med krav om asyl for de 282 udviste irakere. Mange af deltagerne var fra Bedsteforældre for Asyl, og vi benyttede lejligheden til at spørge Ingeborg Gimbel fra Bedsteforældre for Asyl, hvorfor hun stod her.
- Vi står her i protest imod regeringens udlændingepolitik. Det er primært den umenneskelighed, der giver sig udtryk ved tvangshjemsendelsen af 282 mennesker, som har boet i landet her i mange, mange år. Mange af dem har traumer, er psykisk syge og har svært ved at tage sig af deres børn. De bor i lejre og mange af dem har boet her det meste af deres liv – og så vil vi sende dem hjem til et land, som de knapt nok kender det mindste til og slet ikke taler det sprog. Det er det jeg protesterer imod.
Hvorfor tror du, at den danske politik er som den er?
Det ved jeg heller ikke. Det kan jeg ikke forstå, fordi jeg synes det er umenneskeligt. Man kalder det fair og retfærdigt, men vi synes, den er rå og modbydelig. Man lytter ikke, man tager ikke det mindste hensyn til de mennesker, som kommer.
Man påstår, at flygtningenævnet har afgjort den og den sag retfærdigt, men flygtningenævnet er jo et administrativt organ. Man føler som udenforstående, at det er meget vilkårlige afgørelser, der ligger til grund for, at nogle afvises og nogle får asyl.
Vi har eksempler på at to brødre er kommet til landet. Den ene får asyl, til trods for at han måske ikke var personligt forfulgt, mens ham der var personligt forfulgt, han blev smidt ud. Sådan noget sker rigtigt ofte.
Tro du at den her protest for de irakere i Brorsons kirken hjælper noget?
Jeg vil tro det! For det kan ikke nytte ikke at gøre noget. Det er rigtigt, at man skal følge de love, som er her, men når love er så urimelige så det går ud over menneskeliv, så må man lave lovene om.
Der var en klog politiker i gamle dag, I .C. Folmer, der sagde: Vi skal følge landets love, sådan som vi har lavet landets love. Men love er menneske-lavet, fabrikeret af mennesker for at beskytte mennesker, og hvis lovene ikke beskytter mennesker, og hvis de bliver for urimelige og uretfærdige så må lovene laves om.
Det syntes jeg var rigtig godt sagt. Det var en konservativ politiker, der havde menneskeligheden i behold, selv om han havde et ansvar over for landets befolkning.
Hvis der nu er andre, der gerne vil støtte jer eller støtte irakerne, hvad skal de så gøre?
Lige nu handler det selvfølgelig om at støtte de irakere, som er i Brorsons kirken, de irakere som stadig er i lejrene og de irakere som bor ude i samfundet.
Der blev jo lavet en lov om at nogle måtte flytte ud i samfundet. De skal støttes og jeg håber inderligt på at man vil revurdere sagen.
Derudover kan jeg kun sige til bedsteforældre og andre, at I er velkommen ude foran Sandholmlejren. Vi står der hver søndag mellem to og tre. Og vi arbejder hele tiden på at gøre forholdene bedre for dem der kommer til Danmark.
Her bryder Bent Ingerslev ind:
Må en anden bedsteforælder sige en ting? Du spørger om det nytter noget. Det kan vi jo ikke vide endnu, men vi håber på at kunne få rykket de politikere, der stemmer for udvisningerne i dag. Eksempelvis Socialdemokratiet og SF, og det kunne jo tænkes at der var nogle politikere fra venstre og de konservative der var til at rykke.
Se mere om Bedsteforældre for Asyl på www.bedsteforaeldreforasyl.dk
Følg asylsøgerne i Brorsons Kirke på www.kirkeasyl.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe