Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 289 – 27. februar 2010 (Kun online)

Kirkeasyls nyhedsbrev

En stor gruppe irakere er hentet i kirken: Kom til stor demonstration i dag kl. 18.00

Demonstrationer kl. 18 i København, Århus, Odense, Aalborg og Svendborg

Som du sikkert allerede ved, har politiet i nat kl 01.00-04.00 hentet en stor gruppe irakere i Brorson Kirke. Vi ved endnu ikke særligt meget om situationen, men i løbet af torsdag vil vi følge op på hvad der sker.

Alle fra kirkeasyl er dybt chokerede over at kampklædt politi for første i Danmarkshistorien vælger at sende kampklædte betjente ind i kirkens hellige rum. At man sender politi ind i en kirke, hvor der også sidder gamle, gravide og børn, gør blot situationen mere chokerende.

Vi ved at afhentningen foregik meget voldsomt inde i kirken.  Desuden gik politiet også  voldsomt til værks udenfor, og mange, der deltog i den siddende  blokade, fik slag med knipler og peberspray.

I flere timer prøvede 500 frivillige at forhindre politiet i at køre væk med irakerne – alle foreholdt sig fredeligt og blokaderne blev holdt 100 % ikke-voldeligt. Irakerne sendte fingerkys inde fra bussen ud til de frivillige og var tydeligt glade for at vi var mange, der viste vores protest.

Vigtigst af alt så er det vigtigt at vide, at ingen er udviste før de sidder på et fly – og det har vi ikke tænkt os at acceptere. Se nedenfor hvad der sker nu – og vær med til at protestere.

I vil snarligt få mere information på mailen.

Vigtige beskeder

  • Har du videofilmet eller taget billeder af politiets afhentning af irakerne er vi meget interesserede af at få fat i det.
  • Er du blevet skadet af poltiet i løbet af natten, så er det vigtigt at du søger læge og får en skadesrapport, og desuden vil vi gerne i kontakt med dig.
  • Kontakt i begge tilfælde: kirkeasylkampagne@gmail.com eller 61 85 35 11
  • Skriv læserbreve! Der er endnu mere end nogensinde brug for, at alle giver deres protest og forargelse til kende.

Her er planerne for torsdag:

Torsdag hele dagen

Vi skal bruge helt vildt mange folk hele dagen til at hjælpe med at opreklamere demonstrationen kl. 18, dele flyers ud og hænge plakater op.

Så har du en time hvor du kan hjælpe til , så duk op på Kapelvej 44 fra kl. 10 og resten af dagen.

Torsdag kl. 16.00

Informationsmøde for alle frivillige og interesserede.

Kom og få overblik over situationen, vi vil orientere om hvad der er sket med irakerne og hvad der sker nu.

Torsdag kl. 18.00

København: Stor demonstration fra Brorson Kirke til Christiansborg

Århus: Stor demonstration ved Klostertorv

Odense: Stor demonstration på Flakhaven

Svendborg: Lystænding på Torvet foran kirken

Aalborg: Stor demonstration ved C.W. Obels plads

Duk op og vis din protest og tag alle dine venner, kollegaer, familie med.

Facebook-event for demo i København

Følg med på kirkeasyl.dk

Flere artikler fra nr. 289

Flere numre fra 2009

Siden er vist 2655 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside